Er sindssyge den hemmelige opskrift på genialitet? Det spørgsmål har mange gennem tiden stillet. Seneste er det blevet aktuelt, efter den russiske geniale matematiker Grigorij Perelman sagde nej til en million dollar og forsvandt fra offentligheden som en anden hulemand.

Selvom det ikke er muligt at lave psykologiske studier af verdenshistoriens afdøde genier, tyder breve og optegnelser fra deres liv på, at flere af kæmpede en kamp mod deres egen psyke samtidigt med, at de skabte nogle af de tandhjul, kunsten og videnskaben stadig drives af i dag.

Klik på opdagelse i fem af verdens største gale genier.

Kilde: Discovery

John Forbes Nash har igennem det meste af sit liv lidt af skizofreni. Foto: Scanpix

John Forbes Nash 1928 -

Mange kender måske bedst den banebrydende matematiker John Nash fra filmen ‘Et smukt sind'. John Forbes Nash er en verdenskendt matematiker, der samtidigt har kæmpet med skizofreni det meste af sit liv.

Han største bidrag til matematikken er en økonomisk spil-teori, der enkelt fortalt definerer, hvordan spillere kan få maksimalt gavn af at ændre deres taktik under selve spillet. 'Nash-ligevægt' som teorien kaldes, er blevet brugt af økonomier og sågar det amerikanske militær, når de skulle planlægge strategier mod sovjet under Den Kolde Krig.

John Nashs skizofreni har betydet, at han en stor del af sit liv har hørt stemmer. I lange perioder så slemt, at han ikke kunne fungere som videnskabsmand. Blandt andet troede han, at førende verdensledere var ude efter ham. Efter 30 års kamp mod skizofrenien genoptog han i 1980erne sin forskning på sin gamle skole, Princeton University.

I 1994 modtog John Nash Nobelprisen i økonomi for sit fundamentale bidrag til økonomisk spilteori.

John Nash har senere fortalt at hans irrationelle tanker har haft sine fordele:

- Når ens tanker bliver rationelle, lægger det en dæmper på ens forståelse af sin relation til universet.

Vincent van Gogh led af flere svære psykiske sygdomme, inden han begik selvmord som 47-årig.

Vincent van Gogh (1853 - 1890)

Maleren Vincent van Gogh kæmpede hele sit liv mod sine egne tanker. De fleste kender historien om, hvordan han skar sit øre af. Han forsøgte angiveligt også ved flere lejligheder at drikke terpentin og spise maling. Til sidst blev de selvdestruktive tanker for meget for den hollandske maler. I 1890 begik den kun 47-årige maler selvmord i dyb fattigdom.

Først efter sin død blev han anerkendt og kendt som en af verdens bedste malere, og hans særlige penselstrøg er i dag verdenskendte.

Flere personer har efterfølgende forsket i malerens psykiske tilstand. Der er stor enighed om, at Van Gogh var maniodepressiv og led af vrangforestillinger, hvilket understøttes af de store udsving i hans humør og produktivitet. Nogle mener, at maleren også led af skizofreni.

Edgar Allan Poe var både alkoholiker og maniodepressiv.

Edgar Allan Poe (1809 - 1849)

Digteren og forfatteren Edgar Allan Poe, der er mest kendt for sit digt ’Ravnen’ skrev også drabelige gyser- og krimihistorier. På trods af sin produktive karriere havde Edgar Allan Poe et stort problem med alkohol - eller rettere sagt et problem uden.

Edgar Allan Poe døde som kun 40-årig i 1849. Men omstændighederne omkring hans død er ikke helt klare. Men personlige breve fra digteren har senere afsløret, at han kæmpede med selvmordstanker.

Ud fra tolkningen af hans breve har eksperter spekuleret i, at Edgar Allan Poe var maniodepressiv. Selv kommenterede Edgar Allan Poe balancen mellem sin psykiske tilstand og kreativitet på denne måde:

- Folk har kaldt mig gal, men spørgsmålet om hvorvidt sindssyge ikke er en høj form for intelligens er endnu ikke afgjort …

Ud over sine psykiske problemer måtte Beethoven også døje med et dårligt helbred.

Ludwig van Beethoven (1770 - 1827)

Beethovens bidrag til musikken har været gigantisk. Hans passion for musikkens verden bragte instrumental musik til et helt nyt niveau. Men den ikoniske musiker havde som så mange andre genier et hårdt liv.

Beethoven voksede op i et hjem med en voldelig alkoholiseret far, og han måtte i stort omfang tage ansvar for forsørgelsen af sin familie, da han fyldte 18 år. Da Beethoven blev 30 år begyndte han langsomt at miste sin hørelse. Da han fyldte 49 år, var han helt døv. Man har senere spekuleret i, at hans tab af hørelsen skyldtes farens systematiske voldelige misbrug op gennem Beethovens opvækst.

Beethovens kamp med sig selv er dokumenteret i breve til hans brødre, hvor han blandt andet diskuterede muligheden for selvmord. Flere eksperter har spekuleret i, at Beethoven var maniodepressiv.

Nyere analyser af Beethovens hår har afsløret store mængder af bly i Beethovens krop. Dette kan have forværret hans mentale tilstand og startet de fordøjelsesproblemer, som den kendte musiker ofte klagede over.

Isaac Newton var højst sandsynligt psykotisk. På trods af det blev han en af verdenshistoriens største videnskabsmænd.

Sir Isaac Newton (1642 - 1727)

Isaac Newton er uden tvivl den mest berømte af de nævnte ‘gale genier’ og også en af de personer, der har haft størst betydning for moderne fysik. I forskellige afstemninger har Isaac Newton ifølge Discovery passeret Einstein, når det gælder opfattelsen af, hvor meget han har betydet for videnskaben.

Newton formulerede blandt andet love omkring tyngdekraften, massetiltrækning og legemers bevægelse. I sit værk ’Naturfilosofiens matematiske principper’ fra 1687, som regnes for et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse.

Men på det personlige plan kæmpede også dette geni mod store dæmoner. Han var ofte psykotisk og umulig at arbejde sammen med. Flere af hans breve afslører også, at han led af vrangforestillinger, hvilket kunne tyde på skizofreni. Andre har også spekuleret i, at den store videnskabsmand var maniodepressiv.

Newtons far døde inden han blev født og blev som dreng blev separeret fra sin mor i en meget tidlig alder. Hans mentale ustabilitet senere i livet, blev med stor sandsynlighed grundlagt i hans traumatiske barndom, lyder dommen.