Her er de fem hovedpunkter i historisk aftale på forsvarsområdet

Søndag har der været forhandlinger om dansk sikkerhedspolitik i Statsministeriet, hvor et bredt flertal har indgået en historisk aftale om blandt andet at tilføre flere milliarder til forsvaret. Få hele overblikket over aftalen her.

Der skal tilføres omkring 17,9 milliarder til det danske forsvarsbudget fra 2024 til 2033. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/ Rizatu Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en historisk aftale om et »nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik«. Det sker i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i en aftale mellem regeringen, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative.

Her er de fem hovedpunkter:

1. juni skal der være folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold ​Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EUs sikkerheds- og udenrigspolitik, der vedrører forsvaret. Det betyder blandt andet, at Danmark ikke er med til at finansiere EUs militære operationer og bidrager ikke med soldater eller militært isenkram. Nu skal Danskerne stemme om fuld deltagelse.

To procent af det bruttonationalprodukt skal gå til forsvarsudgifter
Startende fra 2024 tilføres forsvarsbudgettet gradvist flere penge årligt, så målet om at bruge to procent af BNP vil være opfyldt i 2033. Ifølge et notat fra Finansministeriet vil det koste 17,9 milliarder kroner hvert år i 2030 at bruge to procent af BNP på Forsvaret, og det vil løfte det samlede forsvarsbudget til cirka 52 milliarder kroner. På et NATO topmøde i 2014 aftalte NATO landende at arbejde hen imod at bruge to procent af BNP på forsvaret.

Syv milliarder kroner til dansk forsvar de næste to år
Pengene skal bruges til at styrke Danmark og de allierede i NATO på den korte bane.

Danmark skal gøres uafhængigt af russisk gas
Energipolitik er også sikkerhedspolitik, derfor skal Danmark udfase russisk gas og regeringen vil arbejde for, at resten af Europa gør det samme.

Budgetloven skal lempes
Grænsen i budgetloven sænkes, så den ikke er strammere, end EUs regler. Derfor skal vi i Danmark de kommende år køre med et moderat underskud på de offentlige finanser.