EU-præsident varsler fælles europæisk løsning på energikrisen

De øst- og centraleuropæiske lande får på EU-topmøde signal om, at energikrisen skal løses i fællesskab.

EU-præsident Charles Michel fastslår, at der skal komme en fælles europæisk løsning på energikrisen. Det var et signal, som flere øst- og centraleuropæiske lande ønskede på det uformelle EU-topmøde i Prag fredag. Joe Klamar/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det lyder umiddelbart ikke som en overraskelse, at EU-præsident Charles Michel vil anbefale en fælles europæisk løsning på energikrisen. Men i det højspændte forhandlingsforløb om prislofter på gas kan udmeldingen ses som et signal om, at der er stigende opbakning til at indføre fælles europæiske prislofter på gas.

Det har ellers været et indgreb, som både EU-Kommissionen og flere EU-lande som Tyskland, Holland og Danmark har været skeptiske over for.

Men efter tungt pres fra en række øst- og centraleuropæiske lande, med Frankrig i spidsen, er en vej ved at blive banet for fælles prislofter på gas.

På et pressemøde, efter det uformelle EU-topmøde fredag i Prag, fremhæver Charles Michel, at der nu er lagt op til en nye fælles EU-beslutninger på energiområdet.

»I dag var det ekstremt værdifuldt at se, at der er en vilje blandt EU-landene til at lave en fælles tilgang i EU. Vi forstår alle sammen, at der er brug for stærk EU-koordination frem for 27 forskellige løsninger,« siger Charles Michel.

Det var på forhånd forventet, at EU-Kommissionen skulle bruge fredagens uformelle topmøde til at afklare, om der var vilje blandt EU-landene til at gå videre med et fælles forslag om prislofter på gas.

Det ønske er især båret frem af 15 EU-lande, der har sendt et fælles brev til EU-Kommissionen, hvor man taler for at indføre prislofter på gas.

De håber, at EU-landene vil stå bag et direkte indgreb, som hurtigt kan sænke prisen for forbrugere og mindre virksomheder i EU.

En række EU-lande, som Tyskland, Holland og Danmark, frygter dog, at et prisloft vil få leverandørerne til at sejle gas uden om EU for at kunne sælge til markedsprisen.

Eller at det vil efterlade en regning, hvis EU-landene i fællesskab beslutter at betale forskellen mellem markedsprisen og prisloftet.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har i et oplæg til fredagens diskussion udpeget to prislofter på gas, som kan virke sideløbende, hvis EU-landene kan blive enige om dem.

Det ene er et prisloft på gas handlet via den virtuelle børs for naturgas kaldet Titel Transfer Facility (TTF).

Det andet er et prisloft på gas, der bruges til elproduktion. Det skal afhjælpe, at den høje pris på gas også skubber elprisen op i EU.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog i forbindelse med fredagens EU-topmøde, at hun er åben for at diskutere prislofterne. Men det ligger i luften, at statsministeren ikke er begejstret for at diskutere en eventuelt fælles finansiering af prislofterne.

EU-Kommissionen vil nu fremlægge konkrete forslag inden for de kommende uger, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Spørgsmålet er så, om EU-Kommissionen vil fremlægge forslagene inden det formelle EU-topmøde i slutningen af oktober. Det vil i givet fald være et signal til, at der skal træffes en beslutning om prislofter på selve EU-topmødet.

»Det næste EU-topmøde og det næste ministermøde vil blive ekstremt vigtigt,« siger Charles Michel.

/ritzau/