For ti dage siden ramte årets Beaujolais-vin cafeer og vinforretninger i Paris. På denne festdag talte ingen rigtigt om demonstranterne ude i landet. Men bare 45 minutters kørsel ad den nordlige motorvej herskede der panik ved et belejret betalingsanlæg.
Lastbiler i kilometerlange køer rokkede sig ikke en tomme, mens dyttende personbiler vilkårligt skiftede kørebane, når der endelig slap en bil gennem flaskehalsen. I alt var op mod 200.000 franskmænd af forskellig politisk observans på barrikaderne rundtom i Frankrig.
Protestbevægelser kommer og går hos de varmblodede franskmænd. Men »De Gule Veste«, der mobiliserer sig over internettet, er anderledes. Bevægelsens hovedmission var fra begyndelsen billigere benzinpriser, og herunder lurer en generel utilfredshed med landets høje skatter. Nu er målet lidt mere diffust, men hovedfjenden er præsident Macron, der har givet skattelettelser til de rigeste.
Demonstranter skudt ned med vandkanoner
Lørdag rullede »anden bølge« af De Gule Vestes demonstrationer ind over landet, og denne gang kunne præsident Macron ikke længere overhøre kampene. Selvom mængden af demonstranter var halveret i forhold til »første bølge«, brugte flere end 8.000 personer slagord og vold til at lufte frustrationer få hundrede meter fra Paris’ magtcentrum. Mange krævede præsidentens afgang.
Politiet svarede lørdag igen med vandkanoner og tåregas i kampene, der resulterede i 24 sårede – herunder fem betjente – og 130 arresterede. Derudover var der en række materielle skader, da butiksfacader på gaderne op til Place de la Concorde i Paris blev smadret.
Mathieu Styrna er bygningsarbejder, far til tre og demonstrerede lørdag i Paris. Han forklarede New York Times' udsendte, at forhøjede benzinpriser æder en stor del af hans månedsløn på 1.500 euro (cirka 11.200 kroner).
»Jeg skal mætte tre børn. Vi er ikke tåber, men de behandler os som kvæg. Det kan vi ikke acceptere,« sagde han ifølge avisen.
Macron forbereder »klart modsvar«
På sociale medier som Twitter og Facebook taler bevægelsen allerede om »tredje bølge« i næste weekend. Præsident Macron har til gengæld lovet, at han tirsdag vil fremlægge »et klart modsvar« når han i Élysée-palæet præsenterer en flerårig energistrategi, der skal gøre Frankrig mere miljøvenligt.
Men demonstranterne, der i høj grad drives fremad fra Frankrigs udkanter, skoser på forhånd Macron for at skåne eliten i sine miljøbestræbelser og tvivler på, at den tidligere bankmand husker folket. For arbejderne og den lavere middelklasse har ikke mærket nogen forbedret købekraft, efter at Macron kom til, lyder det.
Søndag var Macron i Bruxelles for at tilslutte sig det udkast til en Brexit-aftale, EU og Storbritanniens premierminister, Theresa May, har forhandlet sig frem til. Her sagde han, at han lyttede til demonstranterne og afviste, at De Gule Veste kunne sammenlignes med de mange brexiteers, der endte med at stemme Storbritannien ud af EU-samarbejdet.
»Jeg tror ikke, at situationen i vores lande kan sammenlignes. Brexit fortalte noget om de meget forskellige positioner mellem byen (London) og resten af Storbritannien. Mellem de unge og de ældre,« sagde han. Han forklarede videre, at splittelserne viser, at man skal sikre perspektiver og fremskridt for alle klasser.
En kaotisk og anarkistisk bevægelse
Macron har delvist ret i, at man ikke kan sammenligne Brexit-bevægelsen med den folkelige bevægelse, der har ramt Frankrig. Brexiteers har groft sagt en lidt anden profil: De har kortere uddannelser, de bor lidt længere ude på landet, og de er ældre.
Det er ikke helt lige så enkelt med Frankrigs nye protestbevægelse. Både venstreorienterede og højreorienterede franskmænd har iført sig de skriggule trafikveste, der er blevet vartegnet.
Mens brexiteers havde en mission, er der i Frankrig ikke én sag eller et ideologisk kompas, der driver den folkelige bevægelse, forklarer Jørn Boisen, der er institutleder og ekspert i fransk politik ved Københavns Universitet.
Derfor skal Macron tirsdag for alvor bruge sine talegaver, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at lokke trolden ned i æsken igen, mener Jørn Boisen.
»Det er en forholdsvis anarkistisk bevægelse: Der er ikke nogen leder, der er ikke nogen struktur, og der er ikke noget egentligt mål. Det startede som en protest mod højere afgifter på diesel, men det er ikke sikkert, at det er målet længere. Bevægelsen er svær at få hold på, og det gør det svært for regeringen at tale med dem. At indgå kompromis eller løsninger,« siger han.
