Der findes patienter inficeret med skimmelsvamp på hovedstadens hospitaler.
Men skimmelramte patienter er tilsyneladende et særligt udtalt fænomen på Rigshospitalet.
Det viser tal, som Region Hovedstaden har trukket for Berlingske.
Netop fordi Rigshospitalet behandler mange patienter med komplicerede og livstruende sygdomme, er det iøjnefaldende, at tallet er så højt på hovedstadens mest profilerede hospital.
Professor og overlæge Ole Hilberg fra Vejle Sygehus vurderer, at en del af infektionerne kan stamme fra hospitalet.
»Problemet er, at du ikke kan vide, om det er noget, som patienterne kommer med, eller som de har pådraget sig udefra. Men med mit kendskab til emnet vil der være en del patienter, der har erhvervet sig infektionen på sygehuset. Ingen tvivl om det,« siger Ole Hilberg, der forsker i lungesygdomme.
Rigshospitalet oplyser, at bygningsmassen som udgangspunkt ikke har indflydelse på antallet af skimmelinfektioner.
De høje tal for smittede på Rigshospitalet kan omvendt forklares med, at hospitalet huser mange sårbare patienter. Af den grund tester man flere patienter for skimmelsvamp.
Der er i alt konstateret 438 diagnoser med en skimmelsvamp-infektion fra 2019 til og med 2023 på hovedstadens hospitaler.
Det gælder Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bornholms Hospital.
300 af de 438 diagnoser er konstateret på Rigshospitalet.
Tallene forklarer ikke hele omfanget af skimmelinfektioner på de enkelte hospitaler. Tallene dækker derimod over, hvor mange man har undersøgt for sådan en infektion.
Det gør man typisk kun, hvis det sundhedsfagligt giver mening. For mange patienter vil en infektion nemlig ikke have konsekvenser.
Det kan det til gengæld have for flere patienter indlagt på Riget.
»Derfor giver det også god mening, at de fleste patienter med skimmelsvamp-infektion-diagnoser findes på Rigshospitalet, hvor mange af de svært syge patienter, som får immundæmpende terapi og intensiv kemoterapi, er indlagt,« skriver Region Hovedstaden i en læsevejledning til talmaterialet.
Der kan ifølge Region Hovedstadens materiale være gengangere blandt de patienter, der har fået en diagnose.
Særligt sårbare
Det samlede antal skimmelsvamp-infektioner er fordelt på to grupper af patienter:
Der er dem, der er blevet indlagt på grund af svampeinfektionen, og dem, der har fået infektionen ud over eksempelvis en kræftsygdom.
Det sidste var tilfældet for Julius, hvis patientforløb Berlingske beskrev lørdag. Han fik en skimmelsvamp-infektion i 2018, da han var indlagt med leukæmi på Rigshospitalet.
Af talmaterialet kan man se, at der er cirka lige så mange, der har fået en skimmelsvamp-infektion som primær diagnose og som bidiagnose. 212 fik en skimmelinfektion som primær diagnose, og 226 fik konstateret skimmelsvamp som en sekundær diagnose i hele perioden.
Rigshospitalet forklarer skimmelinfektionerne med, at mange i deres patientgruppe er i særlig risiko for infektioner.
»Rigshospitalet tager sig af mange af de svært syge patienter i landet, herunder patienter, som skal knoglemarvstransplanteres eller have langvarig intensiv kemoterapi,« skriver Rigshospitalet blandt andet.
Giver antallet af skimmelsvamp-infektioner anledning til bekymring, eller er det blot en naturlig konsekvens af patientgruppen?
»Vi er altid meget optagede af patienternes og vel og bekymrede for, at de får infektioner. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at passe godt på dem, give dem forebyggende behandling og overvåge mønstret i de infektioner, vi ser hos vores patienter,« skriver Rigshospitalet.
Hospitalet oplyser, at der på alle afdelinger i Danmark og i Europa, hvor kræftpatienter får intensiv kemoterapi for at sikre helbredelse, er en risiko for svampeinfektioner.
»Alvorlige svampeinfektioner er derfor en sjælden, men kendt komplikation hos meget immunsvækkede patienter – specifikt patienter med leukæmi og patienter, der skal gennemgå en knoglemarvstransplantation.«
Alvorlige infektioner
Det fremgår også af tallene, at langt de fleste af dem, som kommer ind med en skimmelsvamp-infektion som den primære diagnose, findes på infektionsmedicinsk ambulatorium.
Den gruppe har typisk ikke fået en infektion på hospitalet, skriver Rigshospitalet.
De patienter, der får en svampeinfektion og derfor har brug for intensiv behandling, indlægges typisk på de intensive afdelinger. Derfor er tallet højt her.
Det afspejler dog ikke infektioner, som patienterne har fået før deres indlæggelse på den pågældende afdeling. Tallene skal altså også ses i dette lys.
For den gruppe af patienter, som har fået en skimmelsvamp-infektion som en sekundær diagnose, er en overvægt af dem fra børnekræftafdelingen, hjertemedicinsk afdeling, afdelingen for blodsygdomme og intensivafdelingen.
Det kan ikke siges, hvor disse patienter har fået infektionen fra. Det skyldes, at der er svampesporer overalt, hvor mennesker færdes.
Men for dem er det alvorligt at få en skimmelinfektion, siger professor og overlæge Ole Hilberg.
»Hvis man har anført en skimmelsvamp-infektion i behandlingen for en kræftpatient, vil det være, fordi det har været betydende for indlæggelsen. Alvoren afhænger blandt andet af, hvornår i kræftforløbet patienten har fået infektionen. Men fordi immunforsvaret er så presset for den type af patienterne, kan det være livsfarligt. Blandt andet fordi det kan være sværere at behandle patienterne.«
Rigshospitalet kan ikke svare på, om skimmelsvamp-infektionerne har ført til dødsfald på hospitalet.
»De patienter, der dør, dør typisk af deres grundsygdom, dvs. kræft eller blodsygdommen, ikke af tilstødende infektioner, som kan behandles.«
For andre patientgrupper kan en sådan infektion være mindre alvorlig, forklarer Ole Hilberg.
»Vi har måske 50-60 patienter gående med en aspergillus-infektion på Vejle Sygehus, uden at det nødvendigvis er et større problem. Det kommer an på, hvilken type skimmelinfektion det drejer sig om,« siger han.
Rigshospitalet understreger, at det er forskelligt, hvordan den enkelte afdeling registrerer, om skimmelinfektionen er den primære diagnose eller den sekundære.
Øget risiko for skimmelsvamp
Men vi ved, at der vokser skimmelsvamp på Rigshospitalet. Alene de seneste fem år er der registreret mindst 110 tilfælde af skimmelsvamp på Rigshospitalet. Det beskrev Berlingske søndag.
Over halvdelen af gangene blev svampene fundet på afdelinger for de mest sårbare patienter.
Rigshospitalet oplyser, at bygningsmassen »som sådan« ikke har indflydelse på antallet af svampeinfektioner.
»Men det er klart, at fordi Rigshospitalet består af flere gamle bygninger, er der en øget risiko for vandskader og deraf skimmelsvamp, hvis ikke vandskaden bliver opdaget og udbedret med det samme. Hvis vi opdager, at der er fugtskade et sted, sætter vi ind med det samme i tæt samarbejde med Center for Ejendomme og andre relevante parter,« skriver Rigshospitalet.
Berlingske har desuden spurgt Rigshospitalet, om der er patienter, der har fået en svampeinfektion på grund af skimmelsvamp fundet på Rigshospitalet. Dette kan Rigshospitalet af hensyn til tavshedspligten ikke udtale sig om.
Rigshospitalet understreger dog, at der er svampesporer alle vegne, og at de kan holdes nede, men ikke fjernes fuldstændigt.
»Når en patient er udsat for at få en svampeinfektion, for eksempel i forbindelse med en kræftsygdom og immundæmpende behandling, kan man derfor ikke med 100 procents sikkerhed afgøre, hvorfra patienten har fået infektionen. Der er ikke en øget forekomst af skimmelsvamp-infektioner på Rigshospitalet, og vi overvåger området nøje.«