Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp er langt mere omfattende og en langt mere presserende hovedpine for politikerne end hidtil beskrevet.
Alene i det forgangne år blev der fundet 39 tilfælde af skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået indsigt i hos Region Hovedstaden.
Samtidig understreger en nyere analyse, at danske hospitaler er uhyre dårligt vedligeholdt. Det kan øge risikoen for blandt andet skimmelsvamp, advarer eksperter.
De hidtil ubeskrevne fund af skimmelsvamp på Rigshospital blotlægger dermed et mere generelt problem i det offentlige sundhedsvæsen:
Danske hospitaler er generelt ikke blevet vedligeholdt, siger Niels Ebbehøj, overlæge ved arbejds- og socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus.
»Der er ikke noget grundlæggende anderledes ved Rigshospitalet end andre bygninger, der ikke bliver vedligeholdt hurtigt nok. Hvis man ikke får repareret vandskader hurtigt, opstår der skimmelsvamp. Det sker ikke, og derfor fortsætter skimmelproblemerne på Rigshospitalet,« siger Niels Ebbehøj.
Han har i 25 år beskæftiget sig med skimmelsvamp og betydningen for helbredet.
Over de seneste uger har Berlingske beskrevet, hvordan der over de seneste fem år er fundet mere end 100 tilfælde af skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Alene i 2023 er der registreret 39 tilfælde af skimmelsvamp og det på blandt andet børnekræftafdelingen.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, erklærer sig bekymret over sundhedstilstanden i det danske hospitalsvæsen:
»Der er en reel risiko for skrøbelige patienter, hvis de ligger i dårligt vedligeholdte bygninger. Det kan man se med den omfattende mængde af skimmelsvamp på Rigshospitalet,« siger Jes Søgaard, professor ved Syddansk Universitet.
De mest sårbare
De danske hospitaler er slidte og store dele i en grad, så det har nået et kritisk niveau. Det viser en nyere analyse fra Danske Regioner.
Det er ikke alene et æstetisk problem. Det kan også have sundhedsmæssige konsekvenser.
Det manifesterer sig blandt andet på Rigshospitalet, hvor problemet med skimmelsvamp tilsyneladende er blevet kronisk.
Selvom man ved hvert fund af de potentielt livsfarlige svampe renoverer og afskærmer de befængte områder, fortsætter der med at dukke svampe op.
Lad os tage et par nyere eksempler fra 2023:
I juli 2023 var eksperterne fra den private virksomhed Hussvamp Laboratoriet forbi Hæmatologisk Afdeling, der huser voksne leukæmipatienter.
»Ved undersøgelsen har vi påvist vækst af skimmelsvamp på betongulvet og i skillevæg samt brystningen til venstre,« skriver Hussvamp Laboratoriet og påpeger, at omfanget var på et niveau, der kunne »påvirke indeklimaet negativt«.
I august 2023 blev der fundet skimmelsvamp på børnekræftafdelingen, lyder det i en anden af rapporterne:
»Ved undersøgelsen har vi påvist vækst af skimmelsvamp på gulvbelægningen og i skillevæggene,« fremgår det.
Problemer med fugt
Men der bør ikke findes skimmelsvampe på et hospital.
Slet ikke på afdelinger for de mest svækkede patienter. Det har en række eksperter understreget over for Berlingske.
For i værste fald kan skimmelsvampeinfektioner være livsfarlige. Det skyldes, at visse skimmelsvampe såsom aspergillus flavus kan resultere i infektioner, som patienter med et svagt immunforsvar vil have svært ved at overkomme.
På børnekræftafdelingen blev der i sommeren 2023 også målt et forhøjet niveau af fugt i det undersøgte område.
»Det er derfor nødvendigt at foretage ændringer og reparationer, der kan fjerne forekomsten af skimmelvækst og årsagen til denne,« lyder det i rapporten fra juli.
Når der er fugtigt, vil der i en bygning som Rigshospitalet opstå skimmelsvamp, forklarer Niels Ebbehøj.
»Meget store dele af Rigshospitalets indre består af gipsplader, og når de bliver våde, udgør de en fantastisk mulighed for, at der kan gro skimmelsvamp. Pladerne behøver ikke at være våde mere end uger til få måneder, før der kan gro skimmelsvamp,« siger Niels Ebbehøj.
Der har desuden været tre vandskader på børnekræftafdelingen i 2023. Hvis læk som disse ikke opdages, vil der også opstå skimmelsvamp.
»Kombinationen af fugt og gipsplader vil resultere i skimmelsvamp, som blandt andre meget syge patienter ikke kan tåle at opholde sig i,« siger Niels Ebbehøj.
Hvorfor fortsætter man med at se disse gentagne eksempler på skimmelsvamp på Rigshospitalet?
»Hvis der er ting, der står og lækker i et hus bygget op af gipsplader, vil der opstå skimmelsvamp. Derfor skal man have repareret de læk. Nærmest inden de opstår. Du behøver ikke at påvise skimmelsvamp for at vedligeholde bygningerne. Hvis du ikke vedligeholder bygningerne, kommer skimmelsvampen af sig selv,« siger overlægen.
Har advaret
Rigshospitalet er ikke det eneste hospital, som trænger til en kærlig hånd.
Tværtimod vil det kræve årlige milliardinvesteringer, hvis danske hospitaler blot skal opnå et »acceptabelt tilstandsniveau på bygningsmassen«.
Sådan lyder det i en hidtil ubeskrevet analyse om de danske sygehuse, som Rambøll lavede for Danske Regioner i april 2023.
Der skal investeres mindst 27 milliarder kroner i vedligeholdelse af bygningerne, hvis tilstanden skal forbedres tilstrækkeligt.
Og lige nu står det slemt til, fremgår det videre af analysen.
Lidt under en tredjedel af den samlede bygningsmasse er nu på et kritisk niveau.
Det betyder ifølge rapporten en »forhøjet risiko« for, at tilstanden af bygningen vil have en »negativ effekt på funktionen«, som det formuleres i rapporten.
Derfor skal situationen løses snarest muligt, lyder det.
Cirka to tredjedele af bygningsmassen fremstår slidt, mens en meget lille andel er i »tilpas god stand«.
Region Hovedstadens hospitaler er også i dårlig forfatning.
I 2018 afleverede den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll en rapport til Region Hovedstaden, hvor de konstaterede, at Rigshospitalet ganske enkelt forfalder, mens patienterne stadig opholder sig der.
Kort sagt er sygehuset det hospital i regionen, der er i dårligst stand, fremgår det af rapporten.
Ifølge Niels Ebbehøj skyldes problemerne grundlæggende, at der er brugt for få penge på hospitalerne.
»Derfor er det i sidste ende heller ikke et problem, der kan tørres af på regionerne. Det handler om de overordnede økonomiske rammer, som er sat af landspolitikerne de seneste mange år,« siger Niels Ebbehøj. Han påpeger, at også vurderinger fra COWI har anslået, at det vil koste milliarder af kroner at vedligeholde sygehusene.
Det samme siger Jes Søgaard:
»Det er kritisabelt på alle punkter, at man ikke politisk prioriterer renovering af de ældre bygninger. Man må desværre nok sige, at der i det politiske system er større fokus på at bygge nyt eller at lave gennemgribende renovering. Der kan man stå og smile til fotografen, mens der er lidt mindre fokus på den daglige vedligeholdelse, der er mindst lige så vigtig,« siger han.
Regionerne: Vi har advaret
I Danske Regioner peger formand for sundhedsudvalget Karin Friis Bach (R) på landspolitikerne.
»Det store problem er jo, at vi ikke har fået nok på anlægsrammen (der er de penge, som regionerne må bruge på at vedligeholde og bygge for, red.). Heller ikke selvom vi fra Danske Regioners side ad flere omgange har gjort regeringen opmærksom på, at vi har brug for flere penge.«
Men har I råbt højt nok, når man står her i 2024, hvor hospitalerne er i en stand, hvor vi risikerer, at det kan gå ud over patienterne?
»Jeg synes, vi har råbt rigtig højt. I hvert fald de gange, hvor jeg har været tæt på forhandlingerne. For regeringen har også et ansvar for at sikre, at regionerne har de penge, der er nødvendige for, at sygehusene kan renoveres.«
Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, forklarer, at der simpelthen ikke er penge til den renoveringsplan, der ellers er vurderet nødvendig. Derfor er den sat på pause.
»Vi har desværre svært ved at følge med behovet for renovering på vores gamle hospitaler,« skriver han til Berlingske.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) understreger over for Berlingske, at sundhedsvæsenet skal forbedres.
Det gælder også de fysiske rammer. Derfor har regeringen blandt andet foreslået, at der etableres en sundhedsfond, hvor pengene blandt andet kan gå til at vedligeholde og modernisere sygehuse.
»Det skal naturligvis være sikkert at være indlagt og modtage behandling på vores sygehuse. Derfor forventer jeg også, at regionerne, som er ansvarlige for at vedligeholde sygehuse og andre regionale bygninger, løfter den opgave,« skriver Sophie Løhde til Berlingske.