Østre Landsret har truffet afgørelse om, at spionchef Lars Findsen efter 70 dage bag tremmer skal løslades.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra landsretten, som dermed går imod byrettens afgørelse og anklagemyndighedens påstand.
Landsretten finder dog, at der en begrundet mistanke om, at han har overtrådt en sjældent anvendt paragraf i straffeloven om at røbe statshemmeligheder:
»Landsretten har fundet, at der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1. Landsretten har ikke fundet, at de øvrige betingelser for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt,« hedder det i en pressemeddelelse fra landsretten.
De sidstnævnte bestemmelser handler om frygt for, at den sigtede skal begå ny kriminalitet af samme art, eller at det frygtes, at vedkommende vil kunne forstyrre opklaringen af sagen ved at fjerne spor eller påvirke andre. Det mener retten altså, at der ikke er grund til at tro.
Lars Findsen og yderligere tre efterretningsfolk blev anholdt 8. december under mistanke for »at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne« ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Siden har Københavns Byret flere gange forlænget varetægtsfængslingen af Lars Findsen – senest 4. februar med den begrundelse, at spionchefen på fri fod kan vanskeliggøre den videre efterforskning og potentielt »begå ny ligeartet kriminalitet«, fremgår det af retsbogen.
Spionchefen ankede byrettens afgørelse til Østre Landsret, som på lukkede retsmøder tirsdag og onsdag denne uge behandlede sagen i landsrettens nye bygninger på Københavns Nordhavn.
Under de tidligere fristforlængelser i Københavns Byret har et par usædvanlige scener udspillet sig.
Ved retsmødet 10. januar greb Lars Findsen en mulighed for at fortælle de fremmødte journalister, at han altså nægter sig skyldig, og at han gerne ser, at sigtelserne mod ham bliver offentligt kendt.
»Det er fuldstændig vanvittigt, det her, og det må I gerne citere mig for,« sagde han.
Og da byretten 4. februar igen behandlede sagen, satte en bred politiagent sig demonstrativt på en stol mellem Lars Findsen og pressen.
I Østre Landsrets nybyggede lokale 0.2, som er på størrelse med en mindre gymnastiksal, var det ikke nødvendigt. Her måtte journalister og andre tilhørere følge med i retsgerningen gennem skudsikkert og nogenlunde lydtæt panserglas. På den anden side sad Lars Findsen, tilsyneladende i godt humør og som vanligt iført et mørkt jakkesæt uden slips, flankeret af sine to beskikkede advokater, mens anklagemyndigheden var repræsenteret af vicestatsadvokat Torben Thygesen og en specialanklager fra Rigsadvokaten.
Efter at have lyttet til pressens protester mod dørlukning med henvisninger til retssikkerheden og offentlighedens store interesse i sagen, besluttede landsrettens dommere tirsdag – med bemærkninger om afgørende hensyn til sagens oplysning og forholdet til fremmede magter – at offentligheden heller ikke denne gang skulle have indsigt.
Hjemsendt, renset, anholdt
FE-chef Lars Findsen blev hjemsendt i august 2020, efter Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i en opsigtsvækkende pressemeddelelse rettede en voldsom kritik mod tjenesten.
Tilsynet betonede blandt andet, »at der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«.
TET advarede også om, »at der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur«, og »at FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område«.
På den baggrund hjemsendte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) Lars Findsen og yderligere fire personer, herunder chefen for FEs indhentningsafdeling, mens kritikken blev undersøgt nærmere.
Godt halvandet år senere, i december 2021, konkluderede en kommission af tre landsdommere, at der ikke var hold i tilsynets kritik – og Trine Bramsen erklærede sig »meget tilfreds« med konklusionen:
»På baggrund af konklusionerne vil kritikken i tilsynets særlige undersøgelse ikke længere være til hinder for, at de (hjemsendte, red.) kan gøre tjeneste ved FE«.
Men Lars Findsen – som gennem 20 år har stået i spidsen for Danmarks sikkerhed som øverste chef for PET, departementschef i Forsvarsministeriet og FE-chef – vendte ikke tilbage.
Han var ugen forinden blevet anholdt i lufthavnen på vej hjem fra Makedonien og sigtet for landsskadelig virksomhed efter straffelovens paragraf 109, som har en strafferamme op til 12 års fængsel.
Med landsrettens afgørelse i ankesagen om hans varetægtsfængsling torsdag vil han nu blive løsladt, mens han som fortsat sigtet i sagen på fri fod kan afvente en eventuel tiltale.
Lækage til pressen?
De lukkede døre i retssystemet forhindrer offentligheden i at få indsigt i, hvad sagen drejer sig om.
Men i januar publicerede Danmarks Radio alligevel en opsigtsvækkende artikel, som – baseret på anonyme kilder – kædede den angiveligt langvarige efterforskning af Lars Findsen og de øvrige tre anholdte efterretningsfolk sammen med konkrete afsløringer i medierne de seneste år:
Afsløringen af FEs samarbejde med NSA om at tappe data fra danske søkabler, sagen om den terrordømte hemmelige agent Ahmed Samsam og historien om de danske børn i de syriske fangelejre.
Det faktum, at flere journalister er blevet indkaldt til vidneafhøring i sagen, indikerer ligeledes, at der kan være tale om lækager til pressen.
Imens fortsætter efterforskningen af spionchefen tilsyneladende. Tidligere i februar foretog et større hold efterforskere en omhyggelig ransagning hos en person tæt på Lars Findsen.
De tre andre efterretningsfolk, som blev anholdt samme dag som spionchefen, er ligeledes sigtet efter paragraf 109, men er siden blevet løsladt.
20. december blev også den tidligere forsvarsminister og Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen sigtet efter paragraf 109 i en sag, som også holdes skjult for offentligheden. Hjort Frederiksen har dog i et opslag på Facebook gjort klart, at han – efter at have set materialet, som ligger til grund for sigtelsen mod ham – mener, der er tale om en overreaktion:
»Det er avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed. Der er absolut intet med blå briller og skæg«
