Nyt studie sår igen tvivl om omtalt middel mod covid-19: Ikke bedre end »snydemedicin«

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har frarådet forskning i midlet hydroxyklorokin. Nu sår endnu et studie tvivl om virkningen af malariamidlet mod covid-19 og siger, at det ikke er bedre end placebo.

 
Forskere over hele verden arbejder på højtryk for at udvikle en coronavaccine. Video: Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Opdateret 11:37 med en tilføjelse i andetsidste afsnit om et andet studie, hvis resultater ifølge lægetidsskrifter vækker bekymring og kan problemtiseres.

En ny undersøgelse af et lægemiddel, der har været omdiskuteret under coronakrisen, sår stærkt tvivl om effekterne. Det skriver The Guardian.

Det handler om midlet mod malaria hydroxyklorokin, der på dansk – lidt misvisende – ofte bare bliver omtalt om »klorokin«.

Undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift New England Journal of Medicin, når frem til, at midlet ikke er effektivt mod covid-19.

Faktisk er brugen af midlet ifølge studiet ikke mere effektivt end brugen af placebomedicin.

Undersøgelsen baserer sig på canadiske og amerikanske forsøg hos personer, der er i moderat til høj risiko for at blive syge med covid-19.

De fleste forsøgspersoner blev vurderet til at være i høj risiko for at blive syge med covid-19, da de har været tættere end to meter på coronasmittede personer i mere end ti minutter uden beskyttelse af værnemidler.

Hydroxyklorokin viser sig i nyt studie ikke bedre til at beskytte mod coronavirussen end placebomedicin, som ikke har nogen dokumenteret virkning. Fold sammen
Læs mere
Foto: George Frey/Ritzau Scanpix.

Ikke bedre end »snydemedicin«

Forsøget skulle klarlægge, om personerne har bedre chancer for ikke at blive smittet med virussen, hvis de bor sammen med en eller flere personer, som er smittede.

Andre forsøgspersoner blev under de samme forhold givet et placebo – altså en »snydemedicin« uden nogen dokumenteret medicinsk virkning.

Forskerne bag studiet tilmeldte 821 fortrinsvis yngre og raske voksne med en gennemsnitlig alder på 40, som ikke havde nogen symptomer på det tidspunkt. Inden for fire dage efter eksponering for coronavirus modtog hver af dem en pakke, som indeholdt enten placebo eller hydroxyklorokin. Pillerne skulle tages over fem dage med en stærkere dosis på dag ét.

Cirka en ud af otte (107 ud af 821) af deltagerne udviklede covid-19 i løbet af en periode på 14 dage. Både bekræftede tilfælde og sandsynlige tilfælde – dem, der ikke blev testet, men bedømt efter symptomer – blev inkluderet i undersøgelsen på grund af en vis mangel på tilgængelighed af diagnostiske test i USA.

Blandt dem, der modtog hydroxyklorokin, udviklede 49 personer covid-19 eller symptomer såsom feber og hoste, mens det samme var tilfældet for 58 personer i gruppen af modtagere af placebomedicin.

Forskellen mellem grupperne regnes ikke for at være signifikant.

WHO har frarådet forskning

Hydroxyklorokin har nydt megen medieomtale, da det blev bragt på bane som et muligt middel mod coronavirussen og covid-19.

Efterfølgende har flere forskere stillet sig tvivlende over for effekterne, men omtalen blev ikke mindre af, at USAs præsident, Donald Trump, har talt varmt om det.

19. maj erklærede Trump sin tillid til medicinen ved at sige, at han selv tog det.

»Jeg har taget det i omkring halvanden uge nu, og jeg er her stadig,« sagde han.

25. maj anbefalede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at al forskning i hydroxyklorokin ophørte, efter at et studie i lægetidsskriftet The Lancet viste, at midlet kunne være direkte skadeligt for patienter, som kunne udvikle alvorlige hjerteproblemer.

Netop dén forskning er imidlertid blevet problematiseret, da flere dele af forskningen - blandt andet ifølge undersøgende arbejde fra The Guardian - ikke holder stik. The Lancet har siden rejst bekymring, en sådkaldt »expression of concern«, over resultaterne, og det samme har New England Medical Journal.

Det nye studie fra New England Journal of Medicine fandt ikke alvorlige bivirkninger ved brugen af hydroxyklorokin, men fandt, at mindre alvorlige bivirkninger såsom kvalme og mavepine var mere fremtrædende hos gruppen, der fik midlet (40 procent) i forhold til dem, der fik placebo (17 procent).