Hvis Italien ikke vil høre, så må landet føle.
EU-Kommissionen foreslog onsdag at sætte ulydige Italien under et økonomisk disciplinært program, hvis ikke landet kommer på bedre tanker og barberer ned på sin skyhøje gæld.
»Det er en logisk og uundgåelig konsekvens af den beslutning, Italiens myndigheder har taget ved ikke at ændre deres finanspolitiske mål,« sagde EU-kommissær for økonomi- og finanspolitik Pierre Moscovici.
Italien har notorisk dårlig økonomi og har haft det længe. Det lå derfor i kortene, at Italien i sensommeren ville fremlægge et nationalt budget, der skulle overbevise Bruxelles om, at landet seriøst vil nedbringe sin gæld. Men den selverklærede protestregering i Rom vedtog et budget for 2019, der lægger op til det stik modsatte.
Den populistiske regering, der udgøres af Ligaen og Femstjernebevægelsen, vil i »forandringens budget« stifte ny gæld svarende til 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP). I forvejen kæmper Italien med en gæld, der svarer til 131 procent af landets BNP. Får Italien sin vilje, skal de nye lån gå til at indfri valgløfter som borgerløn, flad skat og lavere pensionsalder.
EU: Vi beskytter det italienske folk
Men man kan ikke stifte ny gæld, når Italien i forvejen er belånt til op over alle sine skorstene, mener EU. Og hvis ikke landets regering vil skærme egne borgere og den region, de deler møntfod med, så må EU vride armen om på dem.
»Der er en risiko for, at Italien går i søvne ind i ustabilitet. Vi har et ansvar over for det italienske folk,« advarede EU-Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis.
EU-medlemslandene har nu to uger til at tilslutte sig sanktionsprocessen, der ultimativt kan betyde bøder svarende til 0,2 procent af Italiens BNP. Dombrovskis forventer bred opbakning, sagde han onsdag.
Men EU vejer samtidig sine ord på en guldvægt. »Døren er åben for dialog«, lød det onsdag, og sanktioner vil allertidligst være en realitet om tre-seks måneder, når alle scener i Bruxelles-teatrets sanktionsprogram er afspillet og klappet af. Hvis det sker, vil det være første gang, at EU påfører et medlemsland sanktioner for ikke at leve op til de fiskale regler, der i forvejen er enormt bøjelige.
Ikke mere tålmodighed
I Rom er retorikken mere hårdtslående og uforsonlig. Premierminister Giuseppe Conte kaldte budgettet for »genialt«, mens Ligaens vicepremierminister, Mateo Salvini, sendte en Twitter-svada til Bruxelles:
»Vi beder Europa om respekt for det italienske folk, taget i betragtning at vi betaler mindst 5 mia. mere, end vi modtager. Retten til arbejde, retten til sundhed, uddannelse, færre skatter og mere sikkerhed. Vi forsætter fremad!«
EUs råderum i sagen afgøres af de øvrige medlemslande, og her er tålmodigheden med rebellerne i syd ved at være opbrugt. Finansminister Kristian Jensen (V) har tidligere på måneden udtalt til Berlingske, at EU bør straffe, hvis Italien ikke vil lade sig tale til fornuft. Samme opfattelse deler blandt andet Holland og Tyskland.
Mette Dahlgaard er Berlingskes EU-reporter i Bruxelles
