Ensomhedens pandemi: Kyssene og krammene, den fysiske kontakt, der giver livet værdi, slår nu ihjel

Vi ved ikke, hvordan det begyndte, og vi ved ikke, hvordan det slutter. Vi ved, at virussen er uhyggelig, fordi vi ikke kan se den. Og fordi kuren er den mest deprimerende af alle.

Midt i frygten og panikken, den uendelige strøm af informationer og gode råd og de utallige liveblogs, jeg er blevet afhængig af, er der stadig ét spørgsmål, der runger i hovedet, og som efterhånden har fået karakter af en besættelse:

Hvem er denne »patient nul«, den allerførste menneskekrop, hvis celler lod sig overmande af den sygdom, vi i dag kender som covid-19?