Gymnasier med mange tosprogede elever har blødende elevtal: »Det er et stort samfundsmæssigt problem«

»Hvis der ikke findes en løsning, så ender vi med at skulle lukke.«

Sådan siger rektor på Hvidovre Gymnasium, Kirsten Jensen, der i en årrække har oplevet et faldende elevtal, som hun mener, skyldes en stor andel af elever med anden etnisk baggrund.

»Når en vis andel af eleverne har ikkevestlig baggrund, bliver gymnasiet først fravalgt af etnisk danske elever, dernæst bliver det fravalgt af elever med anden etnisk baggrund,« siger hun.

Kirsten Jensen er ikke alene med den iagttagelse. Altinget.dk har foretaget en gennemgang af antal elever og andelen af indvandrere og efterkommere på de 13 gymnasier, der har landets højeste andel af ikkeetnisk danske elever. På ni af gymnasierne er elevtallet faldet fra 2014 til 2018.

Sammenhængskraften i samfundet

På Hvidovre Gymnasium er elevtallet faldet fra 485 til 379 . På Høje Taastrup Gymnasium er elevtallet faldet fra 639 til 465.

»Jeg mener, det er et stort samfundsmæssigt problem. Det handler ikke om Høje Taastrup Gymnasium, men om at skabe skolemiljøer og kulturer, hvor forskellige unge mennesker går sammen. Det handler om samfundets sammenhængskraft,« siger Høje Taastrup Gymnasiums rektor Mogens Andersen.

Man kan selv dykke mere ned i tallene på Altinget.dks hjemmeside, hvor nogle gymnasier fra 2010 til 2014 har et stigende elevtal samt en stigende andel tosprogede elever, hvorefter elevtallet falder fra 2015-2018.

Kirsten Jensen mener, at der er tale om »antiintegration«, hvis udviklingen fortsætter og eleverne ikke bliver blandet mere.

»Det danner basis for konflikter. Integration er vigtig for at få alle borgere til at fungere bedst muligt sammen. Vi skal ikke være ens, men vi skal fungere sammen,« siger hun.

Hun har ikke talt højt om problemet, før debatten for alvor begyndte at rase i 2016, da det kom frem, at Langkaer Gymnasium ville sammensætte klasser i 1.g ved at skelne mellem etnisk danske og tosprogede elever.

»I dag er det tydeligt, at det er et strukturelt problem, der kræver politisk indgriben,« mener Kirsten Jensen.

Trods stort politisk fokus på området de seneste år er problemet endnu ikke løst. Mogens Andersen mener, at problemet er blevet syltet af undervisningsminister Merete Riisager (LA).

»Vi har haft en stopklods, som var en LA-minister, der ikke har villet noget som helst,« siger han.

»Det grænser til strukturel racisme«

Merete Riisager erkender, at hun »helt bevidst og med stor ihærdighed« har modarbejdet etniske kvoter. Hun mener, det vil være »en tragedie«, hvis det indføres.

»Jeg anser det som noget, der grænser til strukturel racisme,« siger hun og fortsætter:

»Rektorerne må i stedet koncentrere sig om at undervise de elever, de har. Hvis eleverne ikke er dygtige eller ikke lever op til reglerne, skal gymnasierne hjælpe dem over på en anden ungdomsuddannelse. Jeg ved godt, at der er masser af udfordringer og kulturelle sammenstød, men de forsvinder ikke ved, at vi fordeler eleverne anderledes.«

I januar 2019 nedsatte ministeren en ekspertgruppe, der skal komme med bud på modeller for elevfordeling. Ekspertgruppens arbejde er sat på pause under valget, men står ellers til at blive afsluttet inden juli.