Manden, der knækkede coronatalkoden i Kina, advarer USA: »Det kan komme til at gå rivende galt«

USA er ikke forberedt på en pandemi af denne karakter, siger blandt andet landets nationale efterretningstjeneste, og foreløbig kommer der ingen større initiativer fra Det Hvide Hus.

Den amerikanske Nobelprismodtager og professor på Stanford University Michael Levitt er ikke i tvivl:

USA står med coronavirussen over for en mulig værre situation end mange andre lande og bør købe sig tid ved at isolere folk for at forhindre et sammenbrud. Og det ser foreløbig ikke ud til at ske.