Skolelederformand uenig i børne-og undervisningsministerens udmelding om nødpasning: »Man kan ikke bare sende sit barn i skole«

Børne- og undervisningsminister siger, at forældre, der arbejder, har mulighed for at sende deres børn i skole, trods eleverne er sendt hjem. Men den udmelding advarer Formanden for skolelederforeningen om.

Børn i 0.-4. klasse har mulighed for at blive sendt i skole, hvis deres forældre arbejder. Men skolelederformand appellerer til, at forældre finder andre løsninger, så godt de nu kan. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er for få ressourcer til at køre både fjernundervisning og nødpasning, sådan som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ellers bebuder det.

Det slår formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal fast.

Helt præcist har Pernille Rosenkrantz-Theil udmeldt, at forældre, som skal arbejde – enten hjemme eller ude – har mulighed for at sende deres børn i skole, hvis de går i 0.-4. klasse. Det har hun blandt andet gjort i en twitter-tråd, som Claus Hjortdal også har reageret på.

Samtidig opfordrer Skole- og Forældreforeningen på Facebook til, at forældre bruger de brede muligheder for nødpasning, hvis de har brug for det.

Men det får skolerne rigtigt svært ved at håndtere og arbejde med, tydeliggør Claus Hjortdal.

»Hvis 30-40 procent af børnene kommer på skolen og 50-60 procent sidder hjemme, skal vi lave en dobbeltundervisningsform. En virtuel og fysisk undervisningsform er to vidt forskellige ting, så for at det gøres fagligt forsvarligt, skal vi have dobbelt så mange lærere på,« siger han.

Med andre ord kræver det, at der både bliver afsat ressourcer til lærere, der fjernunderviser, og til lærere, der underviser fysisk på skolen.

Han undrer sig over, at der i hans øjne kommer en dobbelthed fra regeringen. For Mette Frederiksen sagde onsdag aften, at skolerne lukker ned fra 15. december til og med 4. januar.

»Men vi har en børne- og undervisningsminister som siger, at alle forældre, der har lyst til at sende deres børn i skole, kan sende deres børn i skole. Det er vigtigt for mig at pointere, at man ikke bare kan sende sit barn i skole,« siger han.

Derfor appellerer han også til, at forældre afsøger alle andre muligheder, før de sender deres børn i skole det næste stykke tid.

Arbejdsgivernes skal vise forståelse

Forældrenes Landsorganisation (FOLA) har tidligere udtalt til Berlingske, at det kan få store konsekvenser for landets forældre, når de mindste skolebørn sendes hjem. Derfor mener de også, at der skal der være gode muligheder for nødpasning, hvis grundskoler og fritidsinstitutioner lukkes ned:

»Forældre skal have ret til at bruge den nødpasning med god samvittighed, for folks hverdag hænger bare ikke ordentligt sammen, når børnene er hjemme. Jeg har allerede haft fire-fem forældre i røret, der frygter at knække sammen med stress på grund af det her,« lød det.

Landsformanden for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, mener, at arbejdsgiverne skal på banen og vise forståelse for, at forældrene også skal have småbørn derhjemme, hvis skolerne ikke kan stille et ordentligt nødtilbud til rådighed.

»Det er en svær situation, og vi er nødt til at koncentrere os primært om, at der er nogen, der skal tage sig af børnene. Hvis det er forældrene, der skal det, er det myndighedernes og skolernes pligt at støtte op om, at der er gode vilkår for det,« siger han og tilføjer, at vi som samfund er nødt til at tale om noget kompensation til arbejdsgiverne, så de alligevel kan udbetale løn til de medarbejdere, som må blive hjemme og passe børn.

Signalet er kraftigere

Det er ikke første gang, at skolerne står over for at skulle tilbyde nødpasning. Det skulle de også ved de to andre skolenedlukninger. Men Claus Hjortdal mener stadig, at det kan se anderledes ud denne gang:

»Signalet er denne gang meget kraftigere, at man som forældre stadig kan sende sit barn i skole. Sidst blev der appelleret kraftigt til, at forældre skulle finde løsninger, så de ikke sendte deres barn i skole,« mener han.

Han pointerer dog, at skolerne godt kan håndtere den samme fjernundervisning og nødpasning, som der var sidst.

»Vi vil rigtig gerne have tid til at tage os af de særlige sårbare og udsatte børn og unge, men vi har ikke behov for, at skolerne bliver fyldt med børn, der ikke har behov for at være på skolen, hvis der findes anden løsning,« siger han

Berlingske arbejder på en kommentar fra børne- og undervisningsministeren.

Kort inden onsdagens pressemøde sagde Pernille Rosenkrantz Theil, at der er gode muligheder for at få passet sine børn, hvis man skal arbejde:

»Jeg vil gerne understrege, at for forældre, der er i arbejde eller er erhvervsdrivende, har man mulighed for at få nødpasset sine børn. Det har man også, hvis man arbejder hjemmefra,« lød det.

»Så man skal orientere sig i nødpasningsreglerne, for der er ret vide muligheder for at få sine børn nødpasset og også større muligheder end ved de første nedlukninger,« sagde undervisningsministeren.