Kurdernes balance mellem terror og antiterror

Den kurdiske PKK-organisations lange liste af terrorangreb mod Tyrkiet kan ikke undskyldes med, at dens søsterorganisation kæmper mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

YPG beskyder Islamisk Stat i den syriske landsby Tel Tawil. De syriske kurdere har sidste uge erklæret oprettelsen af et føderalt system i de nordsyriske kurdiske områder, hvilket er et mareridtsscenarie for Tyrkiets regering. Foto: Rodi Said/Reuters Fold sammen
Læs mere

JERUSALEM: Hører man selv op med at være terrorist, hvis man deltager i kampen mod en anden terrorist?

Det spørgsmål har politikere, meningsdannere og akademikere stillet lige siden de syriske kurdere, anført af den kurdiske YPG-bevægelse, var spydspidsen af den militære operation, der i august 2014 åbnede en korridor til Sinjar-bjerget i Irak og reddede mange tusinder af ezidier.

Redningen af de irakiske ezidier var YPGs fineste øjeblik. Ikke kun fordi ezidierne sultede på bjerget og var omringet af Islamisk Stat, men især fordi redningsaktionen gjorde det muligt for ezidierne at fortælle om de overgreb, Islamisk Stat havde begået. Om 10-12-årige piger, der var blevet taget som sexslaver, om de massegrave, der nu er blevet fundet, og om det, der nu omtales som et folkemord.

Redningsaktionen gjorde de syriske kurdere til helte og åbnede op for debatten om YPGs fætre og kusiner i Irak og Tyrkiet. Især i Tyrkiet.

YPG er den væbnede del af PYD-partiet, som igen er en søsterorganisation til den kurdiske PKK-terrororganisation i Tyrkiet. De syriske kurdere har siden august 2014 gjort sig selv til Islamisk Stats største mareridt, tilkæmpet sig støtte fra både USA og Rusland og så sent som i sidste uge erklæret oprettelsen af et føderalt system i de nordsyriske kurdiske områder.

I modsætning til den succes og anerkendelse har PKK-organisationen i samme tidsrum bevæget sig fra at være partner med den tyrkiske regering i en fredsproces, der skulle afslutte årtiers gensidige angreb, til at være i åben krig med de tyrkiske myndigheder.

Den tyrkiske hær er rykket ind i kurdiske byer i landets østlige områder, og bombeangreb, der tilskrives PKK eller såkaldte PKK-splintergrupper som Kurdistans Frihedshøge (TAK), er for alvor begyndt at ramme de tyrkiske storbyer.

»Der findes ikke noget kurdisk problem. Der findes kun terror,« sagde Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan for nylig og antydede, at den tyrkiske regerings problem ikke er den samlede kurdiske befolkning, men PKK.

»Tyrkiets bekymringer er ikke ubegrundede,« skriver den tyrkiske klummeskribent Mustafa Akyol i en kommentar for al-Jazeera.

»Tyrkiet kan ikke klandres for at være bekymret over den nationalistiske trussel, som eskalerer fra simpel guerillakrig mod soldater til hensynsløs terror i Tyrkiets større byer,« skriver han.

Siden fredsprocessens sammenbrud har PKK-repræsentanter opfordret til et kurdisk oprør mindst 118 gange.

Duran Kalkan, der er medlem af PKKs ledelse, sagde efter terrorangrebet i Ankara 17. februar, hvor 29 døde, at »det kan være starten på 1.000 lignende angreb og et kurdisk forår.«

En kurdisk politiker sagde samtidig, at »PKK kan drukne Tyrkiet i spyt«

Mindre end en måned senere, den 13. marts blev Ankara ramt af endnu et terrorangreb, hvor en selvmordsbomber dræbte 37.

For den tyrkiske regerings vedkommende går opfordringerne til »et kurdisk forår« og terroranslag mod uskyldige i hovedstaden hånd i hånd. Især når kurdiske dagblade, dagen efter Ankara-bombningen, fandt det passende at skrive »det er umuligt at forsinke foråret« i en hyldest til bomben i Ankara.

Mehmet Solmaz, en britisk-tyrkisk klummeskribent for dagbladet Sabah, beskylder PKK for at påtvinge Tyrkiets samlede kurdiske befolkning en kamp og en ideologi, som det kurdiske flertal, ifølge hans udsagn, ikke ønsker at være en del af. Han beskylder PKK-venlige politikere for at være hykleriske, fordi de hylder overgreb i den større sags tjeneste og vender blikket bort, når kurdiske mødre trygler PKK om at få deres sønner fritaget fra organisationens militante netværk.

Ifølge Anadolu Agency er mere end 2.000 mindreårige i løbet af de seneste tre år blevet kidnappet af PKK og ført til fjerne bjergområder. I mange tilfælde for at give dem militær træning eller indoktrinere dem med PKKs ideologi.

»Tyrkiets kurdere har enhver ret til at søge flere rettigheder og bedre levestandarder, men det er ikke, hvad PKK kæmper for. Hvad er det så, de dør for? En fremmed ideologi måske, men helt sikkert ikke folkets rettigheder. Hvis du bor i områder under de militantes kontrol, ved du, at de kun tillader en smule frihed og rettigheder. Og Gud hjælpe dig, hvis du er uenig med de militante,« skriver Mehmet Solmaz.

Hans argument er, at PKK langt fra støttes af alle Tyrkiets kurdere, men at organisationen ikke er parat til at acceptere dette og derfor bruger terror til at fremme sin nationalistiske ideologi.

Der findes en gråzone mellem kurdisk PKK-terror og den tyrkiske præsident Recep Erdogans afvisning af kurdiske aspirationer for selvstændighed. I den gråzone støder Erdogans udmelding om, at der ikke findes noget »kurder-problem«, men kun kurder-terror, på problemer.

Den gråzone er YPG og de syriske kurderes nyoprettede føderale system i det nordlige Syriens Rojava-provins. For mens USA og Rusland støtter YPG og det kurdiske projekt i Syrien, fordi de ser en forskel mellem YPG og PKK, forsøger Tyrkiet at sætte lighedstegn mellem de to organisationer.

Ifølge de tyrkiske myndigheder bærer YPG ansvaret for det seneste angreb i Ankara. En påstand, der afvises af YPG og som af mange opfattes som Tyrkiets forsøg på at overbevise verden om, at der ikke er forskel på PKK og YPG, og at verden derfor bør betegne YPG som en terrororganisation, nøjagtig som PKK.

»Tyrkiet forsøger at bevise over for USA, at de syriske kurdere er terrorister,« siger Idris Nassan, en talsmand for den kurdiske ledelse i den syriske by Kobane, til ARA News.

Det større spil, der menes at være årsagen til, at Tyrkiet forsøger at placere skylden for terror på PYD og YPGs skuldre, er, at Tyrkiet frygter for kurdisk uafhængighed i Syrien. Man er bange for at blive udelukket fra indflydelse i Syrienkrigen, og man er overbevist om, at kurdisk fremgang i Syrien vil smitte af på PKK og give organisationen flere undskyldninger for at rette terrorangreb mod de tyrkiske byer.

Tyrkiet, der har været i krig med PKK siden 1984, er ikke meget for at skelne mellem de forskellige kurdiske organisationer, fordi man opfatter PKK som den samlende faktor for en lang række mindre organisationer. PKK menes at have dræbt omkring 6.700 civile i alle de angreb, organisationen har stået bag siden 1984. Det samlede antal døde i PKK-angreb siden 1984 – inklusive sikkerhedsstyrker – overstiger 40.000.

I tyrkisk optik bruger PKK alle alfabetets bogstaver til at danne mindre grupper, der i virkeligheden er tæt knyttet til PKK. Sådan forbinder Tyrkiet den kurdiske organisation PJAK i Iran med PKK. Det samme gælder PYD og YPG i Syrien, og Den Patriotiske Revolutionære Ungdomssamling, YDGM.

PKK har også oprettet mindre væbnede grupper som Folkets Beskyttelsesstyrker (HPG), De Civile Beskyttelsesenheder (YPS) og Selvforsvars-enhederne (OSB)

Alle er, ifølge Tyrkiet, en del af den terror, PKK retter mod tyrkiske mål.

Selv om USA er nervøs for de bånd, der eksisterer mellem de syriske kurdere og PKK, skelner man mellem YPG og PKK. Og i modsætning til Tyrkiet håber USA, at de syriske kurderes nye forhold til verdens førende supermagt vil få dem til at lægge afstand til PKK i Tyrkiet.

»Vi har gentagne gange opfordret PKK til at indstille angrebene mod tyrkiske borgere og at holde op med at bruge terror,« udtalte det amerikanske udenrigsministeriums talsmand John Kirby for nylig.

Om PYD og YPG siger den samme John Kirby, at USA ikke er i besiddelse af beviser, der kæder organisationerne sammen med den seneste terrorbølge i Tyrkiet. Og selv om USA ikke støtter de syriske kurderes idé om en føderal stat i Syrien, omtaler forsvarsminister Ash Carter YPG og PYD som en »glimrende partner« i krigen mod Islamisk Stat. I løbet af de seneste måneder har USA skruet op for sin assistance til YPG og PYD og gentagne gange over for Tyrkiet argumenteret for, at man ikke opfatter de to som ­terrororganisationer.

På den måde har krigen i Tyrkiets naboland Syrien både været med til at genoplive den væbnede kamp mellem PKK og de tyrkiske myndigheder og bane vejen for et førstegangs partnerskab mellem USA og PKKs søsterorganisation, PYD, i Syrien. For de kurdiske organisationer i Syrien er den internationale anerkendelse med til at lette på terrorbeskyldningerne. Men for PKKs vedkommende er de interne tyrkiske kampe med til at tøjle organisationen til de terrorhandlinger, der i sin tid gav PKK en plads på Tyrkiets, EUs og USAs lister over terrorbevægelser.

Denne artikel er oprindeligt bragt uden kildehenvisning til Ara News. Den er siden blevet opdateret.