Godmorgen, kære læser.
Det er blevet torsdag, og mens valgkampen har bevæget sig ind i sin tredje uge, er resten af verden heller ikke ligefrem gået i stå.
Vi skal forbi en omdiskuteret gymnasieaftale, som møder ny modvind. Ja, det er decideret »kukkuk«, lyder kritikken i dag. Derudover bringer overblikket en analyse af de farlige konsekvenser, det kan have, at Iran nu er gået ind i Ukraine-krigen på russisk side.
Dertil kan du læse om en hovedstadsborgmester, der blev advaret om »grelt omsorgssvigt« for et år siden, og hvordan det ikke kun er prisen, der får danskerne til at spare på strømmen for tiden.
Vi kommer heller ikke uden om en vild Kantar Gallup-måling, som har fået én stakkels valgforskers hoved til at »eksplodere« – forhåbentlig på en metaforisk måde.
Først et kig ind i egne rækker; nærmere bestemt hos Berlingskes ansvarshavende chefredaktør.
Tom Jensen: Presset på Løkke viser, hvad 2022-valget handler om
Hvis du skulle have misset det, er valgkampen i fuld gang – og det betyder, at Tom Jensens borgerlingske nyhedsbrev udkommer hver dag.
I dag er ingen undtagelse, og torsdagens nyhedsbrev begynder med et spørgsmål.
»Har du lagt mærke til, at fredningen af Lars Løkke Rasmussen er forbi?«
2022-valget er ifølge Tom Jensen blevet et personvalg om lederskab. For selvom partierne har forsøgt sig med diverse udspil, har de ikke for alvor sat dagsordenen.
»Måske fordi den er sat af omstændigheder så markante, at vi ikke har oplevet noget lignende i Danmark og Europa siden Anden Verdenskrig,« fortsætter chefredaktøren.
Årtiet har indtil videre budt på en flerårig pandemi med millioner af døde og stigende politisk polarisering. Et amerikansk demokrati i så dyb krise, at nogle frygter for dets fremtid. En krig i Europa med en stormagt, der har invaderet et andet land. Krisetilstande i energiforsyningen og voldsomt stigende inflation. Og som underliggende lydtapet en klimaudfordring, som skal løses.
Og hermed tilbage til Lars Løkke Rasmussen, hvis parti Moderaterne indtil for få uger siden dansede med spærregrænsen – men som nu kan blive kongemager.
Derfor ser vi nu, at den tidligere statsminister for første gang for alvor bliver testet i valgkampen, skriver Tom Jensen.
Du kan læse mere her og tilmelde dig Det borgerlingske nyhedsbrev her, hvor du hver dag vil få borgerlig vejledning af Tom Jensen under valgkampen.
Adfærdsforsker: Tre ting – ud over prisen – får os til at spare på strømmen
Videre til DR, som har spurgt en adfærdsforsker, om det alene er de skyhøje elpriser, der får danskerne til at spare på strømmen.
Svaret er nej.
Som gårsdagens overblik kom ind på, viser en ny opgørelse fra Energinet ifølge Kristeligt Dagblad, at danskerne sidste måned brugte hele 12,2 procent mindre strøm sammenlignet med september sidste år.
Ifølge adfærdsforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen er der tre grunde – ud over altså prisen – til, at danskerne har skruet ned.
Den første er klimakrisen, som ifølge forskeren bidrager til en slags happy hour-effekt, hvor man kan slå to gode samvittighedsfluer med ét smæk.
Den anden er, at danskerne gerne vil tage en personlig kamp med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
»Normalt er vi ikke altid klar over, hvorfor priserne stiger på ting. Men her ved folk godt, at det blandt andet er på grund af krigen. Så i det øjeblik, du tænder for kontakten, så tænder du også for tanken om krig i Ukraine,« siger Pelle Guldborg Hansen til DR.
Den tredje og sidste grund er, at der simpelthen er gået sport i strømbesparelser – også for dem, der ikke er presset på pengepungen.
Historien kan du læse her hos DR.
»Fuldstændig kukkuk«: Nye tal sender ny bølge af kritik mod gymnasieaftalen
Videre til den omstridte gymnasieaftale, der nu møder yderligere modvind.
Et bærende princip bag aftalen, der fra næste år skal fordele eleverne på landets gymnasier, er, at ingen gymnasier fremover skal have mere end 30 procent elever med anden etnisk herkomst end dansk.
Men tæller man de elever med anden etnisk herkomst, der får balancen til at tippe, viser det sig, at man kun skal flytte 186 elever, før alle gymnasier kommer under grænsen.
Eller med Alex Vanopslagh, Liberal Alliances politiske leder, udtrykker det:
»Det er 186 elever, der skal afgøre, hvor alle andre skal gå på gymnasiet.«
»Det er ikke, fordi der ikke er et reelt problem. Men man bruger 161 millioner og skaber usikkerhed for 20.000 kommende gymnasieelever, der skal have ondt i maven over, hvilket gymnasium de ender på. Og det gør man for at løse et forsvindende lille problem med 186 elever. Det er fuldstændig kukkuk,« siger Vanopslagh.
Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, er overrasket.
»Hvis tallene her er korrekte, er der tale om en skandale,« siger hun.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener omvendt ikke, præmissen om, at få skal afgøre de mange gymnasieelevers skæbne, holder.
Hun efterlyser samtidig en reel, alternativ blå løsning, hvis gymnasieaftalen mod forventning skal laves om.
Den historie får du her hos Berlingske.
Analyse: Iran er gået ind i krigen på russisk side – det kan få alvorlige konsekvenser
Det er næppe udelukkende for russernes skyld, at iranerne nu leverer droner og måske missiler til den russiske præsident, Vladimir Putins, krig i Ukraine.
Der er langt mere på spil for et land, der ønsker at signalere til omverdenen, at det er en regional stormagt, man ikke kan komme uden om, skriver Berlingskes internationale analytiker, Kristian Mouritzen, i sin analyse.
Det iranske regime vil gøre alt, hvad det kan, for ikke at blive løbet over ende hverken af arabiske naboer eller af Israel for den sags skyld.
Og hvad er bedre til det formål – både reelt og psykologisk – end at levere droner og missiler til en tidligere supermagt som Rusland, der helt åbenlyst råber på hjælp hos dem, der vil hjælpe?
Nu falder den store hammer fra USA, men konsekvenserne rækker langt ud over Ukraine og rejser en masse spørgsmål, som alle sammen desværre peger i én retning, skriver Kristian Mouritzen.
Hovedstadsborgmester blev advaret for et år siden – er »virkelig, virkelig ked af«, at der ikke blev rettet op
Videre til TV 2, som i aften har premiere på en ny dokumentar, der har fået titlen »Opråb fra plejehjemmet«.
Eksperter mener ifølge mediet, at dokumentaren afslører eksempler på omsorgssvigt på plejehjemmet Nørremarken i Køge.
Ifølge omtalen af programmet er der en række eksempler på, at beboerne ikke får hjælp til basale behov som bleskift, medicin og mad.
En ansat på plejehjemmet, Anne Andreasen, står frem i dokumentaren og fortæller, at hun fire gange er gået til fire forskellige ledere på Nørremarken for at gøre opmærksom på problemerne.
Dokumentaren gør ondt på Marie Stærke, næstformand i Socialdemokratiet og borgmester i Køge Kommune, fortæller hun efter at have set den.
Men det er imidlertid ikke den første advarsel, Marie Stærke har modtaget om problemer på plejehjemmet.
For et år siden blev borgmesteren også advaret om »grelt omsorgssvigt« på plejehjemmet af pårørende til en ældre, skriver TV 2.
I et Facebook-opslag erkender borgmesteren, at hun allerede sidste efterår blev advaret.
Til TV 2 fortæller hun, at hun bad om en redegørelse for, hvad der foregår, og en handleplan – og var tryg ved at problemerne ville blive løst. Borgmesteren er »virkelig, virkelig ked af«, at handleplanen ikke er blevet fulgt. Hun lover nu at følge bedre med i, om der bliver rettet op på forholdene.
Hele historien finder du her hos TV 2.
Trods udflytninger har hovedstaden fået endnu flere statslige arbejdspladser
Videre til Jyllands-Posten og en opsigtsvækkende historie om, at planen om at flytte statslige arbejdspladser ud af København er gået stik imod intentionen.
I 2015 flyttede den daværende borgerlige regering med opbakning fra Socialdemokratiet 4.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen – og flere kom til i 2018.
Men i samme periode har ingen haft større vækst i antallet af statslige job end, ja, København. Det viser en særkørsel, Danmarks Statistik har udarbejdet for Jyllands-Posten.
Historien kan læses her.
Fra 2015 til 2022 har »Byen København« fået 2.542 flere til. Tallene skal ses i lyset af, at antallet af statslige arbejdspladser på landsplan er steget med omkring 13.600.
Ifølge Egon Bjørnshave Noe, leder på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, er det ikke overraskende.
»Centraliseringen er jo ikke stoppet, bare fordi der har været udflytninger. Man har flyttet nogle klumper ud, men når der løbende opstår nye arbejdspladser, er det jo tæt på Borgen – der, hvor tingene sker,« siger han.
Skal det ændre sig, kræver det et langt og sejt træk, mener han.
»Som valgforsker eksploderer mit hoved«: Blå vælgere vil helst have Løkke
Vi nærmer os begyndelsen på enden af dette overblik, og hvad er mere passende end at vende tilbage til, hvor vi begyndte – med Lars Løkke?
Han har ikke engang sagt, at han er statsministerkandidat – og alligevel er han blevet valgkampens måske største hovedperson.
Det er i den grad også sådan, vælgerne ser på den tidligere Venstre-statsminister, viser en ny måling af Kantar Gallup for Berlingske.
Resultatet får en valgforskers hoved til at »eksplodere«, mens en anden behersker sig til at kalde målingen for »opsigtsvækkende«.
Lars Løkke Rasmussen løber nemlig markant fra både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) som vælgernes foretrukne statsministerkandidat – også i de blå vælgeres øjne.
Valgforsker ved Aarhus Universitet Martin Vinæs Larsen lægger ikke skjul på, at udviklingen overrasker ham dybt.
»Det er meget spøjst, at en person, der var sit eget partis største problem i Venstre, nu simpelthen – drevet af sin personlige popularitet – er ved at forandre dansk politik. Som valgforsker eksploderer mit hoved, når jeg ser de her tal. Det er rasende interessant,« siger han.
Hele dén historie kan du læse her.
Det sker i dag:
I Københavns Byret ventes der dom i en sag om fire svenske statsborgere, tiltalt for at have udført i alt 45 millioner kroner ved rejser fra lufthavnen i Kastrup. De fire personer i alderen 20 til 60 år blev søndag anholdt i Københavns Lufthavn, efter Toldstyrelsen havde fundet et beløb svarende til cirka 1,8 millioner danske kroner.
I dag og i morgen holder EUs stats- og regeringschefer topmøde i Bruxelles. Det skal blandt andet handle om situationen i Ukraine, energi, økonomi og internationale forhold.
Landets valgkampsførende politikere er, som de har for vane, atter at finde rundt omkring i det ganske danske land.
Rigtig god torsdag.
