Stort flertal: Inuit må fortsat skyde sæler

Europa-Parlamentet har vedtaget, at inuit i Grønland og Canada fortsat skal have lov til at skyde sæler og sælge skind i Europa.

Foto: Morten Stricker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EUs forbud mod import og salg af sælskind har længe skadet det grønlandske samfund, selv om inuit i Grønland og Canada er undtaget fra forbuddet.

Men tirsdag har Europa-Parlamentet med et overvældende flertal på 631 stemmer imod og 31 stemmer for vedtaget, at inuit fortsat skal have lov til at skyde sæler og sælge skind i Europa.

Hvad der også har betydning er, at EU med de nye regler har forlænget forbuddet mod sælprodukter fra kommerciel sælfangst i Norge og Canada. Det sker for at imødekomme verdenshandelsorganisationen WTO.

Det sidste store internationale slagsmål omkring de økonomisk hårdt pressede inuit-sæljægere er dermed måske slut.

»I kompromisset sikrer vi, at inuitter, herunder den grønlandske befolkning, stadig har ret til de ressourcer, som lever uden for deres hoveddør og som er af enorm betydning for deres overlevelse, udvikling af økonomi. Jeg er rigtig glad for, at fornuften og bæredygtigheden i sidste ende vandt over følelser og forfejlet forståelse for dyrevelfærd,« siger Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet, Ulla Tørnæs.

Det er lykkedes parlamentet at forpligte EU-Kommissionen til at igangsætte informationskampagner om de nye regler og undtagelsen for inuit. Det sker bl.a. for at styrke bevidstheden om, at det er lovligt at sælge sælprodukter fra bl.a. Grønland. Det er alt fra sælskindspelse til luffer og tasker af sæl.

I 2019 skal Kommissionen komme med en rapport om gennemførelsen af de nye regler med særlig fokus på inuit i Grønland og Canada samt andre indfødte befolkninger i Nordamerika.

Ulla Tørnæs siger, at det er af kæmpe betydning, at den enkelte europæiske forbruger bliver oplyst om, at det ikke er forbudt at købe sælskind fra Grønland, samt at fangsten foregår på en ordentlig og forsvarlig måde.

Verdenshandelsorganisationen WTO har inden næste måned pålagt EU, at al jagt på sæler skal ske i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Med kompromisset lever EU op til reglerne, mens inuit og andre oprindelige befolkninger bevarer ret til sæljagt, siger den liberale gruppes ordfører i sagen, Ulla Tørnæs.

EU har siden 2009 haft et importforbud mod sælskind og sælkød. Med den særlige undtagelse, at inuit i Grønland og den arktiske del af Canada, hvor der en 4.000 tusind år gammel tradition for sæljagt, fortsat må sælge sælskindsprodukter i EU. Det skete med støtte fra bl.a. eks-beatlen Paul McCartney.

Europa-Parlamentet, Europarådet, EU-Kommissionen og en række dyrevelfærdsorganisationer har længe ligget i gevaldige slagsmål om sælskinspolitik.

Norge og Canada har tordnet mod EUs forbud, fordi det også har ramt deres kommercielle sælfangst ved bl.a. Newfoundland og Labrador benhårdt.

I de to canadiske provinser blev babysæler i mange år i stor stil dræbt bl.a. ved at hakke sælerne i hovedet med såkaldte hakapiks, dvs. stokke med sylespidse metalhoveder.

Billeder af hvide babysæler med står sorte øjne, blive dræbt på den hvide sne på isen, blev via TV sendt verden rundt og forargede mange, herunder ikke mindst dyreværns- og miljøorganisationer som bl.a. Greenpeace .

Siden EUs importforbudt blev indført er antallet af grønlandske fangere, altså jægere, der bl.a. lever af sælfangst faldet med en tredjedel. Priserne priserne på skind er raslet ned - med op mod 90 procent. Dermed har Grønland årligt mistet en valutaindtjening på 350 mio. kr.

I 2009 udgav WTO en rapport, som sagde, at den grønlandske sælfangst er 100 procent bæredygdig. Men WTO har siden sagt, at EUs undtagelse for inuit er ulovlig og skal ændres.

De nye regler skal godkendes af både EU-Parlamentet og Europarådet, før de kan træde endeligt i kraft.