Storpolitisk drama om russisk gasledning går ind i slutfasen

EU-Kommissionen erkender, at den ikke kan bremse den russiske Nord Stream 2 gasledning gennem Østersøen med den gældende energilovgivning, men ønsker et mandat fra EU-landene til at forhandle med Rusland. Rørledningen bliver efter alt at dømme bygget alligevel.

EPA/PAVLO PALAMARCHUK Fold sammen
Læs mere
Foto: PAVLO PALAMARCHUK

Hvad siger EU-Kommissionen med sit brev til Danmark?

Regeringerne i Danmark og Sverige skrev i januar til EU-Kommissionen for at få den til at gå mere aktivt ind i sagen om den planlagte russiske gasledning Nord Stream 2, der efter planen skal føre gas fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen - blandt andet dansk farvand. På den måde kan Rusland undgå at sende gassen gennem Ukraine, der i dag er hovedtransitruten for den russiske gas til EU.

Den 28. marts svarede EU-Kommissionen i et brev til energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) med en blanding af kendte udmeldinger og et interessant nyt tiltag, hvor Kommissionen nu vil forsøge at få EU-landenes opbakning til at indlede forhandlinger med Rusland om, hvilke regler der bør gælde for gasledningen.

Baggrunden er, at EU-Kommissionen - som Berlingske første gang kunne fortælle tilbage i oktober - har vurderet, at der »ingen juridiske grunde er« i EUs energilovgivning til at blokere for Nord Stream 2, fordi lovgivningen »ikke gælder for offshore-delen af rørledningen,« oplyser EU-Kommissionen. Og da hele Nord Stream 2 løber »offshore« i Østersøen, kan projektet altså ikke umiddelbart stoppes.

Kommissionen understreger dog i brevet, som Berlingske har set, at den ikke bryder sig om projektet, fordi det strider imod hele grundidéen i den såkaldte energiunion, der har til formål at sikre flere energikilder, herunder at mindske EUs afhængighed af russisk gas.

Derfor vil EU-Kommissionen i stedet forsøge at få opbakning fra EU-landene, der er dybt splittede i spørgsmålet, til at indlede forhandlinger med Rusland om, at centrale dele af energilovgivningen alligevel skal gælde for Nord Stream 2. Det gælder blandt andet kontrol med hvilken gas, der løber gennem rørledningen, og til hvilken pris.

Hjælper det Danmark ud af en knibe?

Regeringen forsøger at sælge det som en diplomatisk sejr, at EU-Kommissionen nu vil forsøge at få mandat til at forhandle med Rusland, men det er måske en lidt voldsom udlægning.

For den danske regering er sagen vanskelig, fordi en dansk miljøgodkendelse af projektet vil være en våd klud i ansigtet på Ukraine, de baltiske lande og en lang række østeuropæiske lande, der også har klaget over projektet. Omvendt vil et dansk nej uden opbakning fra hele EU, bringe Danmark på kant med mægtige Rusland, hvilket regeringen ikke ønsker.

Tyskland har konsekvent fastholdt, at rørledningen skal have lov til at blive bygget som et kommercielt projekt, præcis som Nord Stream 1, der med den samme linjeføring åbnede i 2011.

En række meget store tyske, franske og hollandske gasselskaber har allerede indgået kontrakter om at aftage den ekstra mængde russisk gas fra Nord Stream 2, og derfor har disse tre lande en betydelig interesse i, at rørledningen bliver bygget.

EU-Kommissionen har således stået med en svær sag, hvor EU-landene er stærkt uenige, og den typer sager er der ikke behov for flere af i en i forvejen svær tid for unionen. Ved nu at søge et mandat blandt EU-landene til at forhandle med Rusland, bliver det således EU-landene, der internt må slås om en fælles position. Og det ser umiddelbart meget vanskeligt ud.

En rigtig diplomatisk sejr er det derfor først for Danmark, Sverige og de øvrige modstandere, hvis det lykkes at overbevise Tyskland om at indlede forhandlinger med Rusland om, hvilke regler der bør gælde for Nord Stream 2.

Vil Rusland overhovedet forhandle?

Selv med sådan et mandat er det dog uvist, hvad der kan komme ud af sådanne forhandlinger. Da EU-Kommissionen har erkendt, at energilovgivningen i den såkaldte tredje energipakke ikke omfatter Nord Stream 2, har Rusland umiddelbart de bedste forhandlingskort.

Det her handler imidlertid om storpolitik, hvor EU og Rusland har et vanskeligt forhold. EU har skarpe økonomiske sanktioner mod Rusland på grund af annekteringen af den ukrainske Krim-halvø, og den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, er netop nu ved at sætte et forlig om gaspriser i Østeuropa med den statskontrollerede russiske gasgigant Gazprom, der står bag Nord Stream 2, i markedstest, inden forliget kan lukkes.

EU har således lidt skyts at presse med, selv om det officielt hedder sig, at sagerne behandles med vandtætte skotter.

For EU-Kommissionen er målet at få Rusland og Ukraine til at indgå en ny aftale om, at der fortsat skal løbe en betydelig mængde russisk gas gennem Ukraine efter 2019, hvor den nuværende aftale udløber. Hvis det lykkes, bliver det vanskeligere at bruge gasledningen som et politisk middel, og dermed vil de værste bekymringer for projektet aftage.

Bliver Nord Stream 2 bygget?

Det tyder meget på. Projektet skrider hastigt frem. Rørene er allerede ved at blive bygget og behandlet, så gassen kan suse igennem. Sverige har allerede modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse, og en lignende ansøgning ventes indsendt til Danmark inden for en uges tid.

Med EU-Kommissionens erkendelse af, at der ikke er juridisk belæg i EUs energilovgivning - det såkaldte tredje energipakke - for at stoppe projektet, vil Nord Stream 2 utvivlsomt klø på.

Og selv hvis den danske regering - mod forventning - skulle sige nej til at lade Nord Stream 2 løbe gennem dansk territorialfarvand, kan Nord Stream 2 blot ændre linjeføringen nogle få sømil, så den i stedet løber på kontinentalsoklen, hvor Danmark næppe kan blokere for projektet. Det vil være dyrt for Nord Stream 2, men med alle de ressourcer, der allerede er lagt i projektet, er det næppe noget, der stopper projektet.