Ni ud af ti vil stille afgørende krav til dansk Kina-samarbejde: »Vi har overhovedet ikke været forberedt«

Danmark har i årevis haft et tættere forhold til stormagten Kina end de øvrige nordiske lande. Det kan snart være slut. En stribe partier kræver nu et opgør med den hidtidige samarbejdskurs. Et stort flertal i befolkningen har samtidig et klart budskab til regeringen.

Aftalen om at udlåne to pandaer fra Kina til Zoologiske Have i København blev et symbolsk højdepunkt i forholdet mellem de to lande. Siden er det gået hastigt ned ad bakke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Køligere vinde har på det seneste blæst mellem Danmark og Kina. Nu risikerer de at blive isnende.

En voksende liste over diplomatiske stridigheder har tæret på den folkelige opbakning til Danmarks ellers tætte forhold til den asiatiske stormagt.

Senest vakte det opsigt, da Kina rettede hård kritik mod danske folketingsmedlemmer, der havde inviteret en oppositionspolitiker fra Hongkong til København. De danske politikere gjorde sig skyldige i at »give ly til en forbryder«, lød det fra Kinas udenrigsministerium.

Den kinesiske påtale afslutter et år, hvor landets vrede også har rettet sig mod satiretegninger i en dansk avis, mod en statue foran Christiansborg og mod Danmarks kurs i forhold til techgiganten Huawei.

Naser Khader, udenrigsordfører for De Konservative

»Tiden er kommet til at gøre op med partnerskabet. Det kan godt være, at det har været til gavn for erhvervslivet, men det er et totalt svigt over for menneskerettigheder og frihedstraditioner.«


Nu har mange danskere tilsyneladende fået nok. I en meningsmåling svarer over halvdelen af de adspurgte, at deres syn på Kina er blevet mere negativt det seneste år. I alt mener 74 procent af de adspurgte, at Kina spiller en »negativ« eller »meget negativ« rolle som global stormagt. Det fremgår af målingen, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske.

Og ikke nok med det. Spørger man til Danmarks samarbejdsaftale med Kina, er budskabet til politikerne endnu mere klart. Her mener næsten ni ud af ti – 87 procent af de adspurgte – at regeringen skal stille krav om overholdelse af menneskerettighederne, såfremt samarbejdet skal fortsætte.

På det diplomatisk plan har forholdet længe været ganske venskabeligt. Danmark har i årevis haft et tættere forhold til Kina, end de øvrige nordiske lande har haft. Som det eneste land i regionen underskrev Danmark for 12 år siden et strategisk partnerskab med Kina. Det omfatter både handel og forskning, men også – siden 2017 – mere følsomme emner som politi og militær.

Nu er samarbejdskursen imidlertid under voksende pres i begge lande.

Det nye måling lander midt i et politisk opgør om det kinesiske partnerskab. På mandag skal udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i folketingssalen gøre rede for regeringens syn på udviklingen i Hongkong og på anklager om brutale genopdragelseslejre i landet.

Debatten kommer forud for præsentationen af regeringens udenrigspolitiske strategi efter nytår. Den skal danne grundlag for en planlagt fornyelse af partnerskabet med Kina.

Allerede nu gør flere af Folketingets store partier klart, at det ikke kan fortsætte som hidtil.

Partier kræver opgør

Hos De Konservative slår udenrigsordfører Naser Khader til lyd for et opgør med partnerskabet, medmindre Danmark får sat krav til overholdelse af menneskerettigheder ind i aftalen.

»Tiden er kommet til at gøre op med partnerskabet. Det kan godt være, at det har været til gavn for erhvervslivet, men det er et totalt svigt over for menneskerettigheder og frihedstraditioner,« siger Naser Khader.

Lignende toner lyder fra et af regeringens støttepartier, SF. Siden partnerskabet blev indgået i 2008, er udviklingen i Kina hastigt gået i den forkerte retning, mener partiets udenrigsordfører, Karsten Hønge.

Kina er slået ind på en ny og mere autoritær kurs under præsident Xi Jinping, mener flere danske politikere. Her ses en militærparade i anledning af 70-året for grundlæggelsen af det kommunistiske Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: Roman Pilipey/EPA/Ritzau Scanpix.

»Vi skal ikke bare forlænge et samarbejde ukritisk, Det er helt oplagt at tage fat i konkreter som Hongkong, hvor vi skal have kritisk dialog med Kina. Her bryder Kina en international aftale og er ved at kvæle demokratiet,« siger Hønge.

I Dansk Folkeparti kalder Søren Espersen det for »grotesk«, at Danmark har skrevet under på at samarbejde med Kina om emner som politi og militær.

»Den slags skal man selvfølgelig ikke diskutere med et kommunistisk diktatur,« siger Søren Espersen.

Også Venstre vil luge sikkerhedspolitisk følsomme emner ud af samarbejdet.

Samtidig advarer partiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, dog mod at insistere på at stille krav til menneskerettigheder i et partnerskab, der primært drejer sig om handel.

»Aftalen skal have fokus på handel, og så ser jeg egentlig ikke noget behov for det. Det er jo ikke, fordi der ikke er store problemer med menneskerettigheder i Kina, men det skal regeringen håndtere i FNs menneskeretsråd,« siger Michael Aastrup Jensen.

Man kunne også sætte handling bag ordene og sige, at vi kun vil indgå et handelspartnerskab, såfremt menneskerettigheder er en del af dette?

»Jeg er ret sikker på, at Kina i så fald vil sige »nå« og gå videre til næste land. Det er jo ikke Kina, der vinder mest på en handelsaftale – det gør Danmark, som et lille eksportland,« mener Michael Aastrup Jensen.

Vrede over »skamstøtte«

Skiftende regeringer har fremhævet handel og klima som centrale årsager til ikke at smække med døren i forholdet til Kina.

Det strategisk partnerskab har på nogle områder været en diplomatisk succes, vurderer kinaforsker Camilla Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet. Det har åbnet døren for, at et lille land som Danmark har haft sin lod i udformningen af gigantens satsning på grøn teknologi.

I januar stod kunstneren Jens Galschiøt bag en otte meter høj statue til støtte for demokratibevægelsen i Hongkong – statuen var rejst foran Folketinget på Christiansborg Slotsplads. Den kinesiske ambassade opfordrede Københavns Kommune til at fjerne statuen for ikke at risikere et forværret forhold mellem de to lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

»Men det er klart, at hvis man kigger på det sikkerhedspolitiske, hvor mediers fokus ofte ligger, så er der blevet flere knaster det seneste år. Det kommer af, at Kina for alvor er begyndt at træde i karakter som stormagt, og de sikkerhedspolitiske implikationer har Danmark overhovedet ikke forberedt sig på,« siger hun.

Dette afspejler sig i det seneste års langt mere offentlige sammenstød mellem de to lande, vurderer hun.

Året begyndte med krav fra Kina om, at et kunstværk til støtte for Hongkong på Christiansborg Slotsplads skulle fjernes. Senere forlangte Kina en undskyldning fra dagbladet Jyllands-Posten for en satiretegning af det kinesiske flag.

Derfor er partnerskabet allerede under forandring, påpeger kinaforsker Andreas Bøje Forsby fra Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet.

Han foretog sidste år en optælling, der viste, at Danmark har 58 forståelsespapirer med Kina, mens Norge har 17, Sverige 27 og Finland 35. Men fremover vil samarbejdet sandsynligvis blive indskrænket til emner som handel, miljø og klima.

Meningsmålingen viser da også fortsat et lille flertal for at forsøge at bevare et tættere forhold til Kina end de øvrige nordiske lande.

»Men i dag vil enhver siddende regering være langt mere forsigtig, fordi de øvrige partier både til venstre og højre i stigende grad er kritisk indstillede over for Kina,« siger Andreas Bøje Forsby.

Satiretegning af det kinesiske flag af tegner Niels Bo Bojesen i Jyllands-Postens udgave mandag 27. januar 2020. Tegningen fik Kinas ambassade i Danmark til at kræve en undskyldning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Berlingske har bedt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om et interview om sagen, men dette har ikke været muligt. I en skriftlig kommentar siger ministeren, at han ikke kan oplyse, om politisamarbejdet fortsat skal være en del af partnerskabet, idet forhandlingerne stadig pågår.

Udenrigsministeren understreger samtidig, »at samarbejde mellem danske og kinesiske partnere ikke må bidrage til overtrædelser af menneskerettighederne«. Han giver dog forslaget om at skrive krav til overholdelse af menneskerettigheder ind i partnerskabet en kølig modtagelse.

»Det strategiske partnerskab indeholder en vigtig direkte dialog og samarbejde med myndighederne i Kina om menneskerettigheder. Men vi må ikke være naive og blåøjede ved at tro, at vi kan ændre udviklingen i Kina med danske krav og markeringer. Det kan kun lade sig gøre gennem EU og et bredere samarbejde mellem ligesindede lande. I dét samarbejde er Danmark og jeg som udenrigsminister dybt engageret,« siger Jeppe Kofod.

På mandag skal han i folketingssalen svare på spørgsmål om sagen.