Samuelsen: »Intet russerne foretager sig« peger på rørledning i dansk farvand

Trods gennembrud i EU-forhandlinger er Danmark ikke kommet nærmere at give grønt lys til omstridt russisk gasledning, siger udenrigsminister Anders Samuelsen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er ikke overbevist af udsigten til strammere EU-regler, der vil komme til at gælde for Nord Stream 2. Liselotte Sabroe

Der ligger en varm kartoffel og damper på udenrigsminister Anders Samuelsens skrivebord på Asiatisk Plads.

For Danmark er det sidste land omkring Østersøen, der mangler at tage stilling til, om den omdiskuterede russiske rørledning Nord Stream 2 skal have lov at løbe gennem dansk farvand.