Lykke Friis: Brexit-aftale i hus – nu bliver der brug for magi i Queen-klassen

EU-formand Donald Tusk skulle lørdag ikke nyde noget af at blive kritiseret for at hovere. Så ikke noget med at fejre Brexit-aftalen på Twitter med Queens »We Are the Champions«. I stedet valgte han en anden Freddie Mercury-klassiker: »Friends will be friends, right till the end.«

Taktikken er klar. Nu skal der signaleres sammenhold og harmoni, så aftalen kan glide igennem i London. Men alt tyder på, at Queen-nummeret »A Kind of Magic« havde været en mere passende slagsang. For nu bliver der behov for magi på hele tre områder.

1: Magi i London

Næsten alt peger på, at premierminister Theresa Mays aftale bliver en ommer. Alle skuer indtil videre forgæves efter et flertal i det britiske Underhus, når aftalen til december skal diskuteres. Og præcis derfor skal EU være så ydmyg som muligt og på ingen måde gøre en i forvejen umulig opgave for premierministeren endnu vanskeligere.

Hvor premierministeren længe plæderede for, at »ingen aftale er bedre end en dårlig aftale«, er hun nu i slutspurten i praksis skiftet over til, at »en dårlig aftale er bedre end ingen aftale«.

Mays bedste kort er ganske enkelt, at hun i modsætning til alle andre i Storbritannien har en aftale på hånden, som man kan sige ja eller nej til, og som ifølge hende også kan sætte punktum for den lange Brexit-diskussion.

Strategien fremgår af det brev, som May lørdag aften sendte ud til alle briter, og hvori hun slår fast, at Storbritannien med et ja endelig kan gå videre med andre vigtige emner såsom et bedre sundhedssystem, flere boliger og bedre vilkår for børn.

Hendes trofaste »wingman« David Lidington løfter i avisen The Guardian sløret for resten af strategien: »Det er denne aftale eller afgrunden.« Hvis Mays aftale bliver stemt ned, vil det nemlig resultere i et »stort økonomisk chok«, men også i et splittet Storbritannien, da »Skotland og Nordirland« oprindeligt stemte for at blive i EU.

Ingen i London – eller i Bruxelles – tør dog spå om, at denne strategi kommer til at holde. Den virkede i hvert fald ikke for forgængeren David Cameron, da han på lignende vis forsøgte at få opbakning til Brexit-aftalen op til folkeafstemningen i 2016. Så May og Europa må satse på hjælp fra magien.

2: Magi i London-Bruxelles-forhandlinger

Hvis det lykkes Theresa May at få sit ja i Underhuset, venter forhandlinger i Bruxelles, der hurtigt vil få de indledende skilsmisseforhandlinger til at fremstå som en ren badeferie. Alle store spørgsmål – lige fra fiskeri over frihandel til Gibraltar – er reelt udskudt til den endelige aftale, der skal regulere forholdet mellem EU og Storbritannien.

Netop fordi forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien vil blive så omfattende, er parterne allerede blevet enige om, at forhandlingerne kan forlænges fra december 2020 til december 2022, hvis det bliver nødvendigt. I modsætning til weekendens aftale skal aftalen også godkendes af de 28 nationale parlamenter.

At de hårde knaster blot er udskudt til næste forhandlingsrunde, ses klart af den vage politiske erklæring, som EU og Storbritannien nikkede til på topmødet. På de 26 sider står der næsten 70 gange, at parterne fremadrettet skal samarbejde – om forskning, studenterudveksling, databeskyttelse, hvidvask og så videre. Hvordan det skal foregå, må man så finde ud af senere.

Dertil kommer, at teksten er spækket med selvmodsigelser. For eksempel åbnes der både for, at samarbejdet skal bygge »på ideen om en toldunion«, og at briterne kan »udvikle en uafhængig britisk handelspolitik«.

3: Magi internt i EU

Under de kommende forhandlinger vil der også blive brug for magi til at sikre sammenholdet mellem EU-landene. Ganske opsigtsvækkende lykkedes det aldrig for Storbritannien at drive kiler ind mellem EU-landene under skilsmisseforhandlingerne.

Det skorter ellers ikke på splittelser i EU. Tag bare uenigheden om flygtninge- og udlændingepolitikken, eurozonen eller det fremtidige budget. Men som Donald Tusk skrev i sit topmødebrev: »På dette kritiske tidspunkt har EU27 bestået testen om sammenhold og solidaritet.«

Også her vil det imidlertid blive langt vanskeligere fremover, når problemerne ikke længere bare kan udskydes, men rent faktisk skal løses. Kan briterne få en særlig ordning, når det gælder arbejdskraftens fri bevægelighed, hvad med fiskeriet og ikke mindst grænsen mellem Irland og Nordirland?

Set i det lys kan EU og briterne godt begynde at øve sig på den afsluttende linje i Queens »A Kind of Magic«:

»Magic, ha ha ha ha it's magic.«