Ja – nej – mor – far – hej og drikke. Det var de ord, femårige Robert kunne, og hans måde at udtrykke dem på var så utydelig, at kun de nærmeste forstod ham.
Hans forældre, Mianne og Martin Skytte, havde forberedt sig på, at han ikke ville få et sprog, men resten af livet skulle klare sig ved at kommunikere uden ord.
I dag er de mørke tanker kommet på afstand, for Robert har lært at tale.
Han kan spørge sine børnehavevenner, om de vil lege, og er han ked af noget, kan han med andet end lyde og tårer fortælle det til sine forældre.
»Vi har fået en dreng, der kan formulere et spørgsmål og svare, når vi spørger ham om noget. Vi hører ham også synge og tælle,« siger Mianne Skytte.
Det skyldes en metode til støtte af udviklingen hos børn med autisme, som Robert og 14 andre børn har afprøvet sammen med deres forældre siden sensommeren 2021.
Det har de gjort med så gode resultater, at alle børn mellem to og seks år, der bliver diagnosticeret med autisme på en af landets børnepsykiatriske afdelinger, i en toårig periode skal have tilbud om at deltage i et forskningsprojekt.
Bag initiativet står blandt andre Niels Bilenberg, som er professor i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.
»Autisme kan ikke fjernes eller helbredes. Ambitionen er at løfte børnenes evne til at kommunikere og blive bedre til at indgå i fællesskaber.«
Det er første gang, at der er udsigt til et behandlingstilbud til børn med autisme.
Hidtil har støtten bestået i at informere forældrene om diagnosen og vejlede dem i, hvordan de bedst kan støtte barnet.
»Vi har manglet en behandling, der kan forbedre børnenes funktion. Det har fået mange forældre til autistiske børn til at føle sig meget alene,« siger Niels Bilenberg.
Forskningsprojektet, der finansieres af private fonde med 33 millioner kroner, bygger på daglige halvtimes videooptagelser af barnets leg med begge forældre eller med den ene af dem.
Hos familien Skytte i Greve syd for København er det Mianne, der gennem seks måneder har filmet Robert og Martin.
Udsnit af optagelserne er jævnligt gennemset med en børnepsykolog på Børnepsykiatrisk Klinik i Roskilde. Og med hendes råd har forældrene fået en større forståelse for, hvordan de bedst hjælper Robert.
Eksempelvis hvad de gør, hvis han pludselig dropper ud af legen eller er svær at forstå.
Sprogtræningen har ikke fyldt meget. Det er især gennem legen, at Robert har fundet ordene.
At tage udgangspunkt i barnets hverdag gør ifølge professor Niels Bilenberg metoden unik.
»Det er forældrene, der støtter barnets udvikling, og ikke en terapeut. Forældrene bliver ved med at være der, og dermed håber vi, at effekten bliver langvarig.«
/ritzau/
