Ingen måtte fortælle sandheden: Derfor tabte Wuhan kampen om at inddæmme coronavirus
Myndighederne i den kinesiske by Wuhan bremsede lægerne i at slå alarm, da de første tilfælde af smittede med coronavirus begyndte at ramme hospitalerne i december.

Myndighederne i den kinesiske by Wuhan bremsede lægerne i at slå alarm, da de første tilfælde af smittede med coronavirus begyndte at ramme hospitalerne i december.

Den 30. december sendte Li Wenliang en advarsel til sine gamle klassekammerater fra lægestudiet.
»Syv tilfælde af SARS bekræftet,« skrev den kinesiske øjenlæge i en gruppe på det sociale medie WeChat og refererede til en kilde på sin arbejdsplads, Wuhan Central Hospital.