For første gang giver en af de helt centrale forskere i sagen om alvorlig skimmelsvamp et interview om et højst usædvanligt forløb på Rigshospitalet.
Fra 2018 og frem til 2023 er mindst 18 patienter på Rigshospitalet testet positiv for en type skimmelsvamp, der kan give alvorlige svampeinfektioner. Mindst seks af de indlagte patienter var kræftsyge børn.
Det er ikke kun antallet, men især mønstret i disse sager, der har forbavset Maiken Cavling Arendrup, professor og overlæge ved Statens Serum Institut og Rigshospitalet.
For skimmelinfektionerne hos de sårbare patienter er både usædvanlige og alvorlige, forklarer forskeren, der er landets førende i at studere alvorlige svampeinfektioner.
»Da jeg først blev bekendt med udbruddet i 2018, troede jeg ikke, at infektionerne stammede fra Rigshospitalets bygninger. Det er selvfølgelig bekymrende, at det viste sig at komme derfra,« siger Maiken Cavling Arendrup i et interview med Berlingske.
Maiken Cavling Arendrup bliver af fagfæller omtalt som en af de mest vidende forskere i svampeinfektioner herhjemme. Hun er også blandt de førende eksperter på Rigshospitalet og Statens Serum Institut.
Det er hende, som andre eksperter henviser til, når man som journalist leder efter den rette kilde til at analysere og kommentere den nyeste viden om forskellige typer af svampe hos mennesker.
Rigshospitalet som kilde
Hun har opbygget og ledet svampelaboratoriet på Statens Serum Institut og vundet flere priser for sit arbejde med at forstå og bekæmpe alvorlige svampeinfektioner hos mennesker.
Maiken Cavling Arendrup har i en årrække arbejdet i en delt stilling mellem Rigshospitalet og Statens Serum Institut (SSI).
I dag bruger hun det meste af sin tid på SSI og har desuden et professorat ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.
Fra 2018 og frem til 2023 var hun involveret i det, der begyndte som et egentligt mysterium for forskere og læger på Rigshospitalet.
Da indtog hun en bærende rolle i håndteringen af et særegent udbrud med skimmelsvampen Aspergillus flavus på Rigshospitalet. Det er et udbrud, som har ramt nogle af de mest sårbare patienter på Rigshospitalet.
Denne særlige type skimmelsvamp, der kan udløse alvorlige infektioner, er påvist i luftvejsprøver fra mindst 18 patienter. Det vides ikke, hvordan infektionerne har påvirket patienterne, men i værste fald kan de være fatale.
Som Berlingske kunne beskrive det mandag, stammede en række patienters infektioner fra 2018 og frem til 2023 med al sandsynlighed fra Rigshospitalets skimmelramte bygninger. Samme konklusion når Maiken Cavling Arendrup frem til.
»Der er én fælles kilde, og det er Rigshospitalet. Det er usædvanligt, og det må selvfølgelig ikke ske,« fastslår Maiken Cavling Arendrup nu også.
Hvad tænker du samlet om fundene af skimmelsvamp på Rigshospitalet?
»Det er dybt problematisk. Det bør ikke være sådan, at man kommer ind og får en infektion på baggrund af hospitalet. Det betyder ikke, at det ikke kan ske, og jeg synes også, at man har gjort meget for at løse det. Men det rokker ikke ved, at det ikke må ske.«
Mistænkte først ikke Rigshospitalet
Hun understreger flere gange, at Rigshospitalet gør alt, hvad det kan, for at løse problemer med skimmelsvamp, når det opdages i patientstuer, køkkener, legerum eller andre steder på hospitalet.
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling hidkaldes ved mistanke og fund af skimmelsvamp. Ramte områder forsegles, saneres og renoveres. Der udføres grundig rengøring, og sårbare patienter får svampeforebyggende behandling, så de kan modstå smitte, hvis de alligevel bliver udsat for skimmelsvamp.
Og skimmelsporer findes alle vegne. Patienter kan blive udsat for skimmelsvamp overalt: i naturen, i hjemmet, hvor man færdes.
Men et hospital må ikke være smittekilden, understreger Maiken Cavling Arendrup.
At Rigshospitalets bygninger skulle være arnested, var heller ikke den tanke, der først dukkede op i hovedet på Maiken Cavling Arendrup, da hun i 2018 sammen med kolleger opdagede bekymrende sammenfald ved en række kræftsyge børns forløb.
Fra 2017-2019 blev syv børn med leukæmi inficeret med skimmelsvampen Aspergillus flavus. De fik invasiv aspergillose. Det er betegnelsen for den alvorlige sygdom, en skimmelinfektion fra eksempelvis Aspergillus flavus kan medføre.
Fra 2013-2016 var tre børn blevet smittet, hvoraf kun én havde Aspergillus flavus, forklarer hun.
»Flavus er normalt ikke den mest dominerende af skimmelsvampearterne, men her var der klart en ophobning,« siger Maiken Cavling Arendrup.
Der var udført et større renoveringsarbejde på Rigshospitalet i samme periode, hvilket kunne være en del af forklaringen.
Det er velkendt, at der i byggestøv kan være skimmelsvamp, som i visse tilfælde kan resultere i infektioner hos mennesker. Alle vinduer i Sydkomplekset på Rigshospitalet var blevet udskiftet. Dermed kunne der være blæst svampesporer ind på afdelingen.
Men normalt ville sådan et arbejde ikke udløse et udbrud med én specifik type skimmelsvamp, forklarer Maiken Cavling Arendrup.
Hun fortæller, at renoveringer af bygninger normalt ville udløse forskellige typer af skimmelsvamp og dermed også forskellige typer af infektioner. Og at det langt oftest er typen Aspergillus fumigatus, der giver infektion.
»Derfor var det mest oplagte, at ophobningen af tilfælde med denne særlige Aspergillus flavus skyldtes den forebyggende behandling,« forklarer hun.
Alle patienter på børnekræftafdelinger over hele landet er modtagelige over for svampeinfektioner, når de er indlagt til hospitalet. Det skyldes deres stærkt svækkede immunforsvar.
Den forebyggende behandling, der blev brugt under udbruddet fra 2017-2019, var ellers, hvad man anbefalede internationalt. Men den er ikke lige så effektiv imod Aspergillus flavus som mod den mere hyppige Aspergillus fumigatus.
Da et svampehæmmende middel, der normalt bruges til voksne patienter, blev tilgængeligt for børn, ændrede man behandlingen.
Og det næste års tid var der ingen nye tilfælde.
»Da der så sporadisk begyndte at dukke flavus-tilfælde op i 2020 og 2021, var det lidt pudsigt,« husker Maiken Cavling Arendrup.
»Vi pænt forskrækkede«
Det var endda så underligt, at man satte et større detektivarbejde i værk.
Sammen med en specialestuderende begyndte Maiken Cavling Arendrup at nærstudere prøver fra de patienter, der var blevet smittet med skimmelsvampen Aspergillus flavus.
Under vejledning af Maiken Cavling Arendrup undersøgte hendes specialestuderende i 2022 141 gemte prøver med Aspergillus flavus indsamlet fra hele landet siden 1994 med genotypning. Genotypning er en slags dna-test, der kan sige, om to svampe er ens eller forskellige. Lidt tilsvarende politiets dna-prøver.
Da den specialestuderende undersøgte den genetiske sammensætning af de positive prøver, fandt han mere end 106 forskellige genotyper.
Men for 14 af patienter, som alle var fra Rigshospitalet, var genotypen ens. Dette kunne indikere, at patienterne var smittet samme sted.
»Vi blev pænt forskrækkede. Da vi så også fandt denne type i luftprøver på kræftafdelingen for børn, var vi godt klar over, at der var et problem,« fortæller Maiken Cavling Arendrup.
Det mere end indikerede, at Rigshospitalet var hjemsted for udbruddet.
»Jeg havde en mistanke om det, da jeg hørte om de enkelte tilfælde i 2020 og 2021, men jeg havde ikke forventet, at udbruddet skulle stamme fra en enkelt udbrudsstamme, der første gang var på hospitalet i 2008.«
Kan have alvorlige konsekvenser
I 2023 fik Maiken Cavling Arendrup og kollegerne endnu en forskrækkelse.
Nye patienter på Afdelingen for Blodsygdomme på Rigshospitalet var blevet smittet med skimmelsvamp.
På denne afdeling ligger blandt andet patienter med leukæmi. Det var også alarmerende, at deres prøver havde samme genetiske kode som den svamp, der blev fundet i børnene fra kræftafdelingen.
Udbruddet med den alvorlige type af skimmelsvamp var ikke begrænset til børnekræftafdelingen. Voksne patienter med et svækket immunforsvar blev også eksponeret for potentielt fatale svampesporer.
»Det er helt uacceptabelt, at sårbare patienter er blevet inficeret med samme type skimmelsvamp,« siger Maiken Cavling Arendrup.
Senere i 2023 gik det op for hende, at denne afdeling lå klos op ad børnekræftafdelingen.
Da man undersøgte en teknikskakt mellem afdelingerne, fandt man den type skimmelsvamp, som de kræftsyge børn og voksne var blevet smittet af.
Mener du derfor også, at disse fund blandt kræftsyge voksne kan stamme fra Rigshospitalets bygninger?
»Ja, de stammer fra samme kilde. Der skal ikke andet til, end at man åbner døren op til skakten, før skimmelsvampen kan komme ud i luften på afdelingen.«
Maiken Cavling Arendrup kender ikke til de enkelte patienters forløb.
Derfor kan hun heller ikke svare på, hvor mange af patienterne der har været syge af Aspergillus flavus, eller hvilke konsekvenser infektionerne har haft for dem.
At finde en Aspergillus-art i en luftvejsprøve kan være udtryk for et forbigående fund, fordi den har været i luften, eller det kan være udtryk for, at patienten er inficeret med den.
Derfor kan det være svært at påvise, hvordan en infektion med skimmelsvamp har påvirket patienterne.
I en forskningsartikel om udbruddet fra 2021, som Maiken Cavling Arendrup står som medforfatter på, understregede man dog alvoren ved den sygdom, som en skimmelsvampetype som Aspergillus flavus kan forårsage.
»Invasiv aspergillose er en vigtig årsag til dødelighed og sygelighed for børn, der bliver behandlet for højrisikabel leukæmi,« lød det i første linje af artiklen.
Maiken Cavling Arendrup understreger alvoren.
»Det kan bestemt være alvorligt at blive smittet med en flavus-type, hvis man i forvejen er immunhæmmet. Det kan få alvorlige konsekvenser.«
Svampeforskeren understreger samtidig den vedvarende risiko, som Rigshospitalet udgør: For i de fugtige bygninger på Blegdamsvej findes der hvert år nye tilfælde af skimmelsvamp.
»Den risiko vil fortsætte på et hospital som Rigshospitalet. Det er et problem, der skal løses,« siger hun.