Den svenske coronastrategi er blevet kritiseret i skarpe vendinger. Landet er sågar »mislykket« i forhold til at passe på den ældre del af befolkningen, har en analyse konkluderet. Smittetallene stiger, det samme gør antallet af døde.
Nu er der nyt i sagaen om den svenske coronastrategi. En strategi, der har medført, at pandemiens tag i Sverige ikke aftog i løbet af efteråret, som Anders Tegnell, statsepidemiolog i den svenske sundhedsstyrelse, havde forudset.
November 2020 blev den mest dødelige november i 102 år. Indtil videre er flere end 8.000 døde med virussen. Samtidig skriver flere medier, at antallet af indlæggelser i Sverige stiger langt hurtigere end i andre europæiske lande.
Central e-mail
En del af fortællingen om Sveriges tilgang til håndteringen af coronapandemien er diskussionen om flokimmunitet. Adskillige gange har svenske myndigheder pure afvist, at flokimmunitet var en del af den svenske strategi, men en mail med statsepidemiolog Anders Tegnell som afsender viser nu en anden side af historien. Flokimmuniteten er Sveriges smertensbarn.
Det er mediet Foreign Policy, der nu er kommet i besiddelse af disse mail. Ifølge Foreign Policys artikel med titlen »Indersiderhistorien om, hvordan Sverige forkludrede sin coronahåndtering« tegner mediet et klart billede:
Anders Tegnel har på de interne linjer haft, hvad der kan ligne en urokkelig tro på flokimmunitet.
15. marts sendte Peet Tüll, tidligere chef i socialstyrelsens smittekontrolenhed, en mail til Anders Tegnell. Det var, før den første svensker døde med virussen. Han opridsede tre mulige scenarier til håndtering af virussen. Den første: Stop al bevægelse og alle kontakter i samfundet i fire uger. Den anden: Indfør massetestning, smitteopsporing og smid virusbærere i karantæne.
Den tredje var mere kontroversiel: »Lad spredningen af infektionen finde sted – langsomt eller hurtigt – for at opnå en hypotetisk flokimmunitet.«
Hovedløs strategi
Tüll havde klare betænkeligheder ved den tredje vej. Han hæftede sig ved, at den sandsynligvis ville medføre tusindvis af dødsfald.
»Mulighed tre forekommer mig at være en opgivende og hovedløs strategi, som jeg aldrig ville have accepteret i min tidligere rolle,« skrev Peet Tüll i mailen.
Anders Tegnells svar kom samme dag.
»Vi har kigget på det, og når alt kommer til alt, er vi landet på mulighed tre. Vi har formentlig en ret omfattende stille spredning, hvilket vil betyde, at de to første formentlig ikke vil virke,« skrev Anders Tegnell.
I Sverige er der til stadighed intet krav om maskebrug. Massetestning blev en realitet langt senere end i Danmark. Mail viser sågar, at det først var, da Danmark indførte massetest i slutningen af marts, at svenske myndigheder begyndte at diskutere dette.
Barer, restauranter og fitnesscentre blev holdt åbne, mens de blev beordret lukket i nabolande. Med andre ord: Der var samfundsaktivitet på en anden måde end herhjemme.
Det var Anders Tegnells klare holdning i den mailkorrespondance, som Foreign Policy har set, at flokimmunitet var vejen frem, selv om andre tilgange til coronabekæmpelsen har vist sig at være yderst virkningsfulde i andre lande.
Udadtil var holdningen til flokimmunitet dog en anden. Flokimmunitet var ikke den centrale taktik, lød det. Og, skriver Foreign Policy, så sent som i november stemplede Lena Hallengren, sundheds- og socialminister i Sverige, flokimmunitetstrategien som »et rygte«.
Ifølge Foreign Policy har andre lande leget med tanken om flokimmunitet som strategi. Storbritannien ændrede holdning, da et centralt studie blev offentliggjort. Smitten skulle undertrykkes. Det var den eneste farbare vej, lød konklusionen fra Imperial College, hvis 250.000 britiske dødsfald skulle afværges.
Selv efter at være blevet bekendt med konklusionerne fortsatte svenske myndigheder med at stræbe efter flokimmunitet, viser flere mail, som Foreign Policy har set. Som et sidste svirp med halen skrev Peet Tüll 15. marts en mail til Anders Tegnell.
»Du kan ikke kun se på, når du frygter, at et stort antal mennesker vil dø.«
Mangel på strenge restriktioner
Sverige er længe blevet kritiseret for sin måde at håndtere coronakrisen på. Beslutningerne, svenske myndigheder har truffet for at tøjle pandemien, var »både for sene og for utilstrækkelige«, konkluderede den svenske coronakommission.
»Kommissionen skriver, at den sandsynligvis vigtigste faktor bag den store smittespredning på plejehjemmene var, at den almene smittespredning i samfundet var så stor,« har Sveriges Radio vurderet i en analyse.
Norske forskere har desuden regnet på tallene for henholdsvis Sverige og Norge. Det er manglen på strikse restriktioner, der har medført markant overdødelighed i Sverige, lyder konklusionen.
»I Sverige er overdødeligheden betydelig. Det har ingen anden forklaring end de coronarelaterede dødsfald,« har Martin Rypdal, der er matematikprofessor, til Dagbladet.
Nu er der dog indført en række restriktioner i Sverige. Gymnasieelever skal have fjernundervisning frem til 24. januar, ligesom det ikke er tilladt at servere alkohol fra klokken 20. På restauranter må man maksimalt samles fire personer, ligesom statslige og regionale kontorer skal lukke frem til 24. januar. Nu anbefaler svenske myndigheder også brug af mundbind, men brug af mundbind er ikke et krav, som det er herhjemme.
