Nu er flere døde af coronavirus i Kina end under SARS – alligevel er der ifølge fagfolk godt nyt

Dagens overblik: Berlingske giver dig overblikket over dagens vigtigste historier og begivenheder, så du er klædt på til dagens første kop ved kaffeautomaten.

 

Godmorgen! Vi går direkte til sagen med overblikket over nogle af tirsdagens vigtigste historier.

Det amerikanske præsidentvalg 2020 blev for alvor er skudt i gang i nat, hvor Demokraterne mandag afholdt partiets første primærvalg – det skete i delstaten Iowa i Midtvesten. Resultatet var ventet tidligt tirsdag morgen dansk tid, men foreligger endnu ikke.

Indtil videre er der således ikke blevet offentliggjort et eneste officielt resultat fra Demokraternes partikontor. Demokraterne oplyser, at forsinkelsen skyldes en »kvalitetskontrol« af resultaterne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Når resultatet foreligger, analyserer Berlingskes korrespondent i USA, Michael Bjerre, resultatet.

Danske selskaber købte CO2-aflad i kulminer

I Politiken finder vi historien om, at cementproducenten Aalborg Portland købt 200.000 ton CO2-reduktioner fra kulminen Mikitivska i Ukraine med det formål at sænke sit eget klimaaftryk. Minen deltog ifølge eksperter imidlertid i et klimaskadeligt svindelnummer, skriver Politiken.

Avisen skriver også, at syv danske selskaber købte i alt 344.008 tons CO2-reduktioner fra Mikitivska og seks andre kulmineprojekter – svarende til 28.667 danskeres årlige CO2-udledning. Kulprojekterne har dog ikke leveret de lovede reduktioner, siger Vladislav Sjesjerin, ukrainsk konsulent i klimapolitik:

»Det er tvivlsomt, om der overhovedet kan være tale om CO2-besparelser ved denne type projekter, eftersom kullet, som er et fossilt brændstof, afbrændes. Derudover er mængderne af kul, projekterne påstod at have udvundet fra jordbunkerne, stærkt overdrevne.«

Myndighederne i Wuhan bremsede læger i at slå alarm om coronavirus

Mens coronavirus spreder sig hastigt fra den kinesiske by Wuhan, vokser kritikken af de lokale myndigheder i Wuhan. Kinesiske og udenlandske medier har gravet i begivenhederne i de afgørende uger, fra de første smittede i begyndelsen af december viste sig, til lokalmyndighederne 20. januar slog alarm.

Afsløringerne viser, at myndighederne på et afgørende tidspunkt valgte at tilbageholde sandheden for i stedet åbent at konfrontere den voksende krise. Derfor fik den farlige virus fodfæste i Wuhan, og derfor gik man glip af en af de bedste muligheder for at undgå en epidemi, siger flere eksperter i folkesundhed til avisen The New York Times.

Mandag aften dansk tid bekræftede de kinesiske myndigheder ifølge Reuters 64 nye dødsfald som følge af coronavirus i Kina. Der er tale om den hidtil største stigning i dødstallet på et døgn, siden virus brød ud. Antallet af smittede overstiger nu 20.000, ligesom 425 personer har mistet livet i Kina, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge The New York Times har virussen nu kostet flere liv i folkerepublikken Kina end SARS, der brød ud i 2002 og 2003. ​Ifølge officielle tal døde 349 dengang af SARS i Kina. Eksperter hæfter sig dog ved, at andelen af coronavirus-smittede, der kommer sig, er stigende, ligesom dødeligheden blandt smittede i skrivende stund er et godt stykke lavere, end den var med hensyn til SARS. For SARS døde 9,6 procent af de smittede, mens tallet for coronavirus er cirka to procent, skriver The New York Times.

I aftes kom det desuden frem, at den dansker, der var indlagt i Belgien efter at være blevet evakueret fra Kina, ikke er smittet af coronavirus, oplyser Sundhedsministeriet.

Striden mellem Iran og Saudi-Arabien er nu en sag for dansk politi

Mandag oplyste Politiets Efterretningstjeneste, at en iransk efterretningsagent er sigtet for spionage og medvirken til drab i Danmark. Og at tre medlemmer af organisationen ASMLA, der fra Ringsted modarbejder det iranske regime, er anholdt og sigtet for at spionere i Danmark på vegne af Saudi-Arabien. Den komplicerede sag viser ifølge PET, at »Iran og Saudi-Arabien bringer deres indbyrdes stridigheder med her til landet«.

Sagen ruller videre i dag, når de tre ASMLA-medlemmer fremstilles i grundlovsforhør. Dette kommer efter alt at dømme til at foregå bag lukkede døre, og dermed får offentligheden endnu ikke fuldt indblik i den sag, som efterhånden har taget mange bizarre drejninger.

I mellemtiden er det dog muligt at læse, hvorledes udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ser på sagen.

Du kan også læse analysen fra Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen, om, hvordan »Danmark netop er trådt ind i helvedes forgård i Mellemøsten«.

Magasin har store planer om ekspansion og åbner nu i Norge

Mens stormagasiner i den vestlige verden generelt er i krise og lukker et efter et, har danske Magasin, der har syv stormagasiner, store planer om at ekspandere.

I november 2019 åbnede Magasin en webshop i Sverige, og den er gået så godt, at det danske stormagasin nu er klar til at skrue op for ambitionerne for netsalget.

»Vi vil gerne åbne vores webbutik i hele Europa, og vi begynder med Norge allerede i år,« siger Lise Bloch Thomsen, som er kommerciel direktør for Magasin.

Efter Norge er planen at udvide i lande som Tyskland, Grønland, Island og Færøerne.

Samtidig er Magasin i færd med at undersøge mulighederne for at åbne et stormagasin på den anden side af Øresund, idet svenskerne har taget væsentligt bedre imod webbutikken, end Magasin havde forventet.

Det sker i dag:

  • Retsmødet med de tre anholdte ASMLA-medlemmer afholdes i Retten i Roskilde og begynder formentligt klokken 09.30.
  • I Retten på Frederiksberg fortsætter den sag, hvor to mænd fra rockermiljøet er anklaget for 19. november 2018 at have dræbt radiovært og tidligere bandemedlem Nedim Yasar. Ifølge Ritzau er forventningen, at der tidligst bliver afsagt kendelse 24. februar.
  • På Christiansborg skal Alternativet på dagens gruppemøde finde en ny politisk ordfører. Rasmus Nordqvist har trukket sig fra posten, efter at Josephine Fock blev ny politisk leder.

Dagens citat ...

... er langt og står i en kronik i Information. Det er skrevet af skolelærer Nickolaj Hagbard Jensen. Han minder om, at Danmarks folkeskoler i disse måneder gennemfører den årlige obligatoriske trivselsmåling:

»Så degraderes det allerhelligste, børnenes trivsel, endnu en gang til en standardiseret spørgeskemaundersøgelse, hvor svarmulighederne kun med nød og næppe overstiger et »ja-«, »nej«, »måske«-niveau,« skriver Nickolaj Hagbard Jensen:

»Det er derfor med en vis skepsis, at jeg beder mine syv- og otteårige elever om at indkapsle noget så abstrakt som deres generelle trivsel. Når jeg af mine elever kræver, at de skal få deres følelser til at passe ned i de trange svarkasser, som er stillet til rådighed, er det som at give dem et par brikker fra to vidt forskellige puslespil og passivt observere, hvordan de frustreret bakser med at få dem til at passe sammen.«