Det er en af den type sager, hvor enhver beslutning giver uvenner. Vel at mærke uvenner af en kaliber, som et lille land som Danmark ikke ønsker sig. Og nu tikker klokken for den danske regering, for mandag landede den officielle ansøgning om at føre den russiske gasledning Nord Stream 2 gennem dansk søterritorium sydøst for Bornholm på vejen mod Tyskland, hvor gasledningen løber i land, og store tyske selskaber er klar til at aftage gassen.
Den danske regering ønsker i bund og grund ikke, at rørledningen bliver bygget, fordi den strider imod den grundlæggende idé i EUs planer om en energiunion, der skal sikre flere energikilder og gøre EU mindre afhængig af russisk gas. I forvejen kan den statskontrollerede, russisk gasgigant Gazprom føre 55 milliarder kubikmeter gas om året til Tyskland via Nord Stream 1, og med Nord Stream 2 vil mængden kunne fordobles. Rørledningen vil dermed gøre det muligt at sende endnu mere russisk gas udenom Ukraine, der i dag er transitland for størstedelen af den russiske gas, som Europa køber.
Ukraine er derfor en stor modstander af Nord Stream 2, og det samme gælder Sverige, de baltiske lande og en række østeuropæiske lande.
»Vi har en meget kritisk tilgang til denne pipeline. Det er endnu et instrument for politisk manipulation. Selv hvis nogen virkelig opfatter det som et kommercielt projekt, så kan vi kun sige, at Rusland er nødt til at ændre sin kurs, hvis man vil handle i god tro med Europa. Vi kan ikke både være bekymrede for det, der sker i Ukraine, og så lukke øjnene og smile, når det kommer til denne her rørledning. Hvad kalder man det? Hyklerisk,« siger Renatas Norkus, ambassadør og afdelingsleder i det litauiske udenrigsministerium, til Berlingske.
Tyskland har nøglen
Også EU-Kommissionen er kritisk indstillet over for Nord Stream 2 og har derfor undersøgt, om den europæiske energilovgivning i den såkaldte tredje energipakke kunne omfatte Nord Stream 2. Det ville i praksis blokere for rørledningen, da den lovgivning indeholder krav om adgang for flere parter til rørledninger, ligesom rørledningens ejer og bruger ikke må være den samme, som tilfældet er med Nord Stream 2. EU-Kommissionens generaldirektør for energi, Dominique Ristori, har i et brev til de tyske myndigheder specifikt spurgt til, om denne lovgivning kunne omfatte Nord Stream 2. Men det har de tyske myndigheder afvist.
I et brev til Ristori, dateret den 3. marts 2017, skriver Bundesnetzagentur - den myndighed, som har ansvaret for at sikre konkurrence på energiområdet i Tyskland - at der hverken i tysk eller europæisk lovgivning er nogen hjemmel til at stoppe eller stille særlige krav til Nord Stream 2 i forhold til Nord Stream 1 eller andre andre offshore-rørledninger.
»Det ville udgøre en diskriminerende praksis, hvis andre krav skulle gælde for Nord Stream 2 uden eksistensen af et tilstrækkeligt retsgrundlag for dem,« skriver Bundesnetzagentur i brevet, som Berlingske er i besiddelse af.
To gange i brevet refereres der desuden til, at det tyske økonomi- og energiministerium og Bundesnetzagentur er helt på linje i denne sag, og brevet er da også sendt til det tyske ministerium til orientering i samme ombæring.
Det påpeges desuden, at hvis EU-Kommissionen har et ønske om at ændre reglerne for offshore-rørledninger, der fører gas til EU, så må Kommissionen stille forslag om ny lovgivning, som EU-landene så må se på.
Dansk dilemma
Efterfølgende har EU-Kommissionen erkendt, at den tredje energipakke ikke omfatter offshore-rørledninger og vil i stedet forsøge at få mandat fra EU-landene til at forhandle særlige regler for Nord Stream 2 på plads med Rusland. Det oplyste EU-Kommissionen i et brev til regeringerne i Danmark og Sverige i sidste uge. Men med den tyske position kan det blive særdeles vanskeligt.
To af Tysklands største energiselskaber har allerede skrevet kontrakter med Gazprom om at aftage gassen fra Nord Stream 2, og det samme gælder energiselskaber fra Frankrig, Holland og Østrig. Og hvis de fire lande ikke vil give EU-Kommissionen et sådant mandat, kan der ikke umiddelbart findes det nødvendige flertal til at forhandle med Rusland.
Dilemmaet for den danske regering vanskeliggøres også af, at et nej til at lade rørledningen gennem dansk søterritorium tæt på Bornholm ikke umiddelbart vil stoppe rørledningen, men blot resultere i en anden linjeføring nord om Bornholm, hvor rørledningen ikke kommer ind i dansk søterritorium, men i stedet løber i et område, hvor der gælder internationale regler for godkendelse af rørledninger - de såkaldte kontinentalsokkelregler. Og i forbindelse med Nord Stream 1 blev det ifølge Energiministeriet vurderet, at ruten gennem dansk søterritorium var mest hensigtsmæssig.
»Vi kan reelt ikke forhindre, at rørledningen føres forbi Bornholm. Hvis Danmark skulle afvise en linjeføring gennem dansk søterritorium, vil selskabet kunne vælge en linjeføring, der ud fra miljø- og skibssikkerhedsmæssige vurderinger er mindre optimal for Danmark,« skrev ministeriet i en pressemeddelelse om Nord Stream 2 torsdag.
Energiministeriet oplyser, at energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ingen yderligere kommentarer har på nuværende tidspunkt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var mandag i Mexico, og ifølge Berlingskes oplysninger skal regeringen diskutere Nord Stream 2-ansøgningen og brevet fra EU-Kommissionen, når statsministeren er tilbage i Danmark.
I Nord Stream 2-selskabet, der forventer, at rørledningen bliver hurtigt godkendt, så den kan anlægges fra 2018 og tages i brug i slutningen af 2019, føler man sig sikker på et dansk ja til miljøansøgningen.
»En lignende rute var resultatet af intensive diskussioner med myndighederne og eksperter fra det samme land i det forrige Nord Stream-projekt, og vi søger konstruktionstilladelsen i et land, hvor retsstaten står over alt andet,« siger Jens Müller, der er talsmand for Nord Stream 2.