Se listen: Så mange tosprogede elever har de københavnske folkeskoler i dag

Det går bedre med at få en mere jævn fordeling af tosprogede elever på de københavnske folkeskoler, viser tal fra Københavns Kommune. Se listen over, hvordan det går din skole.

Amager Fælled Skole er en af de københavnske folkeskoler, hvor antallet af tosprogede elever er faldet. På ti år er andelen gået fra 52 procent til 24 procent. Esben Salling/Ritzau Scanpix

Gennem det seneste årti er det generelt gået godt med fordelingen af tosprogede elever på folkeskolerne i Københavns Kommune, som Berlingske tidligere har beskrevet. Det viser tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i kommunen.

Langt færre skoler har nu over 50 procent tosprogede elever, hvilket næsten er en halvering siden 2010, viser tallene.