Trump vil kvæle russiske gasdrømme - og tyske protester - med nye sanktioner i Østersøen

Europæiske og danske virksomheder står i skudlinjen, hvis USA for alvor svinger sanktionsvåbnet mod en russisk rørledning i Østersøen. En episode fra sidste år peger dog i en anden retning.

UKRAINE ZELENSKY INAUGURATION
Den nyvalgte ukrainske præsident Volodymyr Selenskij forud for edsaflæggelsen mandag. Han bød samtidig løfter om amerikanske sanktioner mod en russisk rørledning velkommen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ZOYA SHU

Han var indbudt til fest i Ukraines hovedstad, og Donald Trumps energiminister kom ikke tomhændet. Han havde tværtimod en overraskende gave med til den nyvalgte ukrainske præsident, Volodymyr Selenskij.

Selenskij havde netop opfordret Europa og USA til at ikke at bøje sig for pres fra nabolandet Rusland, der i 2014 sendte tropper ind over grænsen til nabolandet.

»En skærpelse af sanktionerne mod Rusland som svar på landets aggression er vores store håb,« sagde Volodymyr Selenskij efter den højtidelige edsaflæggelse.

Det var der ikke noget overraskende i. Det har skiftende ukrainske regeringer bedt om i årevis.

Det overraskende var, at den amerikanske energiminister, Rick Perry, få timer senere lovede både det og mere til. For dermed sendte han også USA på kollisionskurs med en række tunge EU-lande.

Den amerikanske energiminister Rick Perry ses her under et besøg hos den franske præsident Macron. Fold sammen
Læs mere
Foto: EMMANUEL DUNAND.

Perry meddelte, at Trumps regering forbereder markante økonomiske sanktioner mod de mange europæiske virksomheder, der deltager i byggeriet af den russiske Nord Stream 2-rørledning i Østersøen.

Sanktionerne vil »blive forelagt præsidenten, og han vil underskrive dem, og det vil lægge sanktioner på Nord Stream 2,« sagde Rick Perry.

Det vil ifølge ham ske »i en ikke fjern fremtid«.

Hvorfor skændes de overhovedet om en rørledning?

Nord Stream 2 er en 1.200 kilometer lang gasledning, der efter planen skal pumpe russisk gas gennem Østersøen fra Rusland til Tyskland. Ruten går også tæt forbi Bornholm.

Derfor har Danmark fået en ufrivillig hovedrolle i striden, og de danske myndigheder har indtil videre helt undladt at tage stilling til det russiske selskabs mange ansøgninger om forskellige ruter nær Bornholm.

Det skyldes til dels, at rørledning siden 2014 er blevet viklet ind i en væbnet konflikt mellem Rusland og Ukraine, efter Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø og sendte sine tropper dybt ind i landets østlige del.

Kritikere - herunder lande som Storbritannien, Polen og Baltikum - advarer derfor om, at rørledningen vil gøre EU-landene mere afhængige af et aggressivt Rusland og samtidig svække Ukraine, der bliver mere sårbar over for russiske afbrydelser af gassen i ly af konflikten.

Hvorfor blander Trump sig i den sag?

Det er ikke første gang Donald Trump og hans regering taler dunder om den russiske rørledning.

Tysklands gashandel med Rusland var sidste år mål for et Trumps mest højrøstede udfald mod de NATO-allierede, da han under et topmøde beskyldte Tyskland for at være »fange af Rusland« og »totalt kontrolleret af Rusland«.

Også dengang luftede USA muligheden for sanktioner imod rørledningen.

Det skyldes dog langt fra kun hensynet til det fjerne Ukraine. Trump har samtidig opfordret de europæiske lande til at købe amerikansk skifergas i stedet for den russiske gas.

USAs dobbelte motiver er da også blevet ivrigt fremhævet af rørledningens tilhængere især i Tyskland.

Her bakker regeringen op om Nord Stream 2-projektet, der omfatter tyske, hollanske, østrigske og franske energiselskaber.

De fastholder, at projektet er kommercielt frem for politisk, og de peger på, at efterspørgslen efter gas er vokset de senere år. Samtidig forventes Tysklands udfasning af atomkraft at øge behovet yderligere.

Til gengæld har Angela Merkel forsøgt at aftvinge Putin en garanti om Ukraines status som transitland.

Hvem betaler prisen, hvis sanktionerne kommer?

Den amerikanske energiminister har ret i, at sanktionerne er sat på hjul. To republikanske senatorer fremsatte et lovforslag om sagen allerede i sidste uge. Men det er langt fra sikkert, at loven ruller i mål i nær fremtid.

Fuldtonede sanktioner vil ramme nogle af Europas største energiselskaber og optrappe handelskrigen mellem Europa og USA til hidtil ukendte højder. Også fire danske virksomheder, blandt andre Rambøll og Blue Water Shipping, risikerer at komme i klemme.

Det er heller ikke første gang, at at Trump truer med sanktioner under handelsopgør for siden at trække i land.

Set fra Ukraine er den amerikanske udmelding ikke desto mindre en længe ventet påmindelse til resten af verden om, at den blodige konflikt i Østukraine bare fortsætter.

Den nyvalgte præsident havde et klart budskab til EU-landene, der står splittede i spørgsmålet.

»Vi vil også være taknemmelige for solidaritet fra EU i kampen mod Nord Stream 2,« sagde Volodymyr Selenskij.