Hundredvis af pas forsvinder sporløst i posten

Sidste år forsvandt 244 pas herhjemme på vej til deres ejermænd. Frygten for, at de bortkomne pas skal ende i terrorrelaterede netværk, giver justitsminister Søren Pind – i lighed med sin norske kollega – anledning til at undersøge, om det er sikkert nok at sende pas med posten.

Pas kommer med posten. Men det er muligvis en dårlig idé. Berlingske undersøger, hvor mange pas, der hvert år forsvinder et sted mellem producenten og ejeren, som venter på et nyt pas. Fold sammen
Læs mere

Den hvide konvolut føles tynd mellem fingrene. Det noget tungere og firkantede indhold har efterladt et tydeligt mærke i papiret efter turen gennem postvæsenet, og der skal næppe et trænet øje til at gennemskue, hvad konvolutten i postkassen indeholder: et spritnyt, rødbedefarvet pas.

Men det er ikke alle pas, der når så langt. De seneste år er lidt under 200 pas årligt forsvundet under postforsendelse, og i 2015 nåede 244 pas ikke frem til deres retmæssige ejere, viser tal fra Rigspolitiet.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan danske pas i tusindvis hvert år bliver meldt stjålet eller bortkommet. Sidste år gjaldt det ikke færre end 43.818 danske pas, og i alt er 226.311 danske pas gået tabt siden 2010. Til trods for at hvert tredje bliver fundet igen, peger tallene i retning af, at danske pas er en eftertragtet handelsvare, som både kriminelle og terrorrelaterede netværk kan skaffe sig adgang til.

Af samme grund er justitsministeren siden gået ind i sagen.

»Det er alvorligt, at der hvert år forsvinder et alarmerende stort antal danske pas. Jeg har derfor allerede bedt mine embedsfolk om at undersøge, hvordan vi bekæmper problemet. Vi skal herunder vurdere, om fremsendelse via post er sikkert nok,« siger Søren Pind (V) i en skriftlig kommentar.

I Norge, hvor nye pas også sendes med almindelig post, kaldte justitsminister Anders Anundsen det tidligere på måneden for »et sikkerhedsproblem«, at omkring 300 norske pas hvert år forsvinder i posten.

»Jeg er meget optaget af, at norske pas ikke kommer på afveje. (...) En af udfordringerne ved dagens A-postløsning er, at det ikke er muligt at spore forsendelsen,« lyder det i et svar til et stortingsspørgsmål, hvor den norske justitsminister lufter ideer om at sende anbefalede breve eller aflevere nye pas med kurér.

Sikkerhed vs. belejlighed

I Danmark er det Borgerservice i de enkelte kommuner, som håndterer bestillingen af de nye pas, der bliver sendt med almindelig post til borgerne direkte fra producenten. Kommunernes interesseorganisation, KL, afviser dog at forholde sig til, om det er alarmerende, at flere hundrede pas forsvinder i posten.

»Det har vi ikke anden mening om, end at vi har tiltro til postvæsenet. Vi vil lade andre vurdere, om 244 pas er for meget ud af de i øvrigt over 40.000 pas, der meldes bortkommet hvert år,« siger Anders Holte, chefkonsulent hos KL.

Adspurgt om det ville være mere hensigtsmæssigt ikke at sende pas med almindelig post, lyder svaret fra KL-chefkonsulenten:

»Man må opveje den sikkerhedsmæssige gevinst ved at redde 200 pas, der forsvinder i posten, versus den ulempe, der er forbundet med at skulle bede samtlige borgere om at møde fysisk op. Jeg tror, en hel del mener, det er en god service at få deres pas med posten. Men det er Rigspolitiet, der er myndighed på området, og det er dem, der må forholde sig til, om det er en forsvarlig praksis.«

Det har ikke været muligt for Berlingske at få Rigspolitiets vurdering af, om der ligger forbrydelser bag passenes forsvinden i posten, og om det er en forsvarlig måde at håndtere pas på. I stedet henviser landets øverste politimyndighed til en redegørelse i et svar til Folketinget fra 2013.

Ifølge svaret anser Rigspolitiet antallet af pas, der forsvinder i postgangen, som »forsvindende lille« i sammenligning med antallet af pas, der produceres hvert år. Sidste år blev der produceret 694.254 nye danske pas.

Ifølge Rigspolitiets kommentar i folketingsbesvarelsen vil det derudover være »ensbetydende med en væsentlig serviceforringelse«, hvis alle borgere skal til at hente deres nye pas hos Borgerservice.

En sådan løsning står flere producenter imidlertid klar i kulissen til at tilbyde, hvis det bliver aktuelt. En af dem er firmaet Scan-Tech Sikkerhedssystemer, og ifølge direktør Bjarne Jensens »kendskab til markedet«, er det alene i Danmark og Norge, man sender pas med posten.

»Uanset om det er 200 eller 1.000, så er det mange pas, der forsvinder. Der skal jo helst ikke forsvinde nogen. Efter min opfattelse er ét pas for meget, for det er det vigtigste identitetsdokument, vi har,« siger Bjarne Jensen, hvis firma leverer systemerne og maskinerne til pasbestilling hos Borgerservice. Han foreslår at ændre praksis, så borgere bliver tvunget til at bestille pas hjemmefra med NemID og selv møde op for at hente det færdige pas for at øge sikkerheden.

»Så ved jeg godt, argumentet er, at det tager tid at udlevere. Det gør det ikke, for efterhånden er processen så effektiviseret, at det ikke er nogen tidskrævende proces for Borgerservice at lave pas længere,« siger Bjarne Jensen.

Ifølge kommunikationschef i PostNord, som står for postomdelingen i Danmark, kan der dog være naturlige forklaringer på, at de 244 pas sidste år ikke nåede frem.

»Hvis man sender et brev, er der en afsender, posten, der bringer ud, og der er en modtager. De 244 pas er ikke alarmerende ud af de mere end 500.000, der sendes med posten,« siger Morten Nielsen:

»Der er ikke noget hos os, der indikerer, at der foregår noget kriminelt i forbindelse med de her 244 pas.«

Det europæiske pasproblem

Ifølge både Interpol og Europol er det store antal bortkomne pas og identitetspapirer et »sikkerhedsproblem«. Ikke mindst fordi organiserede kriminelle og terrorister i stor stil benytter sig af falske rejsedokumenter, når de rejser. Ifølge en kilde med kendskab til politiets efterforskning er det mere reglen end undtagelsen i europæiske terrorsager, at brugen af falske identiteter er involveret.

Dertil kommer, at man hos Europol har »set en stigende tendens til dokumentfalskneri og identitetstyveri, når det gælder irregulær indvandring til Europa«, som en talsmand for politimyndigheden tidligere har sagt til Berlingske.

I forbindelse med terrorangrebene i Paris i november, brugte mindst to af terroristerne stjålne identiteter. Ved afhøringen af bagmanden Salah Abdeslam, der blev arresteret i Bruxelles fire dage før terrorangrebene i den belgiske hovedstad, kom det frem, at han i løbet af sensommeren 2015 personligt hentede IS-jihadister, der var ankommet til Europa med flygtningestrømmen, og udstyrede dem med falske identiteter. På det tidspunkt var flygtningestrømmen på sit hidtil højeste. I forbindelse med de seneste angreb i Bruxelles har europæiske sikkerhedskilder advaret om, at op til 600 IS-jihadister trænet til at udføre terrorangreb mod europæiske mål angiveligt er blevet sendt til Europa udstyret med falske identiteter.