Analyse: Rædslen er gået op for amerikanerne. Det står slemt til med sundhedssystemet

Den amerikanske præsident, Donald Trump, indførte fredag en nødretstilstand på grund af spredningen af coronavirus, men fralagde sig ansvaret. Det er gået op for amerikanerne, at USA ikke er parat til en stor epidemi.

Huller på huller på huller i det amerikanske sundheds-beredskab blotlægges time for time i en uendelig og skræmmende informationsstrøm til USAs godt 327 mio. indbyggere.

Op mod 2,7 millioner amerikanere kan dø af virussen. I heldigste fald blot 200.000, viser opgørelser fra den amerikanske sundhedsstyrelse.