Valget gav drama i Danmark og Europa: I dag handler det om navne

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

SF fik hele 17,4 procent af stemmerne ved europaparlamentsvalget, hvilket er en fremgang på 4,2 procentpoint siden valget i 2019. Asger Ladefoged

Godmorgen! I dag finder vi ud af, hvilke kandidater der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet. Men først dagens andre vigtige overskrifter – der dog heller ikke helt kan undsige sig søndagens europaparlamentsvalg.

Tophistorier 

  1. Berlingskes har samlet valgets store historier og perspektiverne deraf i en helt frisk e-avis, der er udkommet her til morgen. Kræver abonnement. 

  2. Valget til Europa-Parlamentet anno 2024 endte med et historisk resultat i Danmark. Berlingskes Kasper Kildegaard gennemgår vinderne og taberne.

  3. Regeringens svage valgresultat viser, at SVM-projektet skal gentænkes, lød det fra Lars Løkke Rasmussen på valgaftenen. Dermed smider han en bombe ind i et presset regeringssamarbejde, skriver politisk kommentator Bent Winther.

  4. Berlingske har talt med en række af de kvinder, der medvirker i DRs omdiskuterede sexismedokumentar. Nu kommer oprøret mod »det vilde vesten« i musikmiljøet.

  5. 33 institutioner i København står til enten at blive nedskaleret eller lukket. Flere små børnehaver bliver ramt, og forælder Mie Hartelius frygter konsekvenserne.

Dagens vigtige: SF blev det største parti i Danmark, mens Macron tog konsekvensen af et katastrofalt valg

Kira Marie Peter-Hansen og SF blev søndagens helt store vindere, efter at danskerne gav deres mening til kende ved europaparlamentsvalget. Mathias Svold

Søndag drog danskerne, sammen med størstedelen af Europa, til stemmeboksene for at sætte deres kryds ved valget til Europa-Parlamentet.

Valgresultatet i Danmark efterlod mange overskrifter, men ingen større end opbruddet på venstrefløjen: Socialdemokratiet måtte lægge kind til en hård vælgerlussing og endte med en tilslutning på 15,6. Det er 5,9 procentpoint færre end ved europaparlamentsvalget i 2019.

Dermed måtte partiet også se sig slået af SF, der med et opsigtsvækkende godt valg indtog en ny position som det største parti i Danmark med hele 17,4 procent af stemmerne.

Begge partier får tre mandater, og de resterende mandater og stemmeprocenter fordeler sig således: 

  • Venstre: To mandater (14,7 procent)

  • Konservative: Ét mandat (8,8 procent)

  • Danmarksdemokraterne: Ét mandat (7,4 procent)

  • De Radikale: Ét mandag (7,1 procent)

  • Liberal Alliance: Ét mandat (7,0 procent)

  • Enhedslisten: Ét mandat (7,0 procent)

  • Dansk Folkeparti: Ét mandat (6,4 procent)

  • Moderaterne: Ét mandag (5,9 procent)

  • Alternativet: 0 mandater (2,7 procent)

Den danske stemmeprocent endte på 58,2, og mandag bliver de personlige stemmer talt op. Dermed bliver det i løbet af dagen klart, hvilke 15 danske politikere der skal sendes til Europa-Parlamentet. 

Partiernes spidskandidater regnes som sikre på at få en plads, men ifølge DR er der tvivl om de fem resterende pladser.

Vender vi blikket mod resten af Europa, stormede partier på højrefløjen frem især i nogle af de største nationer. Det blev dog ikke til den storsejr, som blev spået for blot få måneder siden.

Europa-Parlamentets tre største grupper i form af de konservative i EPP, socialdemokraterne i S&D og de liberale i Renew – også kendt som »the grand coalition« – formåede at bevare deres positioner. 

EPP-gruppen, der har Ursula von der Leyen som spidskandidat, bliver ifølge det foreløbige valgresultat den største gruppe i Europa-Parlamentet, og efterfølgende udråbte von der Leyen også sig selv til sejrherre, og hun regner med at fortsætte på posten som EU-Kommissionens formand.

En herre, der dog ikke kunne løfte armene over hovedet, var den franske præsident, Emmanuel Macron.

Hans midtsøgende parti fik nemlig bank af Marine Le Pens parti, højreorienterede National Samling (RN). Allerede efter de første prognoser reagerede Macron derfor prompte og udskrev valg til afholdelse 30. juni.

Dermed kan Europa snart se frem til endnu et stort valg.

Dagens Pilestræde

Efter næsten 80 års fest på den ikoniske homobar og natklub Cosy i Studiestræde i indre København er dansen nu forbi.

Camilla Lantz var to år, da hendes forældre i 1973 købte baren, og det var hendes far, der satte den berømte »bollestang« op på toilettet. Men da hun overtog ejerskabet, oplevede hun gradvist en ændring i LGBT-miljøet. »Det er blevet meget politisk korrekt, og så er det svært at skabe den gode stemning,« fortæller hun.

Har den politiske korrekthed lukket festen på Cosy? Eller er tiden bare løbet fra den klassiske homobar?

Lyt til Pilestræde her.

Fik du læst?

Lige nu

Der er utallige perspektiver af gårsdagens EP-valg i Europa og Danmark, som vi dækker tæt på Berlingske hele dagen. I går fandt vi ud af, hvor mange mandater partierne får, men i dag får vi sat de nok så vigtige navne på. Lars Løkke Rasmussen vendte desuden kikkerten indad mod regeringen, hvis partier alene fik godt en tredjedel af de danske stemmer. Tid til selvransagelse? Berlingske følger den sag tæt.

God dag!