Det er to år siden, at den svenske klimaaktivist og teenager Greta Thunberg skippede skolen og inspirerede en global bevægelse af unge ligesindede, som kæmper for en stærkere klimakamp.
Siden da har Greta Thunberg gjort sig så bemærket på den globale scene, at hun i fjor var nomineret til Nobels Fredspris og gav taler i både den amerikanske kongres og FN. Men hun er stadig ikke tilfreds med verdensledernes indsats imod klimaforandringerne.
»Ser man tilbage på de seneste to år, er der sket meget. Mange millioner er gået på gaderne, og 28. november 2019 erklærede Europa-Parlamentet en klima- og miljømæssig krise,« skriver den unge klimaaktivist sammen med tre andre aktivister i et indlæg i The Guardian:
»Men samtidig har verden udledt over 80 milliarder ton CO2. Vi har set naturkatastrofer finde sted verden over. Liv og levebrød er blevet tabt, og dette er kun begyndelsen,« skriver de.
Torsdag skal Thunberg og hendes medskribenter i The Guardian, Lisa Neubauer, Anuna de Wever og Adélaïde Charlier, mødes med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, som også holder formandsskabet i EU.
De vil ifølge The Guardian blandt andet kræve, at EU bremser alle investeringer i fossile brændstoffer og vedtager et bindende årligt budget for, hvor meget CO2 hvert medlemsland må udlede.
»Vi har mistet to år«
Mens Thunberg anerkender, at verdenslederne forstår, hvor stor en krise, klimaforandringer udgør mod verden, mener hun stadig, at de befinder sig i en tilstand af benægtelse, når det kommer til deres handlinger:
»Hullet mellem, hvad vi bør gøre, og hvad der rent faktisk gøres, udvides minut for minut. Det betyder i praksis, at vi har mistet to vigtige år til politisk tøven,« skriver hun i indlægget hos The Guardian.
»Bare tanken om at være i en krise, som vi ikke enten kan købe, bygge eller investere os ud af, synes at skabe en slags mental kortslutning. Det er denne kombination af ignorance, benægtelse og uvidenhed, som er problemets kerne,« fortsætter aktivisterne i indlægget.
Det gælder ikke mindst coronakrisen, der har banet vej for store redningspakker verden over. For det er langtfra alle redningspakker, der er lige opmærksomme på at investere i grønne og bæredygtige løsninger, som The Guardian tidligere har dokumenteret.
I G20-landene er der således blevet afsat 151 milliarder dollar til at støtte den fossile brændstofindustri, hvoraf cirka en femtedel dog kun kan blive udbetalt, hvis modtagerne lever op til krav om for eksempel at reducere deres CO2-udledning.
Til sammenligning er 89 milliarder dollar afsat til at støtte den grønne energisektor.
»Vi forstår, at verden er kompliceret, og at det, vi beder om, måske ikke er nemt eller virker urealistisk. Men det er langt mere urealistisk at tro, at vores samfund vil overleve den globale opvarmning, vi styrer imod,« skriver klimaaktivisterne.
