Kan totalovervågning dæmme op for coronasmitten? Flere lande åbner for et usædvanligt indgreb

Hvis inddæmning er målet, er overvågning af millioner af borgere så midlet? I kampen mod coronavirus bruger flere lande midler, der normalt er reserveret til terror og mordsager. Eksperter tvivler på, om de overhovedet virker.

Israels regering åbner for overvågning af mobiltelefoner for at begrænse coronasmitte. Her ses en hospitalsmedarbejder tale med en borger, der skal testes for corona i Maryland, USA. Chip Somodevilla/Getty Images/AFP CHIP SOMODEVILLA

Måske var det ham, der hostede i køen nede i Brugsen. Eller hende, der så lidt bleg ud, da hun gav dig hånden i sidste uge.

Det kan være svært at undgå tankerne om, hvor tæt du selv har været på coronasmitten. Eller om du selv uforvarende har givet smitten videre.