58.
Så mange dage er der fredag gået, siden Lars Findsen – den øverste chef for Danmarks spiontjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste – blev anholdt i Københavns Lufthavn af dansk politi og varetægtsfængslet under mistanke for at røbe fortrolige oplysninger.
Varetægtsfængslingen af spionchefen, som fejrede både jul og nytår i Hillerød Arrest, udløber fredag. Og igen skal byretsdommeren i retssal 41 i Københavns Byret afgøre, om der er grundlag for at holde Findsen bag tremmer.
Forventeligt vil Lars Findsens forsvar kræve ham løsladt.
Forventeligt vil vicestatsadvokaturen i Viborg, som fører sagen, begære Findsen fortsat varetægtsfængslet.
Begrundelsen for mistanken mod spionchefen er mørklagt. Sagen er fra begyndelsen ført for såkaldt dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden ikke har kunnet få indsigt i, hvad sigtelsen mod Lars Findsen går ud på.
Officielt ved offentligheden således kun, hvad Politiets Efterretningstjeneste sparsomt oplyste i forbindelse med anholdelsen af Findsen og yderligere tre efterretningsfolk: at de fire er sigtet for »lækager fra efterretningstjenesterne« efter stykke ét i straffelovens paragraf 109 fra straffelovens kapitel om statsforbrydelser med en strafferamme op til 12 års fængsel.
Ifølge PET var de fire anholdelser resultatet af »en længerevarende efterforskning«, og mistanken mod de fire er, at de har »videregivet højt klassificerede oplysninger«.
Findsen og de øvrige tre efterretningsfolk blev anholdt 8. december sidste år. Én blev løsladt efter få timer; én blev løsladt af dommeren i grundlovsforhør i Københavns Byret; én blev løsladt efter en uges varetægtsfængsling. Den fjerde, Lars Findsen, er den eneste af de anholdte, som fortsat er bag tremmer.
10. januar, da hans varetægtsfængsling sidste gang blev forlænget, fjernede dommeren på forsvarsadvokat Lars Kjeldsens anmodning navneforbuddet i sagen, og dermed kunne pressen fortælle offentligheden, at sagen altså drejede sig om ingen mindre end den hjemsendte spionchef.
Kort efter publicerede Danmarks Radio en opsigtsvækkende historie, som – baseret på anonyme kilder i det, som tilsyneladende er endnu et læk fra efterretningsvæsnet – kædede efterforskningen af Lars Findsen og de øvrige anholdte i sagen sammen med en række konkrete afsløringer i medierne de seneste år.
Ifølge DR handler mistankerne mod de fire anholdte om afsløringerne i en række medier af det ellers tophemmelige samarbejde mellem FE og det amerikanske National Security Agency (NSA) om at tappe data fra søkabler i Danmark.
Angiveligt, skriver DR, var det især en artikel i Berlingske, som fik bægeret til at flyde over for myndighederne. Men den dybt hemmelige efterforskning af lækager fra tjenesterne har tilsyneladende også forsøgt at afdække, hvem kilderne til historierne i Berlingske om agenten Ahmed Samsam er; såvel som at afdække identiteten på de anonyme kilder til Ekstra Bladets prisvindende artikler om børnene i Syrien.
Men officielt er sagens kerne for offentligheden altså et stort spørgsmålstegn.
155 år gammel paragraf
Straffelovens paragraf 109, som Lars Findsen og de øvrige er sigtet efter, dateres tilbage til 1866 og er ifølge juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet en juridisk »snæver« bestemmelse.
Den har specifikt til formål at beskytte fortroligheden om hemmelige aftaler med andre lande, herunder aftaler af betydning for statens sikkerhed. Dermed har anklagemyndigheden løbet en betydelig risiko på den lange bane, har Vestergaard tidligere betonet.
På den korte bane udvider paragraf 109 dog – fordi strafferammen er højere end seks års fængsel – markant politiets muligheder for at efterforske mistankerne. En paragraf 109-sigtelse giver således efterforskerne grønt lys til at aflytte telefoner og øvrige samtaler på anden vis, at foretage hemmelige ransagninger og i det hele taget bruge den fulde palet af de mest indgribende muligheder.
Fredag er spørgsmålet i byretten, om paragraf 109 fortsat kan holde spionchefen fængslet i varetægt.
Ifølge Jørn Vestergaard beror det især på to faktorer.
»For det første skal mistanken om overtrædelse af paragraf 109 være rimeligt underbygget. På grund af de lukkede døre kan vi jo ikke vide, hvor meget hold der er i sigtelsen. For det andet skal der fortsat være bestemte grunde til at forvente, at Findsen på fri fod ville lægge hindringer i vejen for den videre efterforskning, eksempelvis ved at ødelægge beviser eller påvirke andre til at vanskeliggøre sagens opklaring,« lyder det fra juraprofessoren.
Da der er tale om en sigtelse om angreb på statens sikkerhed, og at sagen indtil nu er behandlet for dobbelt lukkede døre, tilføjer Vestergaard, »bliver det nok op ad bakke for forsvareren«:
»For alle tilfældes skyld vil byretten nok være temmelig lydhør over for anklagerens påstande, medmindre anklagemyndigheden er langt ude på virkelig tynd is.«
Den hjemsendte spionchef
Sagen har allerede fået konsekvenser for Lars Findsen, løsladt eller ej. Berlingske har tidligere har beskrevet, er hans løn blevet stoppet efter fængslingen, formentlig fordi han teknisk set ikke længere er ansættelsesretligt tilgængelig for sin arbejdsplads.
Spionchefen blev hjemsendt fra sin stilling i FE i august 2020, hvor forsvarsminister Trine Bramsen (S) traf en hurtig – og siden udskældt – beslutning om at hjemsende stort set hele FE-ledelsen efter en opsigtsvækkende kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Halvandet år senere er situationen, at varetægtsfængslingen mod Lars Findsen, som de seneste 20 år har været en af landets mest betroede embedsmænd – som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), departementschef i Forsvarsministeriet og chef Forsvarets Efterretningstjeneste – måske igen forlænges.
