Godmorgen! Det ser ud til, at forskere har udviklet en ny type antibiotika til behandling af bakterier, der er resistente over for de fleste nuværende antibiotika. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Danmark kaster senere på måneden en fregat ind i en speget livvagtopgave. Krigsskibet kan forvente at blive angrebet.

  2. Fronterne trækkes stadig skarpere op i kaosramt supersygehusprojekt i hovedstaden. Region truer med at smide italiensk firma på porten.

  3. En ny Suez-krise er undervejs. Fortsætter det meget længere, risikerer det at påvirke verdensøkonomien, frygter eksperter.

  4. Her er manden, »der lever i skyggen« af Kronprinsparret. Nu bliver han den nye »big-boss« i Kongehuset.

  5. Hver fjerde dansker lider af sygdommen. Nu har forskere fundet ud af, hvordan vi potentielt kan undgå den.

Dagens vigtige: Forskere glæder sig over nyt antibiotikum

Forskerne fra Harvard University og det schweiziske sundhedsfirma Hoffmann-La Roche hævder, at det nye antibiotika, zosurabalpin, effektivt kan dræbe bakterien CRAB.
Forskerne fra Harvard University og det schweiziske sundhedsfirma Hoffmann-La Roche hævder, at det nye antibiotika, zosurabalpin, effektivt kan dræbe bakterien CRAB. Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

»Bakterier udvikler stadig mere og mere resistens over for antibiotika.« 

»Hver tredje dansker bærer rundt på resistente bakterier, uden at de ved det.«

»Om nogle år vil antibiotikaresistens slå flere ihjel end kræft, vurderer WHO.«

Sådan skrev Berlingske for nylig i en artikelserie.

Men nu er der muligvis godt nyt. 

For forskere har udviklet en helt ny type antibiotika til behandling af bakterier, der er resistente over for de fleste nuværende antibiotika. Og som derfor er livsfarlig, hvis man har en invasiv infektion. 

Den nye antibiotika ser ud til at kunne dræbe en af de ​​tre bakterier, der anses for at udgøre den største trussel mod menneskers sundhed på grund af deres omfattende lægemiddelresistens, skriver The Guardian og CNN.

Det drejer sig om bakterien Carbapenem-resistant Acinetobacter baumannii, der ofte omtales CRAB. Ifølge det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed kan bakterien forårsage alvorlige infektioner i lunger, urinveje og i blodet.

Men den nyudviklede antibiotika, zosurabalpin, ser ud til at kunne slå bakterien ned.

CRAB udgør omkring to procent af infektioner fundet på amerikanske hospitaler, den forekommer dog mest i Asien og i Mellemøsten, og den forårsager op til 20 procent af infektionerne på intensivafdelinger på verdensplan.

»CRAB er en væsentlig årsag til infektion på hospitaler, især hos mennesker, der er i respirator,« sagde Dr. Andrew Edwards, lektor i molekylær mikrobiologi ved Imperial College London, til CNN:

»Selvom det ikke er en aggressiv bakterie, er den resistent over for flere forskellige antibiotika, hvilket gør det meget vanskeligt at behandle.«

Nu ser det dog ud til, at der kan være en behandling på vej.

Dagens Pilestræde

91 kriminelle anklagepunkter venter Donald Trump, som i en episk styrkeprøve vil forsøge at knække retssystemet, som han har knækket alle andre, der trodsede ham.

Dette er tredje kapitel af Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høis historie om en af de mest skelsættende begivenheder i USA – og i verden – i nyere tid: Nemlig stormen på Kongressen, som fandt sted 6. januar for tre år siden. Lyt med her.

Fik du læst?

Lige nu

Et voldsomt snevejr har ramt Danmark – og nu også København.

På de jyske motorveje har flere bilister siddet fanget hele natten.

Følg udviklingen her.

God dag!

Venlig hilsen

Anne Meisner og Sofie Amalie Elmelund, journalister på Berlingske