Tusindvis af danske pas forsvinder årligt på mystisk vis – nyt forslag skal gøre det sværere at få et nyt

I 2019 og 2020 forsvandt samlet flere end 45.000 danske pas på mere eller mindre mystisk vis. Flere end 7.000 af dem blev stjålet – og knap 2.000 af dem gik tabt i posten og nåede aldrig frem til borgeren. DF foreslår skærpede regler for at få et nyt pas.

Flygtninge og migranter fra hele Mellemøsten køber falske syriske pas i Istanbul for at ankomme til EU som syriske flygtninge. Andre anskaffer sig europæiske pas og tager et fly. Her viser en smugler et falsk fransk pas. Asger Ladefoged

Danskere skal fremover møde personligt op, når de skal bestille eller afhente et nyt pas hos Borgerservice, hvis det står til DF.

Det ny pasfoto skal tages samtidig med bestillingen, og det skal være slut med at få sit nye pas tilsendt med posten – fremover skal det rødbedefarvede rejsedokument kun udleveres personligt mod forevisning af behørig legitimation.

Sådan lyder et folketingsforslag fra Dansk Folkeparti, som med skærpede regler vil forsøge at nedbringe det store antal danske pas, der hvert år forsvinder – i gennemsnit omkring 30.000 pas.

»Vi frygter, at alt for mange pas ender på forkerte hænder. Det er et samfundsmæssigt stort problem,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF) med henvisning til, at flere hundrede nyslåede pas aldrig når frem, når de bliver sendt med post til borgeren.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, kæder både Europol og dansk politi de mange forsvundne pas fra Danmark sammen med »en stigende tendens til dokumentfalskneri og identitetstyveri«.

»Det er nærliggende at tro, at en del af disse pas efterfølgende bliver misbrugt og/eller sælges på det sorte marked, hvor danske pas er eftertragtede handelsvarer,« står der i bemærkningerne til beslutningsforslaget, som er stillet af retsordfører Peter Skaarup fra DF, der siden 2018 har forsøgt at skærpe reglerne for at få udstedt et nyt pas.

»Jeg mener ikke, man kan sidde overhørig, at så mange pas ender på forkerte hænder. Mange gange er det samme person, der snyder,« siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Jeg mener ikke, man kan sidde overhørig, at så mange pas ender på forkerte hænder. Mange gange er det samme person, der snyder,« siger Peter Skaarup.

Han peger på, der i Danmark findes eksempler på enkeltpersoner, som op til flere gange årligt angiveligt mister deres pas og bestiller et nyt, herunder en for offentligheden ukendt person, der på ti år angiveligt mistede 16 pas.

Ifølge et folketingssvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) fra september 2020 forsvandt der i 2019 og 2020 tilsammen ikke færre end i alt 45.091 danske pas. De fleste, omkring 75 procent, er kategoriseret som »forlagt«, mens 15 procent eller 7.251 blev stjålet, og 1.745 er kategoriseret som »bortkommet i posten«.

»Politiet ser med stor alvor på sager om tyveri og tab af identitetspapirer, herunder pas, fordi passene i nogle tilfælde kan blive brugt til kriminalitet,« lyder det i folketingssvaret.

I forvejen har Folketinget lige vedtaget, at man skal betale dobbelt pris, hvis man mister passet i utide. Og et nyt pas er samtidig steget til 890 kroner inklusive fingeraftryksgebyr, så hvis man mister eller ødelægger sit pas, så koster et nyt altså 1.780 kroner for folk over 18 år.

Dansk pas i høj kurs

I visse dele af det kriminelle miljø er et dansk pas i høj kurs, og i de forkerte hænder kan de bruges til kriminelle formål på flere måder.

For det første indeholder et dansk pas nok personfølsomme oplysninger til, at en identitetstyv vil kunne misbruge den retmæssige ejers identitet til at optage lån, oprette betalingskort eller afbetalingsordninger i butikker.

For det andet er danske pas som rejsedokument særligt attraktive på grund af den automatiske adgang til lande i Schengen, EU og Norden. Én metode til at misbruge et pas i den forbindelse er at overdrage eller sælge passet til en person, som har fysisk lighed med den retmæssige ejer i håb om at narre eksempelvis en paskontrol i en lufthavn.

Knap 2.000 pas gik sidste år tabt i posten. Asger Ladefoged

Dansk Folkeparti stillede allerede i 2018 forslag om at skærpe reglerne for at få udstedt et nyt pas, men »der manglede dengang politisk vilje til at ændre på tingene«.

»Det håber jeg er anderledes i dag,« siger DF-retsordføreren.

I Sverige opdagede myndighederne i 2015 en stigning i antallet af bortkomne pas. Ifølge en redegørelse om situationen var der dengang »stærke grunde til at formode«, at relativt mange svenske pas bliver misbrugt.

»Det er højst sandsynligt, at svenske borgere giver eller låner deres pas, med eller uden kompensation, til andre personer for at give dem mulighed for at rejse med passet til EU ved hjælp af look-a-like-svindel,« lød det i den svenske redegørelse.

Formodningerne førte til en lovændring i 2016, så det for svenskere kun er muligt tre gange over en femårig periode at få lavet et nyt pas.

I Danmark sætter loven ikke en grænse for, hvor mange gange en borger kan få udstedt et nyt pas. En opgørelse i 2018 fra Rigspolitiet af pasudstedelser over en tiårig periode viste, »at i alt 91 borgere i løbet af perioden havde fået udstedt flere end to pas inden for samme kalenderår«.