Den mest opsigtsvækkende sag om danske efterretningstjenester i nyere tid har igen taget en overraskende drejning.
Der var lagt op til højdramatiske straffesager mod en tidligere forsvarsminister og efterretningschef i slutningen af 2023. Men så blev sagerne skrinlagt.
Anklagemyndigheden og regeringen har nu opgivet samtlige af de fem straffesager, myndighederne i sin tid lagde op til. Man skulle ellers tro, at anklagemyndigheden var skråsikker på at kunne gennemføre og vinde sagen, når man valgte at tiltale en tidligere minister og efterretningschef efter en af de hårdeste paragraffer i straffeloven. En paragraf, der ikke har været anvendt i 40 år.
Og befolkningen får med al sandsynlighed kun et stærkt begrænset indblik i, hvad der overhovedet er sket i skandalesagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) de seneste tre år. Flertalsregeringen lægger op til en stort set mørklagt undersøgelse af forløbet.
FE-skandalen detonerede sommeren 2020, da hele FE-ledelsen blev hjemsendt efter opsigtsvækkende kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Året efter roterede FE-sagen 180 grader. FE-ledelsen blev frikendt af en undersøgelseskommission. Men samtidig blev en håndfuld personer sigtet efter straffelovens paragraf 109 for at røbe statshemmeligheder. Både tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og daværende FE-chef Lars Findsen var blandt de sigtede.
Indholdet i straffesagerne
Berlingske afslørede i en artikelserie, hvad straffesagerne mod Hjort og Findsen handlede om. Vi afdækkede også indholdet af de politiske briefinger om FE-sagen, hvor man blandt andet havde delt oplysninger om Lars Findsens sexliv.
Du kan læse mere om artikelserien her.
I efteråret 2023 ændrede FE-sagen kurs igen.
Højesteret afsagde i oktober 2023 seks kendelser, som alle gik imod anklagemyndighedens ønske. Findsen skulle blandt andet have lov at se anklageskriftet imod ham, og retssagerne mod både Hjort og Findsen kunne godt køre for delvist åbne døre. Nok endnu mere bemærkelsesværdigt: Højesteret skrev i kendelserne, at sagerne mod Findsen og Hjort handlede om det dansk-amerikanske kabelsamarbejde. Retssagerne skulle ellers have handlet om, hvorvidt Findsen og Hjort havde røbet statshemmeligheder ved at have omtalt netop kabelsamarbejdet.
Højesteret gik langt
Højesteret gik videre i en af kendelserne og skrev om det bagvedliggende interne opgør i Forsvarets Efterretningstjeneste, som oprindeligt udløste hele FE-sagen: Om en intern undersøgelse af risikoen for danske data i kablet og en FE-ansat, som i det skjulte optog sine kolleger, gik til tilsynet og fik status af whistleblower. Berlingskes afdækning året forinden havde vist, at det lige præcis var de emner, Lars Findsen blev sigtet og tiltalt for at have vendt med to journalister og fire nærtstående.
Og Højesteret tog sågar stilling til, at temaerne – den interne undersøgelse, sikkerhedsbruddet og whistlebloweren – i det interne opgør om kabelsamarbejdet i dag »må anses for offentligt kendt«.
Få dage senere opgav anklagemyndigheden at føre straffesagerne. Og så kom det i stedet til at handle om, hvem der har ansvaret for måske årtiers største skandale om efterretningstjenesterne, og hvorvidt befolkningen må få indsigt i, hvad der er sket.
Berlingske har også dækket den seneste udvikling detaljeret:
Først beskrev vi kendelserne fra Højesteret, som gik imod anklagemyndighedens ønske og afgørelser fra de underliggende retsinstanser. Det kan du læse om her og her.
Herefter gennemgik vi, hvor vidtrækkende kendelserne fra Højesteret i virkeligheden er. At Højesteret både med de processuelle afgørelser om, hvordan retssagerne skulle foregå, og ved offentligt at italesætte kabelsamarbejdet gjorde det næsten umuligt for anklagemyndigheden at vinde sagen. Statshemmeligheden var italesat af landets øverste domstol, og forsvarerne havde endda fået Højesterets vurdering af, at kabelsamarbejdet (og hele det forudgående forløb om whistlebloweren i FE) i dag er offentligt kendte oplysninger. Det kan du læse om her.
I begyndelsen af november 2023 opgav myndighederne de tre resterende straffesager i FE-forløbet. Vi forsøgte at vise, hvor skelsættende en beslutning det var, og afdækkede, at slagsmålet om ansvaret allerede var i fuld gang. Det kan du læse her.
Vi afdækkede også, at PET, anklagemyndigheden og regeringen som konsekvens af hele FE-sagen reelt lagde op til at ændre lovgivningen, så der fremover kan komme mere hemmelig retspleje i Danmark. Det kan du læse her. Og at det mest af alt lignede en afledningsmanøvre, som man kan læse her.
I et større interview med Lars Findsen appellerede sagens måske mest centrale person til, at det blev undersøgt, hvordan det nogensinde kunne komme dertil, at PET-chefen udleverede oplysninger om Lars Findsens sexliv til Folketinget. Det kan du læse her.
I dagene efter viste vi, at selv om regeringen udadtil lagde op til, at alt i forløbet skulle endevendes, betød især én sproglig finte, at undersøgelsen af FE-sagen reelt ville blive stærkt begrænset og formentlig umulig at dokumentere for en undersøgelseskommission. Det kan du læse her.
Vi beskrev også, at den undersøgelse, som SVM-regeringen lægger op til, vil betyde, at danskerne med al sandsynlighed aldrig kommer til at høre, hvem der besluttede hvad i forløbet, eller hvad præmisserne for undersøgelsen har været. Det kan du læse her.
I et større interview med Berlingske argumenterede justitsminister Peter Hummelgaard for, hvorfor det er strengt nødvendigt at hemmeligholde store dele af FE-undersøgelsen for befolkningen. Det kan du læse om her.
På Christiansborg samlede alle oppositionspartier uden om regeringen sig i en fælles front for at skabe åbenhed om FE-undersøgelsen, som du kan læse her. Der var i udgangen af november ikke udsigt til, at regeringens flertal vaklede.
Berlingske har fortalt, at der har været en direkte linje fra PET til Statsministeriet om en PET-pressemeddelelse, som åbenlyst hjalp regeringen. Blot seks minutter efter at pressemeddelelsen blev offentliggjort i begyndelsen af november 2023, var Statsministeriet orienteret, som du kan læse her.
I begyndelsen af december afdækkede Berlingske, hvordan regeringens eget udspil til en FE-undersøgelse så ud, som man kan læse her. Regeringen fik dog SF til at stille sig bag en FE-undersøgelse under Justitsministeriet, mod at kontrollen med de hemmelige tjenester blev styrket, og Samsam-sagen blev undersøgt. Det kan du læse her.
I et større interview forsøgte SFs Karina Lorentzen Dehnhardt at begrunde, hvorfor partiet i sidste øjeblik sprang over på regeringens side, og hvorfor hun er så optaget af den terrordømte Ahmed Samsam, som man kan læse her.
Tak for, at du læste med.
Vi lover at gøre alt for at komme helt til bunds i sagen.
Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.