De årligt mange tusinde forsvundne danske pas er ifølge PET en alvorlig sikkerhedsrisiko, og regeringen vil derfor nu med syv tiltag gøre det sværere at misbruge og forfalske danske pas. »Vi prøver at komme helt op i superligaen,« siger justitsminister Nick Hækkerup.
Det mørkerøde danske pas med våbenskjold på forsiden, og Jellingstenen sirligt tegnet på første side, står overfor en markant sikkerhedsmæssig opgradering efter en årrække med et mistænkeligt antal forsvundne pas.
Fra 1. oktober sættes en ny passerie i produktion, oplyser Justitsministeriet og henviser til en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste om, »at misbrug af danske pas kan udgøre en fare for Danmarks sikkerhed«.
»Vi har kunnet konstatere, at der forsvandt 33.000 danske pas alene i 2019, og det er jo grundlæggende et problem, fordi det er et af de vigtigste myndighedsdokumenter, vi har,« siger justitsminister Nick Hækkerup:
»Derfor følger det også, at et stort antal forsvundne pas kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko, fordi de kan misbruges til kriminalitet og dokumentfalskneri.«
Ifølge Justitsministeriet beholder den nye passerie både rødbedefarven og Jellingstenen som »gennemgående tema (…) men en række nye vandmærker, motiver og yderligere sikkerhedselementer vil medføre, at sikkerheden af det danske pas vil blive væsentligt styrket«.
»Vi prøver at komme helt op i superligaen med den her passerie, og det gør vi, fordi det er så vigtigt og troværdigt et dokument,« siger Nick Hækkerup.
Den nye passerie er ét af syv initiativer, som ifølge ministeren tilsammen skal gøre det sværere at misbruge det danske pas.
Som Berlingske tidligere har beskrevet, er danske pas i høj kurs i visse dele af det kriminelle miljø, og i de forkerte hænder kan de bruges til kriminelle formål på flere måder.
For det første indeholder et dansk pas nok personfølsomme oplysninger til, at en identitetstyv vil kunne misbruge den retmæssige ejers identitet til at optage lån, oprette betalingskort eller afbetalingsordninger i butikker.
For det andet er danske pas som rejsedokument særligt attraktive på grund af den automatiske adgang til lande i Schengen, EU og Norden. Én metode til at misbruge et pas i den forbindelse er at overdrage eller sælge passet til en person, som har fysisk lighed med den retmæssige ejer i håb om at narre eksempelvis en paskontrol i en lufthavn.
Fire af regeringens syv initiativer kræver en lovændring og bliver derfor fremsat af ministeren som et forslag til en ændring af pasloven, som skal begrænse antallet af gange, en dansk statsborger kan få udstedt et nyt pas. Fremover skal det højest være muligt tre gange inden for en femårig periode.
Justitsministeriet henviser i den forbindelse til erfaringer fra Sverige, som indførte lignende regler i 2014 og har set et betydeligt fald i antallet af svenskere, som igen og igen bestiller et nyt pas.
I Danmark viser en opgørelse fra Rigspolitiet i 2018, oplyser Justitsministeriet, at 65 procent af de personer, »der mister flere end tre pas, også er kendt i Kriminalregistret«. Ministeriet tilføjer, at lovforslaget vil tage højde for ikke at ramme eksempelvis piloter, som på grund af deres arbejde har behov for flere pasudstedelser.
Ministeren foreslår for det andet at slå hårdere ned på passvindlere. Med lovforslaget vil regeringen således give politiet beføjelser til at inddrage pas og i op til fem år nægte at udstede nye pas til danskere, der har misbrugt eller svindlet med pas.
For det tredje skal nye pas ifølge regeringen fremover hentes personligt hos kommunen, hvilket skal sætte en stopper for de mange pas, som hvert år på mystisk vis er forsvundet i posten.
For det fjerde foreslås uafhentede pas hos kommunerne annulleret og destrueret.
Dertil kommer tre tiltag, som regeringen og Nick Hækkerup (S) som minister har besluttet at indføre. Det gælder – udover produktionen af den nye passerie – en regel om, at man ikke længere kan genaktivere et pas, som tidligere er meldt mistet, og en styrkelse af kontrollen med udstedelse af pas, så det bliver sværere at indgive forkerte oplysninger ved bestilling af et nyt pas.
I februar foreslog Dansk Folkeparti ligeledes at øge sikkerheden for de danske pas, blandt andet efter en række artikler i Berlingske om danske pas, som højest besynderligt aldrig når frem med posten. Berlingske har også tidligere – siden 2016 – beskrevet, hvordan der i gennemsnit forsvinder omkring 30.000 danske pas hvert år, og hvordan både Europol og dansk politi kæder de forsvundne pas sammen med »en stigende tendens til dokumentfalskneri og identitetstyveri«.
Ifølge et folketingssvar fra september 2020 forsvandt der i 2019 og 2020 tilsammen 45.091 danske pas. De fleste blev kategoriseret som »forlagt«, mens 7.251 blev stjålet, og 1.745 blev registreret som »bortkommet i posten«.
