26 børn fra fire kriminelle Aarhus-familier sigtet for hundreder af forbrydelser
Børn i kriminelle storfamilier i Aarhus har i vidt omfang også været sigtet af politiet. Fagfolk advarer om, at kriminalitet går i arv i familierne.

Børn i kriminelle storfamilier i Aarhus har i vidt omfang også været sigtet af politiet. Fagfolk advarer om, at kriminalitet går i arv i familierne.

Østjyllands Politi har samlet antallet af sigtelser og mistanker mod fire storfamilier med ikkevestlig baggrund, og børnenes situation er det måske mest alarmerende perspektiv, lyder det fra eksperter.
26 børn under 15 år på tværs af de fire familier har været sigtet for en forbrydelse. I alt har politiet rettet 227 sigtelser mod de 26 mindreårige.