Ansættelse af indfødte skal udløse bonus i Østrig

I et forsøg på at få virksomhederne til at ansætte østrigere fremfor østeuropæisk arbejdskraft vil landets regering lokke med en ansættelsesbonus. Men EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed kan spænde ben.

Foto: HEINZ-PETER BADER. Østrigs kansler, Christian Kern - her fra maj 2016, da han kom til magten. Nu vil han holde østeuropæiske arbejdere ude af sit land ved at belønne virksomheder, der ansætter østrigere. REUTERS/Heinz-Peter Bader
Læs mere
Fold sammen

Ansæt en indfødt og få en økonomisk bonus.

Det tilbud skal Østrigs virksomheder have, hvis det står til landets regering, der er parat til at afsætte omregnet 15 milliarder kroner på projektet.

Baggrunden er en arbejdsløshed, der er vokset i de seneste år og nu rammer omkring ni-ti procent af arbejdsstyrken, og den økonomiske gulerod skal få de østrigske arbejdsgivere til at fravælge østeuropæere, der allerede fylder en del på landets arbejdsmarked.

Ifølge østrigske medier er kun 65.000 af de 345.000 jobs, der er skabt siden 2008, besat af indfødt østrigere, og regeringen regner med, at den med »beskæftigelsesbonussen«, som initiativet kaldes, vil kunne skabe op mod 160.000 nye arbejdspladser.

Trump light

Det målrettede forsøg på at sætte de indfødte østrigere foran i  jobkøen sker som led i den kampagne, som landets kansler, Christian Kern, har skudt i gang. »Lad os gøre vort land stærkt igen,« som kansler Kern selv har udtrykt det, hvilket har fået kommentatorer i hans eget land og i andre dele af EU til at sammenligne den østrigske regeringschef med USAs nye præsident Trump.

»Er det her Kern eller er det Trump, der taler om Mexico?,« spørger en politisk iagttager i den toneangivende østrigske avis, Die Presse, mens kanslerens politiske modstandere mener, at han er i gang med at kopiere præsident Trumps »USA first« med et »Austria first light.«

Christian Kern, der står i spidsen for en centrum-regering, kritiseres overordnet for at lade sin politik styre af det stærkt højreorienterede oppositionsparti, FPÖ, der er topscorer i meningsmålingerne og kapitaliserer på vælgernes bekymringer over migranter, flygtninge og stigende arbejdsløshed.

Kern afviser

Men kansler Kern afviser kritikken, og det gør han over for den tyske avis, Süddeutsche Zeitung. Det handler derimod om at få sænket arbejdsløsheden og om at bekæmpe løndumping og undermineringen af de sociale standarder i EU, siger kansleren til avisen.

Her uddyber han også problemet, som den østrigske regering ser det:

Siden 2008 har 215.000 arbejdstaere fra andre lande end Østrig selv fundet et job i landet. I samme periode har østrigerne selv vinket farvel til 16.000 jobs. I de seneste seks år - påpeger kansler Kern - er antallet af borgere fra østeuropæiske lande med jobs i Østrig steget fra 120.000 til 280.000.

Hvad siger EU?

Spørgsmålet er, om den østrigske regerings bonus-ordning strider imod arbejdskraftens frie bevægelighed, der er et af EUs mest grundlæggende principper.

Det har EU-Kommissionen ikke villet kommentere endnu, men den østrigske regering satser på, at den har skruet ordningen sammen på en måde, så den er spiselig i Bruxelles:

Ansættelsesbonussen skal således ikke kun gælde indfødte østrigere, men også andre personer, der har en vis tilknytning til landet. Det kan eksempelvis være folk, der har taget deres uddannelse i Østrig.

Ikke desto mindre synes den østrigske regering at være på tilbagetog efter et møde med EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker.

»Jeg tror, det vigtige for mig er, at vi i Østrig ikke har nogen, der vil have en særbehandling af lokale indbyggere eller østrigske statsborgere,« sagde kansler Kern for nylig på et fælles pressemøde med Juncker, der oplyste, at de to herrer havde haft en lang diskussion om sagen.

Den østrigske regeringschef holdt dog fast i, at arbejdskraft fra de andre EU-lande er en udfordring.

»Problemet er ikke så meget, at folk fra andre europæiske lande arbejder i Østrig, men snarere, at de gør det under forhold, der potentielt er urimelige,« fastslog han.