Lodi lukkede ned. Bergamo holdt åben - og er nu Italiens mest inficerede provins

Det er en historie om to norditalienske provinser. Og om en strategi, som ifølge forskere viser tegn på, at det hjælper at tage drastiske midler i brug for at bremse spredningen af coronavirus.

For tre uger siden gik Luciana Grosso ned i sit lokale supermarked og tog en stor indkøbsvogn. Hun fyldte den med fem sække pasta, talrige konservesdåser med tomat og tun samt et par kartoner cigaretter. Og så lukkede hun sig inde sin lejlighed. Her har hun befundet sig stort set uafbrudt lige siden.

Den 39-årige freelancejournalist er chokeret over, at danskere stadig besøger cafeer og går til middagsselskaber.