Der er familieoverhovederne, soldaterne og andre håndlangere.
Et internt politidokument viser, hvordan kriminelle klaner, der står bag en stor del af kriminaliteten i en række danske bydele, typisk er styret.
I toppen sidder familieoverhoveder, som typisk holder lav profil, mens såkaldte »soldater« eller håndlangere udkæmper slag og sælger stoffer.
Det fremgår af organisationsdiagrammet, som Berlingske har fået aktindsigt i, og som bygger på politikredsens årelange efterforskning og analyse af de mest toneangivende familier i Odense.
De kriminelle familier i Odense udgør et særligt problem, fordi den organiserede kriminalitet i høj grad er styret af netop en række familier.
»Det er noget, vi har været ramt af i mange år, men det er blevet mere komplekst, og omfanget er større i dag end for år tilbage,« siger Jesper Weimar Pedersen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), har selv omtalt de otte-ti toneangivende familier i kommunen som det største kriminalitetsproblem overhovedet og kaldt på nye værktøjer til at bekæmpe familierne.
Dokumentet beskriver ikke en konkret familie, men viser, hvordan de kriminelle klaner typisk er organiseret.
Dokumentet understreger også klanernes involvering i hård kriminalitet.
Her fremgår det, at familierne er både »voldsparate«, og at de samarbejder med andre kriminelle familier om salg af narkotika.
Sådan er familierne styret
Øverst i hierarkiet er selve »den kriminelle familie«, der er »organisatorisk styrende«. Familiemedlemmerne er »usynlige« i gadebilledet og bærer ingen synlige kendetegn som eksempelvis hættetrøjer med bandelogo.
Overhovedet i familierne udgøres typisk af de ældste familiemedlemmer eller af de ældste brødre, forklarer vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen.
»De er styrende, men sørger for at dukke sig. De er vanskelige at bekæmpe, og det lykkes ikke altid at få dem med i efterforskningerne,« siger han og påpeger, hvor sikkerhedsbevidste familieoverhovederne er.
De ses ikke i gadebilledet, men koncentrerer sig om at opbygge relationer til andre kriminelle familier.
»Det foregår også i udlandet, hvor de blandt andet samarbejder med andre familier om narkokriminalitet,« siger Jesper Weimar Pedersen.
En af familieoverhovedernes vigtigste opgaver er at skabe alliancer til andre kriminelle familier.
Det foregår blandt andet via ægteskaber med andre kriminelle familier, fremgår det af politidokumentet.
Carsten Norton er journalist og forfatter til flere bøger om bandekriminalitet i Danmark. Ifølge ham minder organiseringen af de kriminelle familier om den måde, som den italienske mafia er bygget op på.
»Det mafiøse præg understreges af ægteskaberne mellem familierne. Det er helt usædvanligt i det organiserede kriminalitetsbillede i Danmark,« siger han.
Ikke som rockerne
Der er ganske rigtigt markante forskelle på organiseringen af de kriminelle familier og de traditionelle rocker-bandegrupperinger, siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen.
Han forklarer, at rockerne er styret meget mere som en virksomhed med eksempelvis en krigsminister, hvor familierne er mere flydende organiseret. Den ene dag kan faderen i familien være det styrende led. Den anden kan en stærk svigerfar påtage sig den rolle.
Det betyder også, at familierne indtil for nogle år tilbage vekslede i, hvor aktive de var i kriminalitetsbilledet. I perioder var de meget synlige, i andre var de ikke. I dag er billedet imidlertid, at familierne er begyndt at organisere sig i højere grad.
Vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen forklarer, at de kriminelle familier i Odense er kendetegnet ved flere ting:
Kriminaliteten går i arv i familierne
Familierne ernærer sig ved kriminalitet
I de mest toneangivende familier er flertallet af familiemedlemmerne dømt for kriminalitet
»Vi er ret hårdt ramt i Fyns politikreds,« konstaterer han.
Soldaterne
I Danmark placerer politiet traditionelt organiserede kriminelle i to kategorier:
Medlemmer af rockerklubber eller gadebander.
Men kampen mod organiseret kriminalitet bliver betydeligt mere kompliceret, når kriminelle ikke har valgt hinanden, men er bundet af familiebånd. Og når børnene tilsyneladende opdrages ind i kriminalitet som beskrevet af Berlingske i en række artikler.
Siden efteråret 2024 har Berlingske eksempelvis afdækket, hvordan enkelte familier i Aarhus tegner sig for næsten 5.000 sigtelser. Politiet har rejst 227 sigtelser mod 26 mindreårige medlemmer af de fire familier.
Hos Fyns Politi viser næste lag i diagrammet over den arketypiske kriminelle familie det, som kredsen betegner som »soldater«. De involverer sig blandt andet i kontroverser med »soldater« fra andre kriminelle familier.
Ligesom overhovederne i familierne bærer de heller ikke synlige kendetegn, men soldaterne er også involveret i narkokriminalitet, er voldsparate. De kan have relationer til den kriminelle familie, men har det ikke nødvendigvis.
Ifølge Jesper Weimar Pedersen udfører »soldaterne« de kriminelle opgaver. Både lokalt, men også nationalt.
»Men typisk har de ikke noget at skulle have sagt i forhold til det strategiske. De er også toneangivende i konfliktsituationer.«
I bunden af den kriminelle familieorganisation er de »menige medlemmer«, som de omtales i diagrammet. De er typisk ikke en del af familierne, men udfører groft sagt det beskidte arbejde og har ligesom soldaterne ingen styrende rolle i familien.
De sælger som såkaldte hvide eller brune bude stoffer. Berlingske har tidligere beskrevet en række sager, hvor de kriminelle familier i Odense har udnyttet sårbare danskere til at begå narkokriminalitet og økonomisk kriminalitet.
»Det er ofte personer, der er i gæld, eller som kan afpresses – gerne hvis de har et misbrug. De bliver også brugt til opgaver om personfarlig kriminalitet,« siger Jesper Weimar Pedersen.
Politiets diagram understreger ifølge Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), alvoren ved de kriminelle familier, fordi det fastslår, at de multikriminelle familier fungerer som organiserede kriminelle ligesom rockere og bander.
Borgmesteren sendte for nylig regeringen en appel med ti forslag til, hvordan paragraffer fra bandepakkerne kan bruges mod de multikriminelle familier, som ifølge ham er byens største problem.
»Diagrammet øger kun relevansen af, at kriminelle klaner sidestilles med bander og straffes derefter med mulighed for blandt andet udvisning, længere fængselsstraffe og opholdsforbud,« siger Peter Rahbæk Juel.