Forsker maner til besindighed: Våbenaftale kan forhandles

USA vil trække sig fra 32 år gammel våbenaftale. Det behøver ikke være dårligt nyt, vurderer seniorforsker.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, siger fredag, at USA formelt vil trække sig fra INF-traktaten om seks måneder, hvis Rusland ikke stopper med at krænke våbenaftalen. Eric Baradat/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Hvis USA trækker sig fra våbenaftalen - INF-traktaten - skal man ikke gøre situationen værre, end den er.

Det mener Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studie (Diis).

Han bekymrer sig ikke over den amerikanske melding om at forlade våbenaftalen med Rusland.

- Det er ikke kæmpestort, hvis USA trækker sig. Det kan sætte en proces i gang om at genforhandle en traktat, der er mere moderniseret, og hvor Kina også er med.

- Men det vil selvfølgelig også give nogle angstreaktioner specielt i Europa, siger han.

Mouritzen pointerer, at det kræver en politisk vilje fra alle parter at nå en ny aftale.

INF-aftalen, der officielt hedder "Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty", blev indgået mellem USA og Sovjetunionen i december 1987. Den var med til at sikre, at de to stormagter nedrustede under den kolde krig.

Aftalen medførte, at landene tilintetgjorde en lang række mellemdistanceraketter. Det tæller både atomare og konventionelle ballistiske missiler samt krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har varslet, at USA formelt trækker sig fra traktaten lørdag.

Flere analytikere frygter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en tilbagetrækning fra traktaten kan føre til et nyt våbenkapløb mellem landene.

Også Jens Worning, udlandskommentator ved avisen Kristeligt Dagblad og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, ser udfordringer ved tilbagetrækningen.

Han er ikke sikker på, at det er muligt at forhandle en ny aftale i det nuværende politiske klima.

- Samspillet mellem stormagterne i disse år er ikke, at man har stor tillid til hinanden. Tværtimod er Kina og USA på vej ud i en handelskrig, og den foregår ikke ved forhandlingsbordet, men derimod via gensidige trusler.

- Det gør spillet med at lave en traktat meget sværere, siger han.

Han vurderer ligesom Hans Mouritzen, at det vil være i kinesernes interesse at komme med i en eventuel ny våbenaftale. Desuden er det muligt, at også Indien skal med, mener Jens Worning.

- Så er der fire parter, og det gør det sværere at blive enige.

Selv om traktaten var med til at ende den kolde krig, føre til murens fald og skabe en mere rolig verdenssituation, er tiden løbet fra den, mener Worning.

Den er primært væsentlig for europæere, der befinder sig mellem stormagterne, hvor mellemdistanceraketter kan ramme.

Heller ikke Jens Worning er bekymret på nuværende tidspunkt. Han kommer dog til at følge situationen.

/ritzau/