Historisk aftale om dansk sikkerhedspolitik på plads: Milliarder til Forsvaret og ny EU-afstemning

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er enige om at løfte forsvarsbudgettet til to procent af BNP. Samtidig skal danskerne til afstemning om EU-forsvarsforbeholdet 1. juni, og Danmark skal være uafhængig af russisk gas i fremtiden.

Regeringen og et bredt flertal har indgået et »Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik«. Forsvaret tilføres milliarder og danskerne skal til afstemning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et bredt flertal i Folketinget har søndag aften indgået en historisk aftale om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Danmarks kommer til at bruge 18 milliarder kroner mere på forsvaret hvert år, forsvarsforbeholdet i EU skal til afstemning, og Danmark skal gøres helt uafhængig af russisk gas.

Det er regeringen blevet enige med Venstre, De Radikale, SF og De Konservative om i et »Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik«, som det hedder i aftalen, der blev præsenteret på et pressemøde i Statsministeriet søndag aften af statsminister Mette Frederiksen og aftalepartierne.

»De sidste ti dage har verden ændret sig. Der var et Europa inden 24. februar. Og et andet efter,« siger Mette Frederiksen:

»Historiske tider kalder også på historiske beslutninger. Vi står her sammen i dag, fordi vi har truffet netop det om Danmarks sikkerhed og vores fælles fremtid.«

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen siger, at det er en historisk dag, hvor Danmark for alvor tager ansvar for sin sikkerhed.

»Det her er en historisk stærk aftale for dansk forsvar. Der her er en milepæl for vores land,« siger Venstre-formanden, der også understreger, at aftalen sender et klart signal til NATO, og også et klart signal til Ruslands præsident Vladimir Putin om, at vi vil kæmpe for vores fred.

Med aftalen vil Danmark fra 2024 gradvist løfte Forsvarsbudgettet og i 2033 nå det meget omtalte mål om at bruge to procent af BNP på forsvaret, som NATO-landene i 2014 forpligtede sig til at arbejde hen mod.

Ifølge et notat fra Finansministeriet vil det koste 17,9 milliarder kroner hvert år i 2030 at bruge to procent af BNP på Forsvaret, og det vil løfte det samlede forsvarsbudget til cirka 52 milliarder kroner. Det er cirka ti milliarder mere, end der årligt bruges på Folkeskolen.

»Det er selvsagt den største investering i dansk forsvar i nyere tid,« siger Mette Frederiksen.

Forligspartierne finder pengene ved at køre med et årligt underskud på budgettet.

Der har været vidt forskellige tilgange til finansieringen, hvor Venstre og Konservative har ønsket reformer til at øge det økonomiske råderum, mens SF har ønsket skattestigninger.

Regeringen, Venstre og SF har afvist, at det kunne komme på tale og skære i de stigende offentlige udgifter til velfærd, det såkaldte demografiske træk.

Derudover er partierne enige om at bruge 3,5 milliarder kroner i 2022 og 2023 – samlet syv milliarder kroner – som en straksbevilling i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.

»Vi har i fællesskab besluttet at afsætte syv milliarder kroner over de næste to år til styrkelse af dansk forsvar, diplomati, den humanitære indsats og de afledte konsekvenser, det også kan have for det danske samfund,« siger Mette Frederiksen.

Danmark har gennem mange år været under pres fra NATO og USA for at løfte forsvarsbudgettet og nærme sig at bruge to procent af BNP på Forsvaret, som det blev aftalt på et møde i Wales i 2014.

Barack Obama skosede som præsident de NATO-lande, der havde et efterslæb, og med Donald Trump blev presset intensiveret med trusler om, at USA ikke nødvendigvis ville garantere beskyttelse gennem forsvarsalliancen af lande med et forsvarsbudget langt fra de to procent.

Med Putins krig mod Ukraine og ikke mindst Tysklands deraf afledte beslutning om at tilføre militæret et engangsbeløb på astronomiske 100 mia. euro og fremover bruge mere end to procent af BNP på forsvaret har aftaleparterne set det som en bunden opgave for Danmark at få hævet udgifterne med de mange milliarder.

EU-afstemning 1. juni

Partierne har også handlet hurtigt og besluttet, at danskerne nu skal tage stilling til, om det 28 år gamle forsvarsforbehold over for EU skal skrottes. Det sker ved en afstemning 1. juni i år.

Danskerne har ved to tidligere lejligheder forkastet Folketingets forslag om at afskaffe et EU-forbehold. Det skete ved afstemningen om at tilslutte sig Euroen i 2000 og om retsforbeholdet i 2015, og Mette Frederiksen har længe lagt afstand til et opgør med de danske EU-undtagelser, som hun har kaldt »grundlaget for den danske Europa-politik«.
Men nu forsøger politikerne igen.

»Vi anbefaler danskerne meget klart at afskaffe forsvarsforbeholdet,« siger Mette Frederiksen på vegne af aftalepartierne.

Timingen i at gøre klar til en afstemning om forsvarsforbeholdet har på forhånd været kritiseret.

Tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og nu formand for Moderaterne ønsker forbeholdet afskaffet, men har manet til besindighed og mener ikke, at det er smart at kaste danskerne ud i en lynafstemning i kølvandet på krigen i Ukraine.

»Et opgør med forbeholdene skal ikke bare basere sig på en følelse, men også på eftertanke. Jeg har en bekymring over, om vi nu får sådan en konkurrence mellem partierne om at vise mest mulig handlekraft,« har Lars Løkke Rasmussen sagt til Politiken.

Samme holdning har Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt luftet i Berlingske søndag.

Aftaleparterne er også enige om, at Danmark over de næste år skal gøres uafhængig af russisk gas.

»Det er sagt før, at energipolitik ikke bare er energipolitik. Det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik. Derfor har vi besluttet, at Danmark skal gøres uafhængig af russisk gas,« siger Mette Frederiksen.

Det skal nu bl.a. undersøges, om Danmark kan udvinde mere olie fra Nordsøen i en periode.

Adspurgt, hvornår Danmark skal være uafhængig af russisk gas, svarer Mette Frederiksen:

»Så hurtigt som muligt,« og så opfordrer hun til, at EU også går sammen om en sanktion om at udfase russisk gas.

Derudover er det aftalt, at budgetloven skal ændres, så der gives frihed til de ekstraordinære investeringer.

Folketingets øvrige partier, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Frie Grønne og Kristendemokraterne, har ikke været inviteret til forhandlingerne.