De russiske trolde har en plan: Bagholdsangrebet lurer først efter valgnatten

»Demokrati er svindel!« Det er budskabet i nye iranske og russiske forsøg på indblanding i det amerikanske valg. De digitale påvirkningskampagner kan for alvor blive farlige i de usikre døgn efter valget, advarer eksperter.

Truslen om udenlandsk indblanding i det amerikanske valg topper først efter valgnatten, siger eksperter. I 2016 planlagde en russisk gruppe en kampagne med hashtagget #DemocracyRIP. I oktober blev seks militære hackere fra Rusland mål for en sigtelse fra det amerikanske justitsministerium. Her ses vicejustitsminister John Demers. Andrew Harnik/AFP/Ritzau Scanpix

Videoen varer to minutter, og det er den tid, det tager at save folkestyret midtover. Det amerikanske præsidentvalg er nemlig det rene fup og svindel, lyder budskabet.

Beviset leveres på en sort skærm med blå mapper og lange lister over vælgere. Klik-klik-klik. Så enkelt er det at lave en falsk stemmeseddel, der kan bruges til at svindle med valghandlingen, lyder påstanden.