Dansk dilemma: Russisk gasledning gennem Østersøen rykker nærmere

Selskabet bag Nord Stream 2 har sikret sig en låneramme på 35 milliarder kroner fra fem store europæiske energiselskaber, der har betydelige interesser i den russiske gas. Dermed er der næppe appetit i Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig på et frisk mandat til EU-Kommissionen om at forhandle særregler for rørledningen med Rusland. Det betyder også, at et vanskeligt dansk dilemma rykker nærmere.

Rørene til Nord Stream 2 er allerede ved at blive bygget, og selskabet bag rørledningen håber at have alle godkendelser i hus - inklusiv en dansk miljøgodkendelse - så selve konstruktionen kan begynde i starten af 2018. Mandag tog projektet et stort skridt mod realisering, da fem europæiske energiselskaber stillede lånerammer for op mod 35 milliarder kroner til rådighed for selskabet. HANDOUT-FOTO d. 24. marts 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Mandag var der gode nyheder for det russiske projekt med at bygge endnu en 1.220 kilometer lang gasledning gennem Østersøen, og omvendt dårlige nyheder for de europæiske regeringer, herunder den danske, som er bekymrede for projektets storpolitiske konsekvenser.

Projektet har nemlig slået to fluer med ét smæk, da det mandag blev offentliggjort, at fem store europæiske energiselskaber har indgået en aftale med Nord Stream 2 - som bygges af den statskontrollerede russiske gasgigant Gazprom - om at stille finansiering til rådighed for op mod 35 milliarder kroner, svarende til halvdelen af projektets pris.

Dermed bliver det ikke et problem for Gazprom at finde penge til at bygge gasledningen, og nok så vigtigt får de fem energiselskaber fra Tyskland, Frankrig, Holland/Storbritannien og Østrig så store interesser i projektet - de skal i forvejen aftage den russiske gas - at regeringerne i disse lande efter alt at dømme vil sikre, at det bliver virkeliggjort. Selskaberne er de europæiske mastodonter Uniper og Wintershall fra Tyskland, britisk-hollandske Shell, franske Engie og østrigske OMV.

Den danske regerings håb om, at EU-Kommissionen kan få mandat fra EU-landene til at indlede forhandlinger med Rusland om, hvilke regler der skal for Nord Stream 2, fortoner sig dermed i horisonten. Nord Stream 2 er en såkaldt »offshore« rørledning, der leverer gas til EU, men ikke rundt i EU, og derfor er den ikke omfattet af EUs energilovgivning, som ellers i praksis kunne have blokeret for projektet. Det er derfor, at EU-Kommissionen med stor opbakning fra blandt andre den danske regering ønsker et mandat fra EU-landene til at forhandle særlige regler på plads med Rusland, men det ser altså meget svært ud nu.

Det betyder også, at den danske regering efter alt at dømme ender i et stort dilemma i slutningen af i år eller begyndelsen af næste år, når den skal beslutte, om den vil lade Nord Stream 2 løbe gennem dansk søterritorium sydøst for Bornholm.

Regeringen er i udgangspunktet modstander af Nord Stream 2, fordi den mener, at EU skal være mindre afhængig af russisk gas, der kan bruges som et politisk våben. I dag løber størstedelen af den russiske gas, som EU-landene importerer, gennem Ukraine, og Ukraine har hårdt brug for de transitindtægter, som det giver. Ved at bygge Nord Stream 2 vil Gazprom kunne sende dobbelt så meget gas til Tyskland - gasledningen fordobler den nuværende kapacitet i Nord Stream 1 - gennem Østersøen, og dermed meget mindre gas gennem Ukraine. Det taler for, at regeringen skulle sige nej, præcis som Ukraine og en række central- og østeuropæiske lande opfordrer til.

Men flere forhold gør det yderst penibelt at sige nej. Danmark vil ikke bare lægge sig ud med Rusland - hvor forholdet i forvejen ikke er for godt - men også med den nære allierede Tyskland og de andre EU-lande, som ønsker den russiske gas. Samtidig kan et dansk nej til at lade rørledningen løbe gennem dansk søterritorium ikke forhindre rørledningen i at løbe nord om Bornholm i det såkaldte kontinentalsokkelfarvand, men altså blot udskyde og vanskeliggøre projektet. Tilmed vurderede Energistyrelsen ved Nord Stream 1, at det i forhold til miljøet og skibssikkerheden er bedre at lade rørledningen løbe gennem dansk søterritorium.

I første omgang har regeringen købt sig muligheder ved at sikre sig bred politisk opbakning til ny lovgivning, der skal gøre det muligt at tage udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn - og ikke kun miljømæssige - i den type sager. Dermed vil regeringen i princippet kunne blokere projektet gennem dansk søterritorium, der strækker sig 12 sømil ud fra Bornholm.

Det er sket, at efter Nord Stream 2 i begyndelsen af april afleverede sin ansøgning om dansk miljøgodkendelse af projektet, som selskabet håber svar på inden årsskiftet, da selve konstruktionen af rørledningen efter planen skal gå i gang i begyndelsen af 2018.

»Overordnet kan vi ikke se noget udenrigs- eller sikkerhedsissue i forbindelse med en rørledning, der er financieret af velrenomerede virksomheder fra England, Tyskland, Frankrig og Østrig, som har de højeste standarder for compliance. Vi forventer, at Nord Stream 2-projektet behandles efter nuværende dansk lov, der tager både EU-lov og internationale konventioner i betragtning. Det vil være ren spekulation at vurdere indflydelsen af en potentiel lov på et projekt,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Nord Stream 2 i Danmark.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om »en sådan ny lovgivning skal anvendes i den konkrete sag«, og i alle fald giver lovgivningen kun muligheder, men løser ikke dilemmaet.