Godmorgen og velkommen til Berlingskes overblik over dagens vigtigste historier.
Først en kort opsummering fra søndag aften, hvor S, V, SF, R og K landede en historisk politisk aftale om forsvarsområdet. I punktform blev partierne enige om følgende:
Danmark skal øge forsvarsbudgettet til to procent af BNP frem til 2033.
Danmark skal »hurtigst muligt« gøre sig uafhængig af russisk gas.
Danskerne skal 1. juni ved en folkeafstemning til stilling til, om forsvarsforbeholdet over for EU skal afskaffes.
Det betyder ifølge et notat fra Finansministeriet, at forsvarsbudgettet skal tilføres yderligere 17,9 milliarder kroner årligt.
Men hvis det skal batte noget i Forsvaret, er det vigtigt, at pengene ikke bare bliver brugt på den rigtige måde. De skal også komme i det rigtige tempo og selv, hvis de gør, kommer vi nok alligevel til at skuffe NATO. Og under alle omstændigheder kan der gå år, før man kan se effekten af den store kapitalindsprøjtning, lyder det fra tre forsvarseksperter, Berlingske har talt med.
Før vi begynder på dagens historier, runder vi det senest opdaterede krigskort fra Ruslands invasion af Ukraine:
Oligarkernes dyre både forsvinder
Efter de hårde økonomiske sanktioner mod Rusland og især præsident Putins inderkreds er flere af de russiskejede superyachter pludselig forsvundet fra europæiske havne.
En af dem, som ikke nåede at vende skuden i tide, er milliardæren Alisher Usmanov, en af de ti rigeste mænd i Rusland og ejeren af den 150 meter lange superyacht »Dilbar« med en swimmingpool på 25 meter.
I sidste uge blev »Dilbar« beslaglagt af politiet i Hamburg. Og i Frankrig beslaglagde myndighederne en 86-meter lang yacht ejet af Rosneft-toplederen Igor Sechin, som også er tæt på præsident Putin, mens andre yachter er blevet beslaglagt i Italien.
I mellemtiden har andre russiskejede yachter tilsyneladende søgt mod mere sikre havne, rapporterer nyhedsbureauet AFP, som ved hjælp af tjenesterne VesselFinder og MarineTraffic har kortlagt, hvor 56 russiskejede kæmpeyachter befinder sig.
To uger før invasionen sejlede den yacht (»Graceful«), som menes at tilhøre Putin selv, til den russiske enklave Kaliningrad. Og efter at europæiske myndigheder den seneste uge er begyndt at konfiskere superbådene, er flere altså ifølge AFP begyndt at søge mod havne uden for sanktionernes rækkevidde, eksempelvis Dubai og Seychellerne.
I en udtalelse udsendt af Den Internationale Fægteorganisation, hvor Alisher Usmanov har været præsident, kalder han EU-sanktionerne »unfair« og til skade for hans »ære, værdighed og ry som forretningsmand«.
Sten, fugt, vand
Og nu til Østerbro og »Københavns smukkeste svømmehal«, Øbro-Hallen, som er lukket for badegæster et godt stykke ud i fremtiden. Årsagen? Svømmehallen er bygget med sten og fliser, som ikke tåler fugt.
Det gælder blandt andet de natursten, der i seks år har beklædt gulve og bænke.
Stenene krakelerer, når de bliver udsat for fugt, og udvikler derfor en porøs og dermed støvende overflade.
Hallen var også lukket i cirka syv måneder i 2015. Den var også lukket i 2012, og i 2002 genåbnede den efter at have været lukket i fem år.
Nu er det så tagets tur til at blive renoveret.
Det betyder, at svømmehallen ikke genåbner som planlagt i år efter at have været lukket siden sensommeren 2021.
Nu kan det i stedet ende med, at den først genåbner i slutningen af 2023.
Taget og det transparente glasloft »udgør en potentiel sikkerhedsrisiko for nedstyrtning«, hedder det i et nyt notat om tilstanden i de københavnske svømmehaller.
Læs hele historien her.
Putin-propaganda
Overblikket kommer i dag også forbi en kronik i Berlingske, som ser nærmere på præsident Putins propaganda og begrundelse for at invadere Ukraine. For i russiske medier er det forbudt at omtale situationen som en krig. I stedet skal krigen omtales som »en operation, der skal befri Ukraine for nynazister«.
»Det er værd at se nærmere på denne propaganda, for propaganda spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af Putins diktatur, ikke mindst i krisetider. Og uden Putins diktatur ville der ganske enkelt ikke være krig i Ukraine. I det omfang, den militære offensiv skuffer hans forventninger, vil han derfor satse så meget mere på propagandaen,« skriver Słavomir Sierakowski, grundlægger af bevægelsen Krytyka Polityczna:
»I tidens løb har Putin fortalt det russiske folk mange forskellige og ofte modsatrettede ting om Rusland og Ukraine. Under sine første to embedsperioder som præsident (2000-08) havde han ambitioner om at modernisere Rusland og udbygge landets forbindelser til Vesten. Men efter at have fået smag for magten, begyndte han at tænke stadigt mere på, hvordan han kunne bevare den. Moderniseringen måtte vige for politistatens brutalitet. Og med tanke for sin plads i historien er han nu nået til den konklusion, at Rusland ikke kan være en stormagt uden Ukraine«.
Læs hele kronikken her.
