Vestager møder modstand mod muligt forlig med russisk gasgigant

Tilsagn fra russiske Gazprom sendes nu i syv ugers høring for at kunne lukke en årelang sag om Gazproms misbrug af sin dominerende markeds­position i Central- og Østeuropa. Vestager møder dog allerede modstand mod et muligt forlig.

Foto: EPA/Olivier Hoslet Fold sammen
Læs mere

Det er en af de mest politisk følsomme sager på Margrethe Vestagers bord, selv om den danske EU-kommissær konsekvent afviser, at der tages det mindste politiske hensyn i sagen. For den involverer den statskontrollerede, russiske gasgigant Gazprom, der tager Ruslands præsident, Vladimir Putin, med i alle strategiske beslutninger, og i sidste ende handler sagen om Ruslands jerngreb om energimarkederne i Central- og Østeuropa.

Ifølge EU-Kommissionen har Gazprom misbrugt sin dominerende position på gasmarkedet i otte central- og østeuropæiske lande til at opkræve for høje priser, forhindre konkurrence og kontrollere infrastrukturen.

Efter næsten to års forhandlinger har Gazprom på alle tre områder nu givet tilsagn om en ny praksis, og Vestager er så tilfreds med forslagene, at de nu sendes i syv ugers høring, hvor alle – fra regeringer til Gazproms konkurrenter – kan lufte deres synspunkter.

Herefter vil Vestagers hold studere alle kommentarerne, inden der tages en endelig beslutning om at indgå et forlig med Gazprom. Et forlig vil betyde, at Gazprom undgår en bøde i milliardklassen. Til gengæld vil tilsagnene blive gjort juridiske bindende, og dermed vil en bøde være uundgåelig, hvis Gazprom efterfølgende ikke lever op til tilsagnene.

»Det er altid et spørgsmål om, hvordan man ønsker at løse en sag. Målet har været at sikre et frit flow af gas på tværs af grænser til konkurrencedygtige priser, og derfor har vi forsøgt at finde en løsning, der ændrer Gazproms ageren i fremtiden,« sagde Margrethe Vestager, da hun mandag præsenterede beslutningen om at sende tilsagnene i markedstest.

Hun tilføjede, at en bøde for fortiden kunne sende sagen i retten, og så ville tilsagnene ikke få effekt, før en langstrakt retssag var afgjort.

Det nationale polske gasselskab PGNiG brugte ikke mange timer, før det sendte en klar advarsel om at trække sagen for EU-Domstolen.

»Vi betragter Kommissionens accept af disse tilsagn som meget utilstrækkelig,« skriver PGNiG i en indledende kommentar og tilføjer, at man vil indgive et omfattende svar til EU-Kommissionen inden deadline 4. maj.

I det store billede har sagen derfor også en vis forbindelse til planerne om den store Nord Stream 2-rørledning gennem Østersøen, som Gazprom presser på for at konstruere. Det vil gøre det muligt at sende dobbelt så meget gas den vej og dermed uden om den nuværende hovedrute gennem rørledninger i Ukraine.

Så sent som på sidste uges EU-topmøde efterlyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) igen en samlet vurdering fra EU-Kommissionen af Nord Stream 2. En sådan vurdering har været afventet siden december 2015.

Men også den sag er højpolitisk, fordi Tyskland, Frankrig og Holland har store selskaber med betydelige interesser i Nord Stream 2. De lande insisterer derfor på, at Nord Stream 2 er et kommercielt projekt, som Gazprom kan bygge, hvis selskabet kan se et rationale i det.

Som tidligere fortalt i Berlingske er de foreløbige vurderinger internt i EU-Kommissionen, at Nord Stream 2 bliver svær at forhindre rent juridisk, fordi der er tale om en rørledning, som fører gas til EU, men ikke rundt i selve EU. Men Vestager understregede, at projektet ikke er populært i EU-Kommissionen.

»Mine kolleger med ansvaret for denne sag, Šefčovič og Cañete, har sagt meget klart, at de ikke kan se et behov for ny infrastruktur af Nord Stream 2s størrelse. De har også sagt, at Kommissionen støtter gas sendt gennem Ukraine. Det er også meget klart, at Kommissionen ikke ser Nord Stream 2 som et projekt i den fælles interesse. Det betyder også, at der er nogle juridiske bekymringer, som stadig bliver analyseret. Det er stadig åbent, hvad der kan gøres juridisk, sagde Vestager.