Ufiltreret spildevand fra et gammelt renseri er kilden til en kraftig forurening under dele af Espergærde Centret.
I flere årtier har det nu lukkede renseri, Center Rens, hældt rense- og opløsningsmidler direkte ned i afløbet, og det har ført til forurening med en lang række kemikalier i jorden og i den øverste del af grundvandet. Det fremgår af en ny rapport fra Region Hovedstaden, som Helsingør Dagblad har fået aktindsigt i.
Der er blandt andet tale om den særdeles sundhedsskadelige gruppe af fluorstoffer PFAS, der lige nu er under stor bevågenhed fra både medier og myndigheder, idet den er under mistanke for at føre til blandt andet leverskader, kræft og fertilitetsproblemer.
Målingerne af forureningen under centret har vist, at indholdet af de fire værste PFAS-stoffer er fundet i det øvre sekundære grundvand i en mængde, der er 92 gange højere end kvalitetskriteriet.
Det meget langsomt nedbrydelige klorerede opløsningsmiddel PCE blev flere steder påvist i op til 36.000 gange over det tilladte.
Forureningen fra det gamle Center Rens er spredt på grunden Vester Torv 26, hvor der i dag ligger en Matas – samt de nærliggende arealer.
Advokatfirmaet Husted-Andersen ejer i dag den bygning, hvor det gamle renseri lå, og ejerne følger nøje med i Region Hovedstadens vurdering.
»Vi kan ikke drage vores egne konklusioner, for vi er ikke selv eksperter. Det handler om medarbejdernes ve og vel, og hvis myndighederne kommer med nogle anbefalinger, så retter vi ind,« siger Nikolaj Dehn, der er ansvarlig for virksomhedens drift af ejendomme, til Helsingør Dagblad.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, så ejerne afventer en udmelding fra Region Hovedstaden om, hvorvidt man skal tage særlige forholdsregler for at sikre arbejdsmiljøet.
De sundhedsskadelige kemikalier
Man optager PFAS i kroppen ved at indånde stofferne som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver dem direkte videre til foster og barn.
Stofferne er kunstigt fremstillede og har blandt andet vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. De bruges både i brandskum og industrien, men også i køkkenudstyr med teflon, fødevareemballager, tøj og møbler.
Senest påviste en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, at der findes PFAS i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele landet.
I forhold til andre stoffer bliver PFAS nedbrudt meget langsommere. Derfor kan det ophobe sig i miljøet og i kroppen gennem mange år, og derfor går det også under betegnelsen »evighedskemikalier«.
I Danmark ved vi endnu ikke, hvor mange der har forhøjede PFAS-værdier i kroppen, men i dag er de sundhedsskadelige stoffer så udbredte i miljøet, at det vurderes, at alle danskere har dem, og at ethvert barn i Danmark fødes med dem.
