Coronakrisens danske epicenter tager sagen i egen hånd: »Det kalder på ekstraordinære løsninger«

Coronakrisen har været særligt hård ved især én kommune og to virksomheder. Nu går de sammen om et job- og rådgivningscenter ved terminalerne i Københavns Lufthavn for også at hjælpe de mange andre lokale virksomheder og deres ansatte, som er ramt af coronakrisen.

Københavns lufthavn under Covid 19 Søren Bidstrup

Tårnby Kommune, SAS og Københavns Lufthavn er alle ekstraordinært hårdt ramt af coronakrisen, som også rammer op mod 1.000 virksomheder i og omkring lufthavnen.

Derfor er trioen nu gået sammen om et usædvanligt initiativ, der skal sikre flest mulige job i kølvandet på coronakrisens hærgen.